Perfect 2

Stella og Jacob er lykkelige, de har fået deres egen lille pige. Hun er sund, hun er køn. Alting går som det skal. Men hvis hun er en formskifter ligesom sine forældre, kan ting måske gå galt. Hvem ved om hun kan styre sig når hun bliver ældre? Hvad sker der når hun bliver et Vrag af en teenager og hormonerne vælter rundt? Vil det skabe opmærksomhed? Find ud af det, her i efterfølgeren af Perfect. Læs gerne 1'eren først, så forstår man mest. :)

2Likes
0Kommentarer
1350Visninger
AA

10. 11.

Stella's synsvinkel

 

 

" Hvad gør vi?" Spurgte Chris om. 

" Vi venter til han kommer tilbage, og så holder vi Alicia indefor" Sagde Jacob. 

" Det kan vi ikke? hun elsker jo og være udenfor" Sagde jeg- Helt ærligt, er de dumme?

" Forhelved Stella! Det din datters sikkerhed vi snakker om her" Snerrede Jake. Det gav et sæt i mig. Han hævede aldrig sin stemme overfor mig. 

" Jeg er enig med Jacob, vi sætter ikke hendes liv på spil, bare på grund af at hun muligvis gerne vil ud." Sagde Jared. Fucking røvslikker..,

Jeg rejste mig fra bordet og gik. Hvad nyttede det og byde ind med ting, når de ikke engang ville lytte. Alicia sad inde i stuen, 

" Hva'så? hvad fandt de ud af?" Spurgte hun. 

" De vil ikke lade dig komme ud." Sagde jeg lavt. 

" Hvem sagde det?" Sagde hun vredt.

" Jared og Far" Hviskede jeg nærmest, jeg ville virkelig ikke gøre hende vred. 

" Jared!" Råbte hun. Oh fuck. Jared kom gående.

" Hej smukke, hva'så?" Spurgte han. Hun fnyste, hun tog nogle raske skridt hen imod ham, og tog derefter et godt greb om nakken på ham. Han jamrede sig, men hun var tydeligvis ligeglad. Hun åbnede døren ud til haven, og kastede derefter Jared ud af sin hånd, han snublede og faldt. 

" Giver du min far ret i at jeg skal blive inde?!" Snerrede hun, det var nok lidt en latterlig ting og flippe ud over. Men eftersom Ali er i den tilstand, som hun er nu engang er i, giver det ret god mening. Man kan tage mange ting fra hende, men forhelved ikke hendes tilflugtsted. 

" Jeg vil jo bare passe på dig, det er nok det beds--" Mere nåede Jared ikke at sige, før ali havde forvandlet sig og var sprunget i flæsket på ham. 

" Ali!" Råbte han. Hun bed og kradsede videre. Paul, Embry og Quil kom hurtigt til undsætning, og prøvede og holde Ali tilbage. De kunne kun lige holde hende, hun var fanme stærk. Jared kom hurtigt på benene. 

" Det okay drenge, bare slip hende." Sagde han og forvandlede sig hurtigt. Hun skulle til og fare i flæsket af ham igen, Men så lød det som om han 'gøede'. Han viste tænder og pustede sig op. Det gav Ali et chok, hun stoppede hurtigt op. Hun underkastede sig og pev. Hun snerrede ikke engang. Aldrig har jeg set nogle kunne tæmme Ali sådan. Jake så til ovre fra døren af. Han foretrak ikke en mine. 

" Jared, få hende indenfor" Vrissede Jake, Ali kiggede såret på ham. Jake var så ligeglad med hendes mening, det gjorde mig så vred. 

" Nej" Sagde jeg.

" Hvad siger du?" Sagde Jake og kiggede strengt på mig.

" Jeg lader dig ikke tage min datter" 

" Du glemmer forhelved at hun er også er min datter" Vrissede han. Jeg fnyste.

" Så opfør dig dog som en far, du burde forhelved vide bedre end andre, at hun har et tilflugtsted som hun har brug for! Du har så travlt med og se hende som den lille skrøbelige pige, hun var for 14 år siden, at du slet ikke har lagt mærke til at hun sagtens kan passe sig selv!" Råbte jeg, Jake løsnede op.

" Kom Alicia" Sagde jeg og forvandlede mig, forhelved hvor skulle jeg væk herfra. Ali løb med, ingen skulle fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Idiot.

