Gainesway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2017
  • Opdateret: 1 apr. 2017
  • Status: Igang
Kayas forældre mister deres job, som avlsbestyrere på et succesfuldt stutteri, da en virus bryder ud og må desværre pakke sammen og flytte. Heldigvis får de tilbudt et job på Gainesway farm, en af de førende træningsfarme i USA, men desværre betyder det at de må forlade alt. Kaya bliver revet væk fra sine venner og de heste, som hun har passet hele sit liv og må nu sætte kursen mod Lexington i Kentucky. Til Kayas store overraskelse begynder hun langsomt, at nyde livet på gården og da en svag, og mishandlet hingst ankommer til gården, sætter Kaya alt ind for at redde den - fast besluttet på, at gøre den til en væddeløbshest.

0Likes
0Kommentarer
62Visninger
AA

1. Gainesway

Vinden var kold og fugtig, denne efterårsmorgen, da Kaya Harris satte den papkasse ind bag i familien Harris’ lille bil.  Hendes far formanede hendes lillebror om at opføre sig pænt, og smilede kort til Kaya, som skar en grimasse. Det var uden tvivl ikke hendes ide, at pakke sammen og flytte.  Faktisk knuste det hendes hjerte en smule og hun kiggede længselsfuldt ud af vinduet, da familiens bil trillede ud af gårdspladsen. De var nogle af de sidste, som tog afsted. Næsten alle hestene var omkommet under virussen, inklusiv Kayas elskede pony, og nu måtte gården sælges. Ejeren, Devin, havde simpelthen bare ikke råd til at starte forfra.

“Det skal altså nok blive godt,” sagde hendes far opmuntrende og smilede til de 3 børn, på bagsædet.

“Sikkert,” sagde Caroline sarkastisk. “Der er jo også kun 20 kilometer ind til byen.”

“Og vi skal dele værelse,” tilføjede Kaya tørt og skævede til sin søster. Det ville på ingen måde gå godt. De var som nat og dag, kat og hund. Det ville blive en slagmark. Kaya elskede sin søster, uden tvivl, men de kunne simpelthen ikke sammen.

“Være nu  lidt optimistiske,” sagde hendes mor opgivende og vendte sig lidt, så hun kunne se på dem. “Det er ikke fordi vi nyder at forlade farmen, men det her er en fantastisk mulighed.” Det vidste Kaya godt. Gainesway farm var en af de førende træningsfarme i verden. De havde adskillige top vindende væddeløbsheste, som Afleet Alex, vinder af ikke kun Preakness Stake men også Belmont Stakes og han var kun 3 år.  En hest, millioner af kroner værd. At Graham Beck, gården ejer, ville  have Kayas forældre som avlsbestyrere var en drøm. Kaya ville bare ønske at det var under andre omstændigheder, at de flyttede til gården - og at hendes pony stadig var i live, og kunne komme med.

“Dean, hold op med at lege med vinduet!” Formanede hendes mor og Kaya vendte blikket mod sin 8-årige lillebror Dean.  

“Prøv at få noget søvn,” sagde hendes far. “Det bliver en lang køretur.”  Kaya lænede sig opgivende op af vinduet og stirrede ud. Hun ville under ingen omstændigheder få sovet - hun var  alt for trist. Hun kunne ikke se, hvordan hun skulle blive glad på Gainesway. Hun skulle forlade sine venner - dem havde hun ikke mange af, og hun havde lige mistet sin bedste ven - Starlight. Han var en skøn, hvid pony som hun havde haft i mange år. At miste ham havde været forfærdeligt, og hendes forældre rev hende bare med videre. Selvmedlidenhed manglede hun ikke noget af.

 

Kaya’s øjne missede kort mod lyset, da hun hoppede ud af bilen. Under hende larmede kruset og hun indåndede kort den friske duft af stald.

“Velkommen til.” En midaldrende  mand kom hen og gav dem hånden.  “Jeg er Thomas, staldmand.”

“Jeg er John,” sagde hendes far og kiggede kort på dem. “Og det her er min kone Isa, vores døtre Kaya, og Caroline, og vores søn Dean.” Thomas nikkede kort til dem og hendes mor, sagde noget til hendes far, som ikke hørte. Hendes mor havde Kayas lillebror i favnen, eftersom han var faldet i søvn i bilen.