Du & Jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 mar. 2017
  • Opdateret: 27 mar. 2017
  • Status: Færdig
Hvis du tror at det her, er en historie om to elskene, og alt er bare så godt,
så tro om.
Jo den handler da om kærlighed, og om to personer som ikke får hinanden, fordi skæbnen ville noget andet. Men hey, jeg tror at begge personer har det meget godt idag, måske lever de ikke med hinanden mere, men de lever.


3Likes
0Kommentarer
239Visninger

1. Du og Jeg

Jeg har fundet ud af nogle ting om mig selv, ved at skrive alt det her. Jeg ville nok altid elske film men føler måske ikke det er den vej jeg skal. Jeg elsker at skrive, selvom jeg er ordblind, men det er jo heller ikke det som betyder noget, det handler om at ville det, og jeg brænder virkelig for dette. Jeg vil ud og snakke på skoler, om hvordan det er at være ordblind, men alligevel ville kunne blive forfatter eller noget andet stort. Jeg vil inspirerer unge, som knokler røven ud af bukserne, men alligevel kun for 02, til at tro på sig selv.

Jeg ved nu hvad jeg vil med mit liv. Så tak for alt!

_________________________________________________________________________

Jeg kom ind til Christian, omfavnede ham og begyndte at græde, alt var slut. Og det var ikke bare noget jeg troede, det var slut, forbi, der var ikke nogen som kunne få mig på andre tanker. 

Der var gået en måned af skoleåret ca. Det var en torsdag, for at være helt præcis. Jeg kan huske, at jeg sad nede i de røde sofaer og snakkede med nogle piger jeg havde mødt. Jeg var ked af det, men hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg ikke hvorfor?! Måske var det noget med kæresten derhjemme? Jeg sidder stadig i dag og tænker over hvad jeg var ked af over, for.. Det var det der gjorde, at jeg mødte ham. Han satte sig ved siden af mig og det første jeg tænkte var, "hvem fuck er det, og hvad er der sket med hans hår". Det gik hurtigt op for mig, at det var ham skuespilleren, med det lange hår. Han havde barberet sit hår af, hvorfor? Ja, det ved jeg nærmest stadig ikke. Men han virkede sgu meget sød, lidt fucked up men, de er vel også de mest interessante mennesker.

Vi snakkede lidt sammen, men hvor meget jeg fik med, ved jeg ikke, for jeg kunne ikke lade vær med at kigge på ham. Jeg spurgte om jeg måtte røre ved hans hovede, jeg sagde at jeg var lidt trist, så jeg var nødt til at røre og han svarede "Hvis du er trist til mode, så rør ved mit hovede". Jeg ved ikke hvad det var han gjorde, men han fik mig til at smile og jeg vidste på en måde, at det ikke ville blive sidste gang.

________________________________________________________________________________

Det var en lille ting, der fik vores forhold til at begynde, men den lille ting, gjorde også at jeg står i denne situation, som jeg står i nu.

Vi havde været meget sammen, efter den torsdag, vi var sammen hver dag, hver time og nærmet hvert minut. Jeg var så glad for at have fået sådan en ven som ham, og ærligt, så tænkte jeg at hans kæreste var meget heldig! Jeg fandt hurtigt ud af, at han ikke havde en kæreste, så jeg ved ikke hvorfor jeg tænkte det, jeg synes selv at han var super charmerende, hans øjne var blide at se på og når han smilte til en, kunne man ikke lade vær med at smile tilbage.

Men med hans venskab, gjorde også jeg at lærte mange andre fede drenge at kende. Der var så en som skilte sig ud. Christian, han var ikke som ham den anden, vi fik det dreng-pige forhold som de fleste drømmer om, der var ikke noget romantik ind over, vi kunne hænge ud sammen, uden andre skulle tro der var noget. Vi kan sagtens blive uvenner, men tror faktisk, at jeg ville tillade mig at sige, at han er min bedste ven! Og jeg er så utrolig taknemmelig for at have ham i mit liv!

