Om at leve for meget i nuet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2017
  • Opdateret: 29 mar. 2017
  • Status: Igang

0Likes
3Kommentarer
67Visninger

1. Sommer & Sol

Alt var pakket. Min mor kørte mig til lufthavnen, og klokken var ikke engang mere end 5 om morgenen. Jeg var dødtræt. Flyturen var helt fin. Jeg var lidt nervøs eftersom det var første gang jeg skulle flyve alene, og det i forvejen var flere år siden jeg havde fløjet. Da jeg stod af flyet fik jeg min kuffert og gik op og mødtes med Maria. Hun stod med sin mor og søster. De smilede alle sammen meget. En rejse styrkede virkelig et venskab, og det havde vi nok brug for eftersom jeg var flyttet. Spanien var varmt og smukt. Vi havde lavet en plan over de 10 dage jeg skulle være der, for at få mest ud af dem.

Fredag:

Bade, mercadona (supermarked), lufthavns center

Lørdag:

Shoppe i Miramar (center)

Søndag:

Slappe af, sole os, strand, pool, restaurant

Mandag:

Supermarked med dyrehandel

Tivoli

Tirsdag:

Park med dyr og kaktusser, kinabutik

Onsdag:

Lift der fløj op til et bjerg, gik tur der

Torsdag:

Strand, taget billeder, Dealz (tigerbutik/normal agtig supermarked), aften strand tur

Fredag:

Marked, shoppe lidt, Kina butik, supermarked

Lørdag:

Bade, supermarked

Søndag:

Bade, restaurant

Mandag:

Bade, tage hjem

Ferien gik hurtigt. Den var bare slut lige pludselig. På en måde var det godt, jeg savnede virkelig min hund, men samtidig var det øv. Det næste der skuttede var sommerferien. Den gik også alt for hurtigt. Skolen startede. Det var en ny skole. Jeg var SÅ nervøs. De første par uger gik dårligt. Jeg græd hverdag og havde på ingen måde lyst til at gå i skole. Jeg ville hjem så snart jeg var kommet. Jeg løj flere gange om tandlæge, læge eller hovedpine. Jeg sagde til mig selv, "Du kan sagtens gå, om 10 år er det glemt om du blev væk fra en matematiktime." Men jeg blev ved. Hvergang jeg kom på benene igen, skete der bare noget nyt som gjorder mit liv besværligt. Jeg så mit liv som en bog. Jeg var hovedrollen, og alle de andre var skuespillere i mit liv. Der sad også en instruktør som valgte hvad der skulle ske. Var mit liv for kedeligt, gjorder de så der skete noget så bogen var spænende at læse, derfor var jeg bange for ikke at lave noget. Uanset hvor træt jeg var, tvang jeg mig selv til at tage et sted hen. Jeg var angst for at sove, men til sidst var jeg så træt at jeg ikke nåede at blive bange, jeg faldt bare i søvn. Det var hårdt, men hvad skulle jeg kunne gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...