Livet Set Fra Mit Perspektiv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2017
  • Opdateret: 5 apr. 2017
  • Status: Igang
Her skriver jeg, alt hvad mit hjerte begærer. Det er et stort rod, og på ingen måde perfekt.
Læs hvis du har lysten til, at kende tankerne hos en fremmed og vide hvad der foregår i deres liv.

Jeg er først lige begyndt at skrive, så jeg ville være taknemlig hvis I ikke dømte mig. Alt kommer ikke til, at være velskrevet eller godt formuleret. Men jeg håber på, at forbedre mine skriveevner hen ad vejen.

I mit liv sker der ikke så meget, men jeg har utrolig mange tanker. Jeg er nok hvad man vil betegne som en "hippie", så forvent relaterede kapitler.

2Likes
0Kommentarer
289Visninger
AA

2. frie fødder

Jeg har i længere tid tænkt på, at begynde på at gå rundt barfodet, altid. Jeg har hørt, at det skulle være sundt, på alle mulige måder. Det skulle være sundt fysisk på dine føder, fordi vi er blevet dannet af naturen til, at gå barfodet og ikke til, at have gummi under vores fødder. Vi er ikke blevet skabt, for selv, at lave en distance mellem os og jorden. Vi er skabt til, at kunne mærke jorden under vores fødder og få energi fra kloden.

Når man går barfodet, skulle man være meget mere forbundet til jorden. Man vil få et tættere forhold med den jord, vi lever på. For mig er det en vigtig del, at jeg passer på den jord vi har. At redde den, så meget som jeg kan, fra alt det lort, folk gør ved den i vores tid. Ved at gå barfodet, ville jeg blive motiveret til, at beskytte den endnu mere, fordi jeg kan mærke og føle den. Jeg kan mærke den kolde jord under min fod og de små græsstrå, der sniger sig ind mellem mine tæer. De virker som et ekstra par hænder, som kun mærker jorden. Det gør, at jeg elsker jorden og naturen den bærer, endnu mere end jeg gjorde i forvejen. Ikke nok med det, synes jeg også, at det er rart. Det er rart, ikke at have indelukkede fødder. Ved at have indelukkede fødder, vil de begynde at lugte. Så ved at lufte sine fødder, vil der ikke komme en stank til og fra dine fødder. I mit tilfælde, får jeg mange vabler, som også kan undgåes. 

Mennesker i dag, går gennem dagen, for at komme hjem igen. De opdager ikke, hvordan deres omgivelser ser ud, eller hvad der sker lige foran dem. De er fikseret på, at komme gennem denne dag, for at komme til den næste. Hvis man er barfodet, skal man være mere opmærksom på hvor man træder henne. Man skal være opmærksom på hvert et lille skridt man tager. På den måde ser man, hvad man går på. Går man på jord, græs, asfalt eller noget fjerde? Det kan man både mærke og se. Det er noget man overser, hvis man har sko på. Man kigger ikke, hvor man går og har ingen ide om hvordan det, der er under skoen, føltes. Man går automatisk langsommere barfodet, og det giver en chancen for, at kigge op indimellem. Man oplever meget mere, ved at gå barfodet. 

Der er næsten kun gode grunde til at gøre det. Jeg vil snart begynde at gå barfodet. Ikke altid, men de gange, hvor jeg har muligheden. I offentlige steder, som supermarkeder eller min skole, vil jeg vise respekt og have sko på. Jeg vil dog kun have behagelige klipklapper på, da jeg ikke vil have, at mine fødder er dækket. Om vinteren, kan jeg ikke gå barfodet eller med klipklapper, fordi det er for koldt her i Danmark. Der må jeg tage normale sko på. 

Jeg tror stærkt på, at folk vil dømme og kigge en ekstra gang, men det må jeg ignorere, da det er mit liv og min beslutning. Selv mine nære venner vil dømme og synes det er underligt, men jeg vil lytte til mig selv og til sidst, vil de forhåbentligt ikke kommentere på det og acceptere min beslutning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...