Men videre til historien. Det hele startede jo ikke den torsdag, jeg kan ikke huske denne dag, men det var en aften. Vi lå oppe i min seng og slappede af, tror vi snakkede sammen, men jeg blev hurtigt stille. Jeg lå op af ham, jeg sad og nussede hans hånd og han nussede mig i håret. Jeg var sikker på, at det ikke gjorde så meget, at vi var sådan overfor hinanden, men efter den aften, viste sig så, at blive nogle af de mest besværlige måneder i mit liv. Tænk hvis jeg bare havde sagt, at det var for meget, da jeg har en kæreste. Men jeg stoppede ham ikke, jeg stoppede ikke mig selv. Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvordan det hele havde været hvis jeg havde sagt stop?!

Men som sagt, så stoppede jeg os ikke, så historien fortsætter.

Vi havde det med at nusse og putte meget sammen, og da den fjerde gang kom, gik det mindre godt. Det startede ud med, at han skulle give mig massage. Vi lå i hans seng, jeg havde ikke nogen bluse på, da det var nemmere for ham, at give mig massage, og der var ikke noget sexulet fra min side af i hvert fald. Men efter det, valgte vi at lægge os til at sove, og ja, I tænker sikkert, de skal knalde, men nej. Det er rigtigt at han havde planer om at knalde mig, men så skete det som ikke måtte ske. Vi lå helt stille og roligt, i det der er nogle som bankede på døren, som jeg havde låst. Vi sagde at personen skulle fucke af, men da blev døren låst op, og det var en lærer som kom ind. Læreren sagde, at jeg skulle gå ud og vente udenfor, for han skulle lige snakke med ham alene. Jeg tog min trøje på og gik hurtigt ud på gangen. Hele min krop rystede, jeg kunne slet ikke tænke klart. Jeg kunne høre, at læreren råbte af ham, jeg stod bare ude på gangen og ventede. Det føles som om, at det tog flere timer, men det tog kun 2 minutter. Synes selv jeg havde det slemt, men jeg ved godt at det gik tusind gange mere ud over ham. Jeg nåede lige at tænke på min kæreste derhjemme, i det læreren kom ud og sagde at jeg lige skulle følge med ham.

Lærerne tog mig med over i en anden bygning og begyndte at snakke med mig. Han anklagede os for at have dyrket sex, jeg fik ikke mulighed for at forklare, men han skældte mig ikke ud! Jeg forstår stadig ikke i dag, hvorfor? Vi lavede ikke noget seksuelt, men vi var stadig begge en del af det. Læreren fortalte mig, at han vil snakke med begge vores kontaktlærer og så vil han se hvad der skete efter det. Efter snakken løb jeg ind og hentede resten af mine ting ved ham, jeg gik derefter op på mit værelse. Jeg kom grædende ind til min roomie, hun prøvede at få mig til at slappe af, fordi jeg vidste jo ikke hvad fuck der skulle ske! Havde jeg nu været min kæreste utro? Eller ville efterskolen ringe til mine forældre? Jeg var fuldstændig ude af den, og det var jeg længe, ja næsten flere uger. Den eneste måde jeg kunne få det bedre var, at få snakket med min lærer og få fundet ud af hvad der skulle ske.

Min lærer fortalte mig, at det var okay at være unge, og have følelser for hinanden, men det var jo ikke det problemet var, troede jeg altså! Det problem, var kun en lille del af noget meget værre. Jeg var sikker på, at det hele var overstået efter den snak og det var det også for mig, men det skulle jo selvfølgelig lige gå ud over ham til sidst. Hans mor fik det af vide af hans lærer til en samtale. Jeg fik et valg, hvis mine forældre skulle have det af vide, valgte så at sige de ikke skulle havde noget af vide, men forstår bare ikke hvorfor, hvorfor havde jeg et valg, når han ikke havde?

Denne episode var egentlig rimelig hurtigt glemt, vi gjorde noget dumt og som de fleste mennesker burde vi havde lært noget af det, men.. Nej! Vi fortsatte selvfølgelig. Vi hang op og ned af hinanden, folk blev ved med at spørge om vi havde noget, og i starten gjorde det mig ikke så meget, at folk troede det, men det blev sku for meget tilsidst, så vi valgte at holde lidt lav profil, med vores forhold.

Ja.. Det holde så ikke så længe. For så begyndte elevfesterne at komme. Mega fedt at kunne få lidt alkohol i blodet og alligevel ikke, misforstå mig ikke! Men når jeg får det, så bliver jeg bare lige en tand mere kærlig.

