Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
1350Visninger
AA

8. 9.

Alicia's synsvinkel

 

Åh gud, hvorfor lige mig. Hvorfor skulle jeg være fanget her. Jeg savnede Mads. Jeg ville hjem. Jeg var så dum, det var jo min skyld vi var her, jeg kunne bare ikke styre mig. Mon Mads hadede mig nu? Kunne han lide mit sande jeg? Mine tanker drev mig til vanvid. Jeg besluttede mig for og gå ud til de andre.

Drengene var ude i haven og slås for sjov.  Måske jeg skulle være med? Komme af med min vrede. Lige nu var det Seth og Paul der var igang. Lidt unfair måske. Da de var færdige var det Jared der skulle på, men ingen ville slås imod ham. 

" Jeg vil godt" sagde jeg så. Alle kiggede overraskende på mig. Jeg gik ind i ringen. Jared lagde hovedet på skrå og smillede. Jeg rullede med øjnene. 

" Er du klar til og få tæsk" sagde han kækt og stillede sig i kamp position. Jeg grinte.

" Nu skal du ikke tro du er noget" Sagde jeg og så ham seriøst i øjnene. Han så pludselig bange ud. 

" Husk man må kun skifte form hvis man virkelig er ved og tabe, eller hvis den anden også har gjort det." Sagde paul ude fra siden. Jeg knækkede mine fingre og min nakke.

Jared tog det første skridt. Han slog ud efter mig, men jeg undveg. Han så overrasket ud. Jeg smillede skævt, og løb imod ham. Han stod paralyseret, anede ikke hvad der skete. Jeg grab fat om ham og væltede ham omkuld, og jeg var hurtigt oppe igen. Jared tog sig til brystet. Men rejste sig op igen. Han slog ud efter mig igen, men jeg fik fat i hans hånd og vred hans arm om. Han jamrede. Jeg stod med hans arm på ryggen og gik tæt på ham, da jeg var tæt nok på hviskede jeg i hans øre. 

" Vi ved begge godt du ikke er særlig god til og give tæsk" Sagde jeg, underligt forførende. Hans hår rejste sig, jeg kunne mærke det. Jeg slap hans arm igen. Jeg trådte lidt væk fra ham. Hans pupiller var store. Han forvandlede sig, jeg syntes det var mest fair hvis jeg blev i menneske form. Han knurrede. Jeg grinte. Han sprang på mig og jeg landte hårdt på ryggen, Jeg lod som om det gjorde ondt og jamrede. Han rejste sig fra mig, og så bekymret på mig med sine store ulve øjne. Jeg sprang hurtigt op og fik armene om hans ribben, hvis jeg trykkede hårdt nok kunne jeg kvæste dem. Han vred sig. Jeg løftede ham op og kastede ham i jorden, og han fik forvandlet sig til menneske igen. De andre var hurtigt over ham og dækkede ham til. Gjorde det ondt. De gav ham hurtigt shorts på. Jeg løb hen til ham. 

" Åh gud Jared, er du okay?" Spurgte jeg bekymret, hvad lavede jeg. Han snappede efter vejret. Han lå lidt og fik pusten, indtil han var okay igen, så rejste han sig op, og drengene trådte til side igen. Jeg turde ikke røre ham nu. Han så ikke vred ud, mere lumsk. Jeg sank en klump. Han var hurtigt over mig, og havde fået vredet min arm om på min ryg. Han stod tæt op ad mig. Jeg kunne mærke hans mavemuskler igennem hans trøje. Jeg bed mig i læben, ukontrolleret. Han hviskede i mit øre.

" Vi ved vidst begge godt, at jeg ville være meget bedre til noget andet" efterfuldt af at han bed mig blidt i øret. Derefter kastede han mig ned på jorden, og gik. Jeg grinte. Det her var den bedste slås kamp jeg nogensinde har haft. Jeg rejste mig op, og løb efter ham. 

Han var på vej ind på sit værelse. Lige inden han lukkede døren skubbede jeg den op. Han så overrasket på mig. Jeg lagde min ene hånd i hans nakke, og trak ham tættere på mig. Vores læber mødtes, og jeg brændte indeni, alting eksploderede. Han skubbede mig op ad døren så den lukkede. Det var et blidt, men ivrigt snav. Hans hænder tog fat om mine lår, han løftede mig op, og jeg svang mine ben om ham. Jeg var indpræget på ham, og jeg ville have det eller ej. Mit liv drejede sig om ham nu. Han stoppede kysset. 

" Okay ser du. Jeg er altså indpræget på dig og, jeg ved ikke. Jeg kan altså ikke lade dig være nu." Sagde han.

" Bare rolig, jeg er også indpræget på dig" sagde jeg og så ind i hans øjne. Mit hjerte skippede et slag. Han satte mig ned, og flettede sine fingre ind i mine, Han førte dem op ved hver sin side aaf mit hoved, og pressede mig mod døren igen. Derefter lagde han sine læber på mine igen, og fyrværkeriet fortsatte, denne gang var kysset mere roligt, og kærligt. fuck. Mobilen i min lomme brummede. 

" Åh gud, to sekunder" sagde jeg, jeg tog min mobil op ad lommen. 

" Hallo?" Sagde jeg. 

Vi ved hvor i er, vi er på vej" Sagde den velkendte dybe stemme.

" Mads" sagde jeg chokeret. Fuck, jeg jublede ved tanken om at han kom. Jeg begyndte og smile.

" Forhelved hvor jeg savner dig" Sagde han og smed på. Jeg stod med mobilen i håneden og var ret paralyseret. 

" Hvem var det?" Spurgte Jared. 

" Min bedste ven" Sagde jeg og smilede ustyrligt. Jeg kiggede på Jared. 

" Forhelved du bringer hel" sagde jeg og plantede mine læber på hans. Måske det ikke var så dårligt at jeg fik os rodet ud i det her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...