Dying Waves

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2017
  • Opdateret: 26 mar. 2017
  • Status: Igang
Året 1800 er noget helt specielt.
Der har ikke været krig i Danmark i over 80 år, og alle unge mænd er parat til at springe ud i kampen mod England.
Danmarks flåde er på sit værst tænkelige, så de mange unge sømænd vender måske aldrig hjem fra de sønderbombede danske skibe.

2Likes
1Kommentarer
436Visninger

2. .

Inge Dolores

Inge tog det grædende barn op i sine arme, og tyssede på det. Hun gik rundt i den kolde stue og kiggede rundt på de til vandet havde ødelagt. De havde ikke råd til meget, vidste hun. Det kunne også mærkes. Både hende og Erik havde mange gange gået i seng med tomme knurrende maver. Barnet stoppede lidt efter lidt med at græde, og Inge følte sig svag. Hun kunne ikke holde den lille i sine arme. Hun var så udpint efterhånden, tænkte hun. Jo mere sug den lille fik på kroppen, jo mindre tabte hun sig. Det var ligemeget, tænkte Inge. Den lille skulle ikke lide fordi forældrene ikke kunne tjene nok til brød. Hun satte sig i den lille seng og et stykke hø stak hende i låret. Hun lagde barnet i sengen, så hun kunne fjerne den stikkende hø-nål. Den lille så lidt betuttet ud, og skulle lige til at græde igen. Inge skyndte sig at tage barnet op i sin favn. "Lille Gudrun. Du skal ikke være så trist,, Sagde hun. Hun vuggede barnet stille, og nynnede roligt til barnet faldt til ro. 

Hun kunne høre hans tunge fodtrin ned af den forfaldne trappe. Han åbnede den knirkende dør forsigtigt. Hun så undrende på han. "Er du allerede hjemme?,, 

"Der er ikke meget tilbage at lave,, Svarede Erik.

"Hvorfor ikke?,,

"Harald Svensson har berøvet mig mine kunder. Der er kun overboen, og min fader tilbage,, Svarede Erik. Inge kiggede sørgmodigt på ham. Hendes læber var blå-lilla. Han stod og betragtede hende, kunne hun se. Hun smilte mildt til ham. Han tog den slidte hat af, og lagde den på lejlighedens eneste bord. Han gik over til hende, tog sin jakke af, og svang den rundt om hende og barnet. "Du fryser min egen,, Sagde Erik. "Nej, det går,, Svarede Inge. Men hun frøs, og var taknemmelig over at hendes mand var så gavmild. Hun elskede ham inderlidt. Han satte sig ved siden af hende på den hårde hø-fyldte seng. Han lagde armen om hende, og hun lænede hendes hovede på hans skulder. Hans skæg kradsede hende i panden, men på den behagelige og trygge måde, som det altid havde gjort. "Hvor er Sylvester?,, Spurgte Erik pludselig. Det gibbede i Inge. Hun slappede lige så godt af, og var så tryg i denne stilhed. "Hos bageren,, Svarede Inge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...