Vi er nået til dagen, hvor vi skulle til elevfest, jeg har altid været en person som har haft styr på mig selv, når jeg har haft drukket, så følte egentlig ikke at der var så meget at bekymre mig om! Skoledagen gik rimlig hurtig, det eneste folk havde i tankerne, var at de skulle ned og købe noget slavevodka i Rema1000 inden festen. Det er sådan set fair nok.. Jeg er så bare den person, som drikker mig fuld i tøsedrink, små sure og lakrids shots. Men i hvert fald, klokken slog 14:35, og min roomie havde skaffet sovepladser til en der hedder Jonas og så jeg. Jeg var sikker på at det hele nok skulle blive mega fedt! Dagen gik og vi var festklar. Da vi kom hen til festen, kiggede jeg efter ham, men han var ikke kommet, så jeg valgte bare at begynde at drikke. Der gik ikke lang tid før folk begyndte at komme og det gik helt ned, kæft jeg hyggede mig, og i det mine to drenge kom, blev alt lige lidt bedre. Jeg løb hen til dem (uden at falde vel og mærket, jeg havde jo fået lidt at drikke) Men vi fik krammet og så gik festen rigtigt i gang.

Stemningen var helt i top, det så ud til at alle hyggede sig, folk drak til de ikke kunne gå, snavede til højre og venstre og der var sikkert også nogen som lå i en busk, et eller andet sted?! Man kunne godt fornemme at folk gik kolde en efter en, nogle gange var der mange ud at danse, andre gange var der meget få, og på et tidspunkt, fik jeg muligheden for at danse lidt tættere sammen med ham, som jeg havde håbet lidt på at komme til.

Jeg kan huske den første sang, vi dansede til sammen, det var ikke en romantisk sang, men det var bare virkeligt hyggeligt! På det tidspunkt, så jeg ham kun som en ven, ikke en ven med fordele, nej, mere en ven jeg altid vidste der vil være der for mig. På det tidspunkt vidste jeg godt at han havde noget for mig, så igen, jeg skulle jo bare have stoppet os, men jeg stoppede ikke, okay, måske var det fordi, fordi jeg også havde noget for ham.

Jeg havde vel bare ikke lyst til at indrømme det?!

Men efter det, skete der ikke så meget, vi drak lidt mere, blev lidt dummere, og derefter begyndte folk at tage hjem. Vi tog hjem og gik direkte i seng. Jeg stod op med en følelse af.. Ja, det ved jeg så ikke, kan skam ikke huske så meget fra den aften, men der hvor jeg dansede tæt med ham, sidder helt tydeligt for mig, det var sku en fed aften! Dagen efter skulle vi op på efterskolen igen, også skete der alt det som nok ikke burde have været sket...

_________________________________________________________________________

Han skrev engang en rap, om en pige, men tror jeg venter med at fortælle om det før til sidst. For lige nu ville jeg gerne fortælle om noget, det er sikkert ikke er en overraskelse for alle. I tænker sikkert, kom vi aldrig til at kysse eller hvornår slår hun op med sin kæreste?! Jo, vi kyssede da, hvordan jeg havde det med det? Det kommer jeg så til nu. Det var et par dage, eller måske uger efter den første elevfest. Som sagt så havde vi det lidt svært med at holde nallerne fra hinanden, det var dumt, det var vi udmærket godt klar over, men sket er sket og vi kan ikke gøre en skid ved det. Vi sad sammen inde på hans værelse, og vi havde det med at høre noget af det stemningsfulde musik når vi var sammen. Sange som: Let Her Go, Someone You Love, Love Is A Matter Of og Right Next To The Right One, men hold da kæft, hvor var det svært at holde mig væk fra dig! Alle de mange 1000 gange vi lå sammen, havde jeg haft lyst til at kysse dig, røre dig, altså bare vide, at du aldrig ville forlade mig. Du har også haft lyst, det ved jeg, og du skal vide, at jeg er så utrolig glad for, at du spurgte om du måtte kysse mig den aften. Jeg tror næsten, hvis du ikke havde spurgt, havde jeg selv gjort det.

