Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
693Visninger
AA

4. 4.

Stella's synsvinkel

Alicia : Et halvt år gammel.

Hun var så lille og skrøbelig, og dog, vi havde ingen form for ide om hvad hun ville blive til. Om hun ville blive til en morder, eller om hun vil blive totalt harmløs. Hvem ved om hun overhovedet ville blive en formskifter. 

Jeg vuggede hende roligt i mine arme. Hun var så smuk. Hvis bare Mike havde været her til og se hende.. Han ville have elsket hende. Jake kom stille gående ind i stuen. 

" Er hun faldet til ro?" Spurgte han og satte sig blidt ned ved siden af mig. Jeg nikkede og smilede til ham. 

" Skal jeg tage hende lidt?" Spurgte han igen om. Jake han var den far alle børn ville drømme om. Og den kæreste alle piger ville drømme om. Jeg sagde ingenting, gav ham bare Alicia. Han tog imod hende. Han begyndte at vugge hende blidt. Jeg kyssede ham på kinden. 

" Jeg tror lige jeg tager et bad.." Sagde jeg smilende og rejste mig derefter og gik. Det er virkelig udmattende at have et barn. Men Jake og jeg var kommet ret godt igennem det. Vandet var dejligt beroligende ned over min trætte krop. 

Jeg trådte ud ad bruseren og tog et håndklæde omkring mig. Jeg gik ud ad badeværelset og fik noget af et chok så jeg var ved og tabe håndklædet. Sam, Quin, og Seth sad inde i stuen sammen med Jake. De kiggede alle på mig. Selv Alicia var vågnet. Zack gøede som om at de skulle kigge væk. De gjorde det allesammen undtagen Alicia. Hun begyndte at grine, og kiggede så ned på Zack, hun strakte sin hånd ud og han gik hen imod hende og rørte hendes lille hånd med sin snude. Hun grinte igen. Hendes grin var helt og aldeles fantastisk. Alle smilede. Det var som om at Alicia lærte alting hurtigere end andre børn. Hun er kun 6 måneder gammel, og kan allerede gå lidt. Mens andre børn først begynder på det 10-11 måneder efter fødslen, Alicia vejede også mer end hun skulle da hun blev født. Jeg havde spurgt mine forældre om råds, da jeg ikke vidste om det var sundt, men de fortalte mig bare at jeg gjorde det samme, og jeg er jo rask. Eller noget. Det slet ikke fordi at jeg lever med en fucking ulv indeni mig som kan bryde ud når som helst.

Jeg gik ind på soveværelset og fandt noget lidt mer afslappende tøj. Det blev til en lidt for stor hoodie hvor der stod " He's mine" på, Jake havde en magen til, dog hvor der stod " Yep, they're both mine." 

Faktisk var det Jakes ide at købe de to trøjer. Jakes var jo selvfølgelig en hentydning til Alicia og jeg. 

Jeg tog også et par løbebukser på, bare fordi de var behagelige. Og ja selvfølge satte jeg mit hår op i en knold. 

Jeg gik ud til de andre og åbnede køleskabet. Jeg tog noget baby mad ud og en ske og gik så hen til sofaen. Jeg rakte armene ud mod Jake.

" Gi mig, gi mig, gi mig. " Sagde jeg med en babystemme. Han rystede smilende på hovedet og gav mig Alicia. Jeg elskede at give Alicia mad, for hun kiggede altid på mig imens, meget smilende. Jeg tog noget mad på skeen og gav hende det. Hun spilede øjnene op og tog skeen ind i munden. Jeg gav hende noget mer. Men hun begyndte pludseligt og græde? 

" Hvad sker der? " Spurgte Jake bekymret. 

" je- jeg ved det ikke.. " Sagde jeg og tog hende op til mig. Hun kastede noget blod op over min skulder. Jake rejste sig hurtigt op og tog hende. Hun kastede stadig blod op. Hvad fanden skulle man gøre i sådan en situation. Hun holdte op med at kaste op, men så lettere vred ud. Hvad skete der. Jake ville tørre hende munds, men hun bed bare i håndklædet. Hun hev legit et stykke af håndklædet. Jake så meget begejstret ud. Jeg gik hurtigt over til ham og tog armene ud imod hende. Hun kiggede bedrøvet op på mig og rakte sine arme imod mig. Jeg tog imod hende og hun blev glad igen. Gud, hendes humørsvingninger var slemme. Jeg vil virkelig ikke glæde mig til hendes teenage år. Virkelig, virkelig, virkelig ikke. Nej. Det ville sikkert blive meget farligt. 

Men for nu, må vi holde hende glad. Og gemt for omverdenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...