Livet Set Fra Mit Perspektiv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2017
  • Opdateret: 2 okt. 2017
  • Status: Igang
Her skriver jeg, alt hvad mit hjerte begærer. Det er et stort rod, og på ingen måde perfekt.
Læs hvis du har lysten til, at kende tankerne hos en fremmed og vide hvad der foregår i deres liv.

Jeg er først lige begyndt at skrive, så alt kommer ikke til at være velskrevet eller godt formuleret. Men jeg håber på, at forbedre mine skriveevner hen ad vejen.

2Likes
0Kommentarer
527Visninger
AA

3. Las Vegas

I dag hørte jeg den skrækkelige nyhed om skyderiet i Las Vegas. Jeg bliver altid så trist, når jeg hører om disse nyheder. De går altid direkte i mit hjerte og efterlader en sprække i det. Jeg er en meget empatisk person, som altid sætter sig ind i sådanne begivenheder. Jeg læser, så meget jeg kan, og ser alle videoer og billeder uploaded af forskellige mennesker, som desværre var vidner til skandalen. Mine venner siger, at jeg er underlig efter de finder ud af at jeg har grædt i 15 min. over fremmede menneskers død. Tårerne begynder at løbe, fordi jeg tænker på menneskeligheden og hvordan vi langsomt mister den. Vi ser en øget terrortrussel og et stigende antal terrorangreb. Jeg kan ikke forstå hvorfor et menneske ville ønske at dræbe og såre flere hundrede liv, for efterfølgende at begå selvmord. Som om de tænker, at de vil trække folk med i døden, men hvad er grunden til det? Hvis man alligevel vil begå selvmord, hvorfor så ødelægge en stor mængde liv inden. Det er ikke noget der giver mening i mit liv eller min tankegang. 
Disse festivaldeltagere ville bare have en lykkelig oplevelse, som de kunne mindes om i fremtiden. I stedet får de en traumatisk oplevelse, som vil hjemsøge dem resten af deres liv. De bliver udsat for en terrorists hærværk mod menneskelivet. Det er ikke noget vi kan hjælpe med ved, at be til gud, som de så gerne vil i USA. Ingen kan slette disse minder der implanteret i deres hjerne, men vi bliver nødt til at lave en ændring så det ikke sker igen, eller i det mindste formindsker chancen. I USA kunne man fx ændre våbenloven, eller sikre sig at der, i dette tilfælde, ikke må medbringes våben med ind på et hotel med hundrede af andre mennesker. Hvordan kunne den 64-årige nogensinde komme ind på hotellet med 19 våben? Det burde være en umulighed. 
Denne begivenhed, er ikke en der vil blive glemt de næste par år eller måske årtier. Indtil videre er 58 mennesker døde og over 500 sårede, det er en rekord i nyere amerikansk historie. 

Jeg håber, at verden og menneskerne i den, vil finde, bare den mindste, humanitet i deres sjæl og hjælpe i stedet for at dræbe.

(Jeg beskylder på ingen måde alle, for ikke at hjælpe til eller andet af den stil, men kun, at der sker så meget så ofte, at jeg snart mister mit håb om godhed i verden.)    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...