Men ja, vi endte med at kysse den aften, det var magisk, noget som han og jeg har snakket om, så var det sku som på film. Og så kom jeg med min platte joke: Ha det er sjovt, fordi du er skuespiller og jeg er filmproduktion, haha, ikke sjovt. Jaja, tiden gik og endnu en elevfest kom. Mit forhold med ham begyndte rigtig at give mig problemer med min kæreste. Jeg havde rigtig mange spørgsmål til mig selv hver dag. Havde jeg stadig følelser for min kæreste? Kan jeg kun lide ham her, fordi jeg ved, at jeg ville kunne se ham hver dag? Jeg tror bare jeg dropper alt, og bliver lesbisk! Men i hvert fald, den 2. elevfest var endelig kommet og Christian havde inviteret ham som historien handler om, og jeg, til at overnatte hele weekenden, mega fedt. Jeg havde ikke rigtig nogen tanker om hvad der kunne komme til at ske, om jeg håbede eller frygtede noget, ved jeg ikke rigtig. Jeg vidste kun, at jeg skulle drikke mig hammer lam, det gjorde jeg så også om lørdagen, men det kommer jeg til, slap af, nu er det festen jeg skal snakke lidt om.

Jaa fest tid! Christians forældre kørte os op til fest, Christian sad forrest og vi andre to sad bag i. Vi havde ikke rigtig fået noget at drikke på dette tidspunkt, så jeg vidste godt hvad jeg lavede. Jeg tog hans hånd og holdte om den, han spurgte mig dagen efter, hvorfor jeg gjorde det, og jeg tror ikke rigtig han fik et rigtigt svar fra mig, men han sad jo bare der, og så sød ud, hvad skulle jeg ellers havde gjort? Om jeg havde lyst til at kysse ham? Selvfølgelig havde jeg det, okay! Til festen fik vi danset en masse, men tror jeg drak mere end jeg dansede, jeg havde vel bare følelsen af fuck alt! Og angående ham så var alt sgu også ret ligemeget. Vi var meget On/Off til festen. Det var ligesom om, at vi ikke kunne finde ud af, hvad der skulle ske? Hvis vi kyssede blev vi uvenner, fordi vi kyssede. Men hvis vi ikke kyssede blev vi uvenner, fordi vi ikke kyssede. Okay, mind fuck! Men som det så ud for resten af weekenden, var vi ret ligeglade med alt.

Om lørdagen kom der en masse andre dejlige mennesker, og det var så der, jeg endte med at drikke lidt for meget, som i virkelig for meget. Helt seriøst, jeg gik rundt og heilede flere gang den aften! (Ville gerne lige sige, at dette er noget jeg har fået fortalt, så jeg citerer bare) Men det var ikke det dummeste jeg gjorde, eller måske? Det, jeg gjorde med ham, var nemlig ikke dumt, det var måske ikke så klogt, men ikke dumt. Men ja, vi endte med at ligge i ske fire gange, og ikke nok med det, gav han mig også fire orgasmer. Vi knaldede ikke, han kunne nok bare godt lide, at røre ved min krop? Det kunne jeg i hvert fald. R.I.P Christians seng, og undskyld mange gange.

Det var en mega syg weekend, selvom den er lidt tåget, men det var ikke kun min skyld, Christian kastede en plastikspand i hovedet på mig, fordi der var en som skulle kaste op. Det gjore sgu lidt ondt, men jeg havde jo nok også fortjent det!? Men uanset hvad, så gjorde han mig lidt blød i knæene den aften, for, nej hvor var han sød!

Jeg tror det bedste minde jeg har med ham, var en dag, hvor vi begge var syge, her på skolen. Vi havde skrevet sammen hele dagen, og han havde sendt mig nogle links på nogle af de film han har været med i, det var sgu meget sjovt. Men om aftenen skrev jeg til ham, at det eneste jeg ønskede var at han kom hen til mig. Jeg havde ikke regnet med at han ville gøre det, men han kom, han stod i døren og jeg løb hen og krammede ham. Vi stod sådan længe, og klokken blev mange, så han var nødt til at gå. I det han gik, smed jeg mig i sengen med hovedet ned af, han var fandme så dejlig. Pigerne var ved min side og sagde at alt nok skulle gå, jeg kunne ikke rigtig se hvordan, men lige pludselig var der en som bankede på døren. Det var ham, han var kommet tilbage, han sagde han havde glemt noget, han gik hen til mig, og kyssede mig på kinden.