" Tak mor"  sagde Ali. 

Jeg så på hende, 

Ingen skal bestemme over dig, glem ikke det. Sagde jeg. Hun begyndte og hoppe og logre med halen, jeg gjorde det samme, jeg elskede tider som disse, bare mig og min helt og aldeles, fantastiske datter. 

Efter timer ude i skoven vendte vi nu tilbage. Vi havde forvandlet os tilbage, og vi gik og grinte. Ali var løsnet lidt op, og vi havde øvet noget kamp, hun var overhovedet ikke bange mere. Mads og Chris var tydeligvis taget hjem for i aften, men jeg vidste de snart kom tilbage. Vi gik ind i huset og Emily stod i køkkenet og lavede mad. 

" ugh, her dufter dejligt Emily" Stønnede jeg, Ali snusede duften ind, Emily lavede en fantastisk kødret.

" Alicia, vidste du, at da din mor var ung, var hun vegetar, indtil hun kom herover den første gang." Sagde Emily, jeg smilede.

" Du har sgu da ikke været vegetar" Grinte hun. Jeg nikkede seriøst.

" Jeg gik meget ind for dyre velfærd" Indrømmede jeg. Jeg ville ønske jeg stadig var vegetar den dag i dag. Men efter at jeg var begyndt og bruge min ulve-form mere, krævede jeg bare efter kød hele tiden. Desværre en af ulemperne ved og være halv ulv. Ali så på mig med et blik jeg ikke kunne læse, hun smilede. Jeg smilede skævt, og rødmede lidt. Vi gik ind til bordet. Jake havde holdt en plads til mig, men jeg nægtede og snakke med ham lige nu. Så jeg slog mig ned ved siden af Paul, og Ali slog sig ned mellem Seth og Embry. Jalousien lyste ud af Jared. Emily satte sig på Sam's skød og gav ham et kys. Jeg var så misundelig på deres kærlighed. Aldrig havde jeg set, eller hørt dem have et eneste skænderi. Måske skjulte de det godt. Jeg kunne mærke Jake's blik hvile på mig. Midt under maden fik jeg pludselig meget dårligt, en voldsom kvalme trang sig på. Jeg skyndte mig ud på toilettet, og lige da jeg var landet på mine knæ, kastede jeg op. Jeg forstod det ikke helt, en pludselig mærkede jeg en underlig følelse i min mave. Jeg stillede mig foran spejlet og hev lidt op i trøjen, jeg lagde min hånd på min mave. Jake kom til synes i dørkarmen. Han så på min mave, jeg så på ham. Og derefter på min mave igen, Jeg kunne sagtens se det nu, min mave var blevet en smule stor. Jake trådte ind til mig. 

" Prøv lige og gå 2 sek, jeg prøver lgie noget." Sagde jeg blidt til ham. Han nikkede forstående og jeg låste døren. Jeg fandt hurtigt en graviditets test.

Jeg havde ventet i lidt over 2 minutter nu, og endelig skete der noget. 

Jeg låste døren op med tårer væltende ned af kinderne, Jake så på mig.

" Årh baby, det er jeg ked af" Sagde han og trak mig ind i et kram.

" Hvorfor er du det? Jeg er gravid" Hviskede jeg i hans øre. Han trak sig fra mig. Jeg viste ham testen, der var ingen tvivl, de to streger var tydelige. Et kæmpe smil bredte sig på hans læber, hvilket fik mig til og glemme at jeg havde været så vred på ham. Han løftede mig op og svingede mig rundt. Jeg hvinede. 

Det var ikke fordi vi prøvede at få et barn, men jeg syntes heller ikke at det var en fejl. Vores ansigter mødtes, jeg lagde min pande mod hans.

" Vi skal være forældre, igen" Sagde jeg, han smilede og plantede sine læber på mine. Vi smilede begge imens. 

De andre sad stadig og spiste. Da vi trådte ind i køkkenet så de på os. 

Jeg smilede og rødmede.

" Jeg er gravid." Sagde jeg, alle så chokeret ud. Emily fløj op ad stolen og omfavnede mig, jeg grinte. Pludselig var de allesammen oppe og kramme mig. Alicia fik smuglet sig ind gennem mængden, hun lagde sine arme om mig, og jeg kyssede hende i håret. Jeg skulle være mor, igen. 

Jeg var lykkelig.                                                     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...