Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
1348Visninger
AA

7. 8.

 

 

 

Den velkendte indkørsel var lang. Jeg vidste at Alicia og Jake allerede var ankommet. 

Jeg steg ud af bilen og gik mod huset. Paul og Quil kom ud til mig. 

" Stella!" Kaldte de og krammede mig. Jeg krammede dem igen, gud jeg havde savnet dem.

" Hej drenge" Sagde jeg og smilede. Alicia kom ud til mig.

" Hvor er Zack" Spurgte hun, jeg kiggede på hende med triste øjne, og rystede på hovedet. Tårer begyndte at flyde ned af hendes kinder. Hun kom hen og krammede mig, og så kunne jeg ikke mere, og jeg græd. Jeg savnede ham så meget. 

Efter vi havde spist og var kommet til rette var jeg træt, og ked af det. Jeg gik ind på det værelse jeg havde haft en periode jeg var her. Det første billede jeg lagde mærke til, var et billede af Mike og Zack der krammede. Det var mit yndlings billede, og jeg husker dagen så tydeligt. Jake kom ind på værelset, jeg holdte billedet i mine hænder, og jeg havde ikke lagt mærke til mine tårer. Jeg ville ønske de var her, lige nu, sammen med mig. Jeg savnede jo dem begge, Jake kom hen til mig og krammede mig. Og så gjorde han noget som han ikke havde gjort i lang tid, siden Mike tog tilbage til faktisk. 

" I will never let you fall. I'll stand up with you forever.

I'll be there for you through it all, even if saving you sends me to heaven.

It's okay, it's all okay.

'Cause you're my, you're myy, my true love, my whole life. 

Please don't throw that away.

'Cause i'm here for yoooou, Please don't walk awaaay,

Please tell meee you'll staaay, Staaaay."

Han sang, sang den sang han havde skrevet til mig, igen husker jeg også den dag, det var den dag Mike tog tilbage til militæret, det var inden han døde. Jeg smilede til ham, lagde min hånd på hans kind.

" Hvad har jeg nogensinde gjort for at fortjene dig." Sagde jeg, han smilede og gav mig et let kys. 

Da Jake var faldet i søvn gik jeg ind på Alicias værelse, hun lå i sin seng, men hun var vågen, hun lå og kiggede op i loftet.

" Ali er du okay?" Spurgte jeg. 

" Jeg elsker den sang, som far sang for dig, du synger den tit. Du plejede at synge den for mig da jeg var lille. Og du fortalte en hel historie bagefter, om en fyr der hed Mike. Hvem var han?" Spurgte hun. Hun så stadig op i loftet.

Jeg satte mig på sengekanten.

" Mike var min bedste ven, jeg havde praktisk talt kendt ham hele mit liv. Men en dag tog han i militæret, og jeg så ham ikke i 2 år, men så dukkede han op igen, og bildte mig ind at han skulle gå på min skole, men det var bare løgn, for at få mig til og føle mig glad, han skulle tilbage til militæret, og din far sang den sang for mig den dag, da han tog afsted, for jeg havde det så dårligt. En uge efter at Mike rejste, fik jeg af vide at han var død. Og det ødelagde mig, og jeg brugte rigtigt meget tid alene, væk fra alting, jeg tog hertil. Faktisk. Mike er en af mine inspirationer til at leve livet, ligesom han gjorde, han kæmpede for vores land, for mig, det bad jeg ham om. Og jeg vil kæmpe for dig Ali, glem ikke det. " Sagde jeg, hun græd, lydløst.

" Hvornår døde han" Spurgte hun.

" næsten et år før du blev født" Sagde jeg.

" Hvordan kunne du være klar til og få et barn?" Spurgte hun, jeg elskede hendes nysgerrighed 

" Det var jeg nok heller ik, men da det kom til stykket, og jeg fik dig, var det det bedste nogensinde, hvis folk spørger om jeg ville have gjort noget anderledes, så vil jeg sige nej, for du, er nu min største grund til og leve. " Sagde jeg, hun smilte. Men det forsvandt hurtigt.

" Jeg savner Zack, og Mads, jeg savner det jeg kender. Eller kendte, gjorde det ondt på Zack? da han blev aflivet?" Spurgte hun.

" Nej, han sov ind, igang med og drømme alle de ting han har oplevet med os, det var ihvertfald sådan jeg gjorde, jeg prøvede at kommunikere med ham, så jeg kunne se hans perspektiv, og det gjorde overhovedet ikke ondt, men jeg så os fra hans synsvinkel, lige fra starten af. Da vi fik dig, så han dig som den nye mig, for han vidste jeg havde haft en ensom barndom, og det ville han ikke have du skulle ha, så han ville virkelig gerne være der for dig, og han så på dig, som var du hans liv. " Sagde jeg og smilede, hun græd. Meget. Jeg blev ved hende indtil hun faldt i søvn, men jeg kunne stadig ik sove, så jeg satte mig ud på terrassen. Den lune luft var rar, og mørket var dejligt.