Fuck man, det havde jeg ikke lige forventet. Mit liv var virkelig som på film den aften. Men nogen gange ville jeg ønske, at der bare var et manuskript på alt det jeg ikke selv kunne klare her i livet. Hvis vi nu bare havde et manus, så vidste jeg hvordan alt det her ville ende, også havde jeg det nok ikke sådan her?! Men vi er nu nået dertil, hvor jeg var i det stadie, til at slå op med min kæreste. Jeg kunne stadig lide min kæreste, men jeg savnede ham sku og han fortjente bedre end mig.

_________________________________________________________________________

Inden jeg gik i gang med at skrive denne historie, havde jeg delt det lidt op i kapitler, og det jeg komme til nu, kaldte jeg for forvirringen.

Jeg var så fucking forvirret, det var han også, han var forvirret over mig, fordi jeg ikke kunne finde ud af at se virkeligheden i øjnene. Der var en dag, hvor jeg var helt ude af den, så jeg valgte at gå en tur ned til en sø. Det har altid været ret befriende at komme derned, om det så regnede eller sneede, var det alligevel dejligt. Jeg stod dernede, kiggede ud på søen, jeg ved ikke rigtig hvad jeg regnede med der ville ske, men jeg havde bare så meget brug for et tegn, bare et eller andet. Jeg har aldrig rigtig troet på skæbnen eller sådan noget overnaturlig, men jeg havde ikke rigtig noget andet valg, følte jeg. Inden jeg gik ud af døren, havde jeg taget en parfume prøve, som jeg havde fået af min kæreste. Det var hans parfume, før i tiden plejede jeg at sprøjte den på alt, og nu har jeg virkelig ingen ide om hvor den er?

Men jeg sagde til mig selv, at hvis jeg finder den her igen, skal jeg forblive med min kæreste, men hvis ikke, bliver jeg nødt til at give slip. Jeg valgte at overlade alt til skæbnen, og kastede parfumen i frustration. Om den sank, eller flød, så jeg ikke, for jeg var løbet i raseri i det sekund jeg kastede den. Jeg var så oprevet over mine egne handlinger, jeg vidste ikke om jeg håbede at den skulle komme tilbage, eller om den bare skulle lade min kæreste være fortid?

Men der er noget jeg ikke har fortalt. Nej, jeg fandt ikke parfumen igen, men en dag var jeg hjemme ved min kæreste, og uden jeg havde nævnt noget, gav han mig en ny parfume prøve. Og ved godt jeg havde sagt det andet, men det var altså et for stort tegn, til at jeg bare kunne ignorerer det. Men jeg har faktisk sprunget et kapitel over. Der var jo også den 3. elevfest.

Jeg var igen blevet inviteret hjem til Christian, og selvfølgelig var vi alle velkommen igen. Den 3. elevfest var lidt anderledes end de andre, på en god måde! Vi var alle taget hjem til Christian efter skole, det gik sgu allerede ned der. Vi drak alle lige meget, men fordi jeg er så lille, så fik jeg sgu lidt mere end jeg kunne holde til, men fuck nu det, man lever kun en gang. Jeg lavede nogle dumme ting hjemme ved ham og endnu dummere ting til festen.

Ja festen, ville gerne fortælle om alt vi lavede i de 5 timer vi var der, men gæt hvad? Jeg kan ikke rigtig huske så meget. Jeg tror det var en fed fest, jeg hyggede mig i hvert fald. Jaa, jeg hyggede mig måske lidt for meget med ham, igen. Vi stod en masse mennesker sammen, hvor han og jeg begyndte at kysse lidt, og lidt mere til. De andre drenge spurgte, om hvorfor vi ikke bare gik ud på toilettet og fik det overstået. Vi så på hinanden, og jeg valgte så at gå med ham. Vi gik derud, og låste døren, om det var dumt, ja, men vi var derude og vi kunne jo ligeså godt få lidt sjovt ud af det. Så vi begyndte at kysse, så det ene førte til det andet, og vi endte med at...

 

 

Ha, i troede nok lige at vi havde knaldet, men nej. Jeg havde aldrig haft hensigt i at være sammen med ham på den måde, hvert fald ikke med det sammen.

