Enden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2017
  • Opdateret: 28 mar. 2017
  • Status: Færdig
Det er egenligt en stil, jeg har skrevet i Dansk. Men jeg tænkte den kunne være fed, at have på movellas.

Den handler om en pige, og hvad hun tænker, igennem et par minutter

1Likes
0Kommentarer
83Visninger

1. Novellen

Enden

 

Jeg lægger bogen ned i tasken igen, da jeg kan høre mit navn bliver råbt op.

Det ville egentlig være ret fedt, hvis jeg slet ikke skulle ind. Hvis jeg bare kunne være en helt normal 14 årig. Med normale venner og et normalt liv.

 

Det er ikke den aller fedeste måde at vokse op på, at vide at man vil være død inden man er 25. Måske ville det være til at holde ud, hvis jeg kunne gøre de ting jeg ville, at komme ud og rejse, og se verden.

Men det kan jeg bare ikke, jeg kommer kun uden for huset et par gange i ugen, nogen uger kun den ene gang jeg skal på hospitalet.

 

Den ting jeg kan, gør jeg igen og igen, jeg ser film. Jeg har nok set alle de film der er værd og se, og også dem der ikke er. De bedste ser jeg tit, mest marvel film, de er helt klart mine yndlings. Men egentligt så elsker jeg alle, undtagen hvis de er triste, dem hvor der er folk, der dør i.

 

Det er alt for trist at tænke på, at mit liv lige så godt kunne være en film, og ikke engang en god glad film.

Og hvis man tænker over det, så kunne mit liv blive en god film. I hvert fald en, der kunne få alle de ensomme gamle kattedamer til at græde. Og så hjælper det også lidt at tænke på, at der ikke engang er risiko for, at jeg kommer til at blive en af dem.

 

Hvis jeg ville have alle de unge, på min egen alder til, at se den, ville man blive nødt til at ændre på noget. Der skal både være problemer og kærlighed, selvom der allerede er nok problemer i mit liv. Og så skal det fandme også være spændende, men så ville det heller ikke være mit liv længere.

 

Kattedamerne kunne sikkert også bruge lidt kærlighed, både for dem selv, af andre end deres katte, som alligevel kun kan lide dem, fordi de har mad, og i min film. Det ville nok også hjælpe på det, hvis jeg boede et mere spændende og pænt sted, ikke bare i en lille, og forfærdelig grim by, i iskolde Finland.

 

Det ville nok aldrig blive en familie eller børnefilm, så skal den i hvert fald animeres, og måske skulle den også være lidt mindre detaljeret, så man ikke ser noget om min sygdom.

Man ville nok blive nødt til at ende den, før jeg dør, der er nok ikke nogen forældre, der vil lade deres små børn se en film, hvor hovedpersonen dør til sidst.

Miraklet kunne også ske, at kemoen virker, og jeg ville leve, og blive gammel, men det ville kun være i børnefilmen. Det kunne være en god afslutning på en film, og så hvor man ser langt ud i fremtiden, og man kan se at jeg har det godt, at jeg har en familie, og alt det som jeg ikke kan gøre andet end at drømme om.

Men det ville kun være i filmen, sådan ville det aldrig ske i virkeligheden, det er virkeligheden for dum til at kunne finde ud af.

 

Børn kunne faktisk godt bruge, lidt mere seriøsitet, så de også lærer verden at kende, og hvor forfærdelig og uretfærdig den er for nogen mennesker.

Det er bare ikke alle, der får et langt lykkeligt liv, nogle mennesker har det ikke lykkeligt, nogen har det ikke langt, der er også dem der har et kort og lykkeligt liv, andre hvor deres liv er kort og ulykkeligt. Men det værste må være det jeg har, det er bare kort, der er ikke noget liv i det.

Bare at være her, uden at leve.

 

Jeg har tænkt over, hvordan min film skal være.

Den starter da jeg var en lille pige for måske 10 eller flere år siden, så skal jeg i ryk blive ældre, ikke meget men man skal kunne se, at jeg bliver ældre.

Filmen gør først rigtigt i gang, når jeg er 10 år, og vi finder min sygdom.

 

Det er faktisk lidt sjovt, at det er der, hvor mit liv ender, jeg vil have min film til at starte.

Men hvad fanden, det er der det bliver til en film, der kan få folk til at græde, og noget af det vigtigste i film, er at få folk til at føle noget, ligegyldigt hvad det er, og mit liv ville ikke kunne få folk til at gøre andet end at græde.

Er sjov en følelse? Ville man kunne få folk til at grine, så skulle man også gøre sig lidt umage, at finde noget sjovt. Man ville måske kunne gøre min mor sjov, hun kunne have en rigtig mor humor, nej for fanden, det er slet ikke sjovt.

 

Men hvis man går tilbage til den seriøse film, den der kan få alle kattedamerne til at græde så meget, så de bliver nødt til at pudse næse i deres kattes pels.

Så kunne det også være fedt, at se den fra min mors side, eller filmen kunne også handle om hendes liv, det ville mit jo også være en del af, så kunne man få to i en, det er alle tilbuds shopperne jo så glade for. Det er mest mændene, jeg har faktisk aldrig hørt om en kvinde der forstår tilbuddene, det kan deres hjerner nok ikke helt finde ud af, at man faktisk kan spare lidt.

 

Det er fandme også meget man kan nå at tænke i de par minutter, det tager at gå ind i rummet, og få kemo.

 

Nå, men filmen ender i hvert fald med at jeg...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...