" Kan du heller ik sove?" Spurgte en fyr, jeg kunne ikke helt se hvem det var.

" Jeg Jared." Sagde han. Jared jeg havde hørt om ham. 

" Stella." Sagde jeg og smilede.

" Det ved jeg" han gav mig et venligt smil. Han virkede flink.

" Er det din datter du har med?" Spurgte han. Jeg nikkede.

" Hun hedder Alicia" sagde jeg.

" Hun er smuk" sagde han og lavede et udtryk jeg ikke forstod.

" Ja, det er hun." sagde jeg. 

" Hvor gammel er hun?" Spurte han interesseret om.

" 14." 

" åh, de slemme år." Sagde han og smilede skævt.

" Hvor gammel er du? " spurgte jeg derefter ham om.

" Lige fyldt 17." sagde han og skød hagen frem, han var en smule vred omkring det.

" Nå men eh, jeg må nok hellere smutte i seng." sagde han og rejste sig.

" Det var rart og snakke med dig Stella." Sagde han og smilede.

" Jaer iligemåde Jared." Sagde jeg. Jared gik ind, men jeg besluttede mig for og blive ude lidt mere, jeg ville gerne lidt væk så jeg skiftede form. Jeg løb ud til en kæmpe klippe som jeg engang sprang ud fra sammen med Zack, det var det bedste jeg havde prøvet. Tanken om Zack gjorde jeg ved mig, jeg krympede mig en smule sammen. En masse billeder af Zack fra da han var i live poppede op i min erindring. Det hele spillede som en gammel film. Lige fra da jeg så ham i butikken den første gang. Til da han lå på briksen. Hele vores liv sammen. Følelsen af hans død sneg sig på, og jeg var nød til og løbe, så jeg løb. Men tankerne ville ikke forsvinde, jeg begyndte at pibe. I takt med mine store bevægelser. Det var først da jeg så to lygter ligge sig på mig at jeg kom tilbage til virkeligheden, en bil kom kørende, og jeg var ret hurtig til og komme væk fra vejen. Gudskelov. Jeg må passe på, intet må ske mig. Så vil Alicia ikke kunne holde ud ret længere. Jeg skyndte mig og løbe tilbage. Da jeg ankom til huset sad Alicia udenfor. Med tårende rendende, jeg ventede lidt med og skifte tilbage. 

" Mor, hvor var du? jeg kunne høre du peb." Sagde hun grædende. 

Jeg var bare ude og løbe, undskyld.

" Du må ikke bare forlade mig sådan..  Jeg vidste ikke hvad der foregik."

Jeg ked af at du kunne høre mig, og jeg forlod dig ikke, jeg skulle bare have en pause.

" Jeg ved godt hvorfor du peb. Du tænkte på Zack, jeg kunne høre dine tanker. Se dine tanker..." Hun holdte en pause.

" Jeg savner ham mor. Jeg vil ham tilbage, han var min bedste ven." Sagde hun med tårende flydende ned af kinderne.

" hvorfor siger du ik noget?!" råbte hun til mig.

Jeg bange. Jeg bange for at hvis jeg begynder og græde, vil jeg ikke kunne stoppe igen. 

" Nej, du stærkere end det, det ikke derfor." sagde hun og kiggede vredt på mig.

Hvis man græder, er det ægte, og hvis det er ægte, så er han væk. Det var meningen jeg skulle give ham fred, og overbevise ham om at jeg nok skulle være okay. Og takke ham for og være, en fantastisk bedste ven. Jeg kan stadig se hans ansigt, og høre hans gøen tydeligt. 

" Mor..." begyndte hun.

Tror du jeg kommer til og glemme ham? for jeg er bange for at jeg en dag vil.  Den værste dag når man elsker nogen, er den dag man mister dem, åh gud please kom tilbage til mig.

Jeg peb. Alicia løb hen til mig og slog armene om min pels, hun trykkede til. 

" Mor det okay." sagde hun og var pludselig den voksne, jeg hadede og være så svag overfor hende. Jake kom ud.

" Stella er du okay?" spurgte han, jeg rykkede mig hurtigt væk fra Ali og stoppede med og pibe. Vær stærk stella. Jeg rettede mig op, strakte mine 4 ben, og nikkede. Ali kiggede sært på mig. Jeg gad bare ikke at Jake skulle blive oppe nærmest hele natten fordi jeg ikke kunne tage mig sammen. 

" Er du sikker? du virker ikke okay" 

Jeg har det fint Jake!

Det var ikke meningen jeg ville være så hård. Det gav et sæt i ham. Min vejrtrækning var ukontrolleret. Jeg skiftede form og skyndte mig indenfor. Jeg lagde mig i sengen og fandt min mobil.

Chris: Stella? du bare skredet, og jeg ved ikke hvorfor, men kom tilbage, Mads savner Ali. Og jeg savner dig.

fuck.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...