Så nej, vi knaldede aldrig, vi stod bare og kyssede og rørte lidt ved hinanden. Jeg husker det som en hyggelig aften. Der er sket så mange ting mellem du og jeg, og nu har jeg fortalt en del af vores historie. Og nu er vi faktisk der hvor vi begyndte, ham og jeg havde ikke snakket sammen i et par dage, og det er noget jeg havde svært ved at ignorere, så jeg valgte at sige til ham, at vi var nødt til at få snakket sammen, om han gad det eller ej. Senere på aften tog han så fat i mig, så vi kunne få snakket ud.

Han fortalte mig noget jeg faktisk ikke havde forventede, jeg var sikker på at det ville blive det samme som alle de andre gange, "vi holder bare en pause". Men.. Nej. Han fortalte mig at vi skulle stoppe, alt. Det havde jeg lidt svært ved at forstå, jeg ville gerne sige at jeg forstår i dag, men det gjorde sgu lidt ondt. Men kort fortalt, vi fik snakket, jeg blev voldsomt ked af det, men heldigvis havde jeg en masse dejlige mennesker omkring mig, som støttede mig. Jeg var virkelig glad for, at få talt med dig! Bare at høre din stemme, ja, det er ved at være længe siden nu.

Jeg føler lidt, at alt vi har gjort sammen er spildt, jeg har været min kæreste utro på grund af os to. Det er ligesom om, at jeg ikke har vundet noget, jeg mistede en fyr som jeg virkelig holder af på alle måder, og ikke nok med det, så mistede jeg en ven. Hvis jeg skulle sige hvad du har mistet, ville jeg sige, at jeg har mistet en pige som udnyttede mig, hun brugte mig bare når hun ikke havde sin kæreste. Det ville jeg sige, hvis jeg var dig, og om du ikke også har tænkt det? Jeg fortjener det had, det gør jeg, ærligt, så ville det ikke være første gang jeg udnyttede en dreng. Det har jeg gjort før. Han havde gjort noget ved mig, som.. Noget som ikke er relevant for denne historie så fuck nu det.

Men.. Nu snakker jeg til dig Sofus!

Jeg har aldrig haft i sinde at såre dig med vilje, kan godt forstå hvis du hader mig endnu mere nu, efter jeg har fortalt hvad jeg har gjort, men du er et af de mest fantastiske mennesker jeg har mødt, jeg faldt for dig, jeg kunne lide dig længe, måske længere end du har kunnet lide mig? Jeg holdte det bare for mig selv. Men hvis du har brug for at høre min historie med ham den anden, vil jeg gerne fortælle dig det, det bliver så første gang, jeg fortælle det til nogen, men hvis du har brug for en forklaring, så kom, jeg ber dig! Kom!

Men hvordan vil du nogensinde kunne stole på mig? Jeg har haft noget med en, mens jeg havde en kæreste. Ved godt at man ikke bare kan slukke for sine følelser, men alligevel. Jeg snaver til højre og venstre når jeg er til fest, ikke fordi der er følelser, men jeg gør det jo alligevel. Noget af det sidste jeg vil bede dig om, er at du skal hade mig, men prøv nu bare og tænk, hvordan ville vores liv have set ud, hvis du ikke havde sagt stop og jeg havde slået op med min kæreste?! Bare tænk over det. Og hvis du vil, vil jeg meget gerne høre om det?! Hvis jeg måtte fortælle ham en ting mere, ville jeg fortælle ham, at hver gang vi rørte ved hinanden, fik jeg denne følelse, som er umulig at beskrive. Hver gang vi kyssede, havde jeg det som om mit hjerte gik i tusinde stykker, men jeg vidste også, at vi havde noget stort sammen. Jeg ville spørge ham, om han kan tilgiv mig for min svaghed, jeg ved ikke hvorfor? Men uden ham, er det bare svært at leve.

