Innocent

Patient 0, som også er bedre kendt under navnet Ros, Lever et beskyttet liv, et alt for beskyttet liv, Ros er overvåget af læger, videnskabsmænd og andre vigtige mennesker, der hverdag tester og afprøver hendes evner, Ros er ikke ikke som andre normale teenagere. hun er igenmen hele livet været forsøgskanin for regerings telegenetiske eksperimenter, Men en dag under et forsøg går det galt,
(Gul - da anstødsigt sprogbrug kan forkomme)

0Likes
0Kommentarer
86Visninger
AA

2. apstinenser

Jeg sætter den ene fod foran den anden, men jeg hurtigt hiver efter vejret, og prøver at få min hurtige vejrtrækning under kontrol.  

Men det lettere sagt end gjort, min krop er påvirket af de mange indsprøjtninger der løber igennem mine blodårre,    

jeg mærker hvordan mit hjerte pumper voldsomt i min krop, jeg tager mig til det mens jeg samtidigt prøver at tvinge min trætte krop fremad, skridt for skridt. 

Det går langsomt, men fremad kommer jeg. og til sidst falder jeg sammen foran et træ, jeg sukker træt, jeg vender hurtigt hovedet og kigger op på de smukke kronblade. 

der er en blid brise der får bladende til og flager mstille, det knager i trætoppene. Kulden kommer stille snigende, jeg trækker mig helt sammen for at holde på varmen. Til trods for den hvide lægekittel jeg er i ført, kan jeg kun lige holde varmen, fra mine ånde kommer varme der bliver til damp i det det komme ud ,  jeg forsøger at varme mine finger med det, 

I samme sekund høres små fodskridt, jeg trækker mig helt sammen i håbet om af vedkommende bare skynder sig forbi, og måske ikke bemærker mig.  Men til mit uheld stopper vedkommende pludseligt.  

Jeg kan høre en svag kalden, efterfulgt af et navn.  

Har han en hund med sig?,  i det samme kommer en lille logerende pelsboldt løbende,  der besvarede mit spørgsmål. 

''såeh lille du ''  hvisker jeg mens jeg desperart forsøger og undgå af dens slaskende tunge skal køres rundt i mit ansigt, ærlig talt er jeg ikke særlig vilde med hunde, men den er nu meget sød,

I det samme kommer ejeren løbende, medmindre snoren hængende ned af siden, 

''Buster, buster kom her, på plads''  hunden opgiver sit slikkeri, og til mit held løber til sin ejer, hvorefter ejeren får øje på mig, uheldige mig.

"Det må du meget undskylde, han gjorde dig vel ikke bange .? " spøger ejeren, jeg studere ham kort, han virker ikke til af være så gammel, omtrendt på samme alder som jeg selv.

Jeg ryster kort på hovedet, i det samme kan jeg mærke jeg har presset mig længere op i mod træet, jeg er i det hele taget ret usikker lige nu,

"Han plejer normalt ikke og stikke af, du må ha været ret interessent," påpeger han og griner lidt over sin egen kommentarer, jeg kan ikke helt forstå hvorfor han stædig stå der . Hvorfor kan han ikke bare gå videre og lade mig være .?

"Er det ikke koldt og side herude kun iført en skjorte på den måde.?" Spøger han så, lettere uforstående og hentyder til den hvide lægekittel jeg er iført, igen vælger jeg bare og svare ved af ryste på hovedet, jeg er utrolig bange for af svare, jeg har ingen ide om hvad der sker hvis jeg taler derfor vælger jeg bare af holde min mund lukket.

I det samme mærker jeg et ubehagelig ryk, der føles som et stød der går op gemmen min krop, jeg kan mærke min krop prøver at nedbryde de elektriske impulser der florere rundt i mine blodåre. En smerte skyder op gemmen mit bryst og videre op til mit hoved,

"Argh grrrrr " udbryder jeg mens jeg desperat kæmper for ikke og miste kontrollen, og dermed udløse en kæmpe energi ladning,

" du godeste er du okay, du ser virkelig ikke for godt ud, " han kaster sig på hug foran mig, han forsøger at berolige mig, midt i alt dramaet får jeg øjen kontakt med ham og derved set hans flotte krystal farvede øjne,

"Bare rolig det skal nok ordne sig, jeg ringer efter en læge." Panikken slår i mig med et sæt da han nævner ordet læge, alle billeder og minder fra det forfærdelige anlæg hvor jeg er på flugt fra fare i samme sekund gemmen mig, læger sprøjter, tvangs medicinnæring, gale læger der sætter strøm til en, ikke mere,

"N-nej, du må ikke ringe til nogen. De sender mig tilbage " piper jeg til drengen, der kigger fuldstændig skrækslagen og forvirret på mig, samtidigt med han sidder med sin telefon i hånden,

"Hvorfor ikke .? De kan hjælpe dig .! " påpeger han og er igang med og taste det kendte 112 nummer ind i sin telefon.

" hvis du ringer, " jeg holder en kort pause hvorefter jeg gispene forsætter, "hvis du ringer til nogen så sker der slemme ting ."

Han kigger igen uforstående på mig, han må have en masse tanker der køre igennem hans hoved i øjeblikket, han vælger dog af afbryde opkaldet, i stedet sætter han sig til og skrive til en eller anden, jeg kigger på ham med store tårefyldte øjne, jeg ville ikke tilbage til de læger,

Han opdager mit blik, "bare rolig, jeg ved godt du ikke ville have jeg kontakter nogen læge, men det her er ingen læge, det er min venner Viggo og Nate, de er på vej for af hjælpe hos er det ok.?

Der går nogen minutter, også kan der ses lys komme tættere på hvorefter en bil sopper på på vejen, to jævnaldrende drenge på henholdsvis 17 og 18 træder ud, de kommer løbende herhen nu hvor drengen løfter armen i vejret,

Den højeste fyr tager ordet, " hvad er der sket her Jake ? " spøger han og hentyder til mig som ligger der på jorden,

Jake trækker uforstående på skuldrene, hvorefter han tager mig ved håndled t,

"Jeg ved det ikke Nate, jeg var bare ude og gå en normal gåtur med Buster da han så pludselig løb fra mig, jeg fulgte efter ham og fandt så pigen her som du kan se. "

Nate træder hen til mig og sætter sin finger på min hals og håndled hvorefter han hurtigt rejser sig op igen, " Jake hvis jeg var dig og var rigtigt klog så ville jeg tilkalde en ambulance, og det kan vist kun for langsomt, "

Han ryster på hovedet, " nej, jeg kom vist til og love hende af jeg ikke kontaktede nogen form for læger, hun virker faktisk rigtig bange for læger "

Nate sukker lettere opgivende ved lyden af Jake s sidste ord, men udfra hvad jeg kunne fornemme, måtte det være Jake der bestemte, i samme sekund mærker jeg endnu en kraftig puls, og denne gang så kraftig af jeg ender med af miste så meget energi af jeg besvimer mit hoved rammer knoppen af træet, og i samme sekund bliver alt sort,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...