Lidt længere oppe, nævne jeg noget om en rap, han havde skrevet. Det var en rap som handlede om en pige, om det var mig ved jeg ikke, jeg håber det lidt og jeg tænker det, men alligevel håber jeg det ikke. Han sendte den til mig, jeg vidste at han ville slette den, så i den tid jeg kunne læse den fik jeg et smil på læben, men jeg fik også en stor knude i maven. Jeg tænker stadig tilbage på det du skrev: "Hvis du aldrig vender tilbage, Så vil jeg vente mine sidste dage. Jeg vil holde liv i mit sind. Fordi måske en dag vil du komme igen". Den tekst betød en del! Så da jeg så den var væk, følte jeg ligesom at alt var væk. Jeg ved ikke om du ville læse alt det jeg har skrevet, overhovedet, måske er du nået hertil?! Og vælger du så at stoppe nu, er op til dig. Men hvis du tog dig sammen, og læser videre, så skal du vide, at jeg ikke har skrevet alt det her for, at du skal have medlidenhed med mig, jeg har skrevet det så kan du måske kan få en bedre forståelse om hvordan jeg har haft det i løbet af de mange, mange måneder.

_________________________________________________________________________

Jeg valgte at fortælle min historie, fordi jeg har fået en stor lærestreg, jeg er en person som er meget kærlig overfor drenge, selvom jeg har en kæreste, og det er virkelig dumt af mig. Jeg siger ikke at man skal ændre på sig selv, man skal bare tænker over konsekvensen ved det og man kan ikke give skylden til andre end en selv. Ham fyren her, han havde svært ved at styre sine følelser, fordi jeg havde.

Jeres mening om alt det her kan rende mig! Den eneste persons mening, der betyder noget lige nu, er din. Du ved selv hvem du er. Man ser oftest, at når to personer går fra hinanden, at de finder ud af hvor meget de betyder for hinanden efter lidt tid, sådan håber jeg også det ender med os. Du har altid betydet meget for mig, men det er først nu, jeg indser, hvor meget du betyder for mig.

_________________________________________________________________________

Hold nu kæft. Hvis i er nået her til, er det godt klaret. Det var en kamp for mig at nå hertil. Men nu er i her, så tillykke. Jeg vil gerne sige en sidste ting til dig.

Hvis jeg ikke beskriver tingene okay, så skal du vide, at jeg forstår 100% dine valg, mennesker er ikke bygget til at skulle gå igennem, det vi har været igennem sammen. Jeg havde ikke gjort det, men jeg er heller ikke lige så stærk på den måde, som du er! Måske er du stærk psykisk, men du glemmer en ting, jeg er til gengæld virkelig stædig, så selvom du ikke vil mig mere, så giver jeg ikke op. Jeg vil lade dig være, men jeg giver aldrig op. Men for at jeg skal have det lille håb tilbage, er du simpelthen nødt til at hjælpe mig, så please, skriv til mig, please tal til mig, men hvis det er for meget at forlange, så giv mig et smil!

Jeg ved ikke hvor mange tåre jeg har spildt på dig, du fortjener ikke mine tåre, du er simpelthen ikke det værd! Jeg kan ikke forstå hvordan jeg kan blive så ked af det, over en som dig! Jeg har snakket med så mange om det jeg går igennem, møder ikke op til timerne, jeg sidder i et andet lokale, fordi jeg ikke gider at se på dig. Og ikke nok med det, så melder jeg mig syg, fordi jeg ikke kan holde ud at se på en person, som ikke gider at se på mig.

Kæft det gør ondt at fortælle. Det er jo ikke sådan jeg har det. Jeg elsker at være i nærheden af dig, tale med dig, bare at kunne se på dig. Men jeg forstår ikke hvorfor jeg skal have det så dårligt, når du prøver at glemme mig. Jeg synes bare personligt selv, at det er svært at glemme en, som gav mig så meget at huske.

_________________________________________________________________________

Jeg kunne godt fortælle, at I skal glæde jer til en part 2, men jeg ved ikke, om det her er enden på historien, eller om det her er starten på noget nyt? Jeg ved ikke hvordan han ville reagere, når jeg afleverer dette. Om han bliver glad, eller bare kommer til at hade mig endnu mere? Det bliver jeg nødt til at finde ud af. Jeg føler lidt at jeg ikke har noget at miste, ved at give ham dette.

Jeg er glad for, at du har det godt, og at du tænker på dig selv, det er man nødt til i visse situationer! Jeg har det forfærdeligt, jeg savner dig ubeskriveligt meget, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er ikke dit problem. Vel?

Emma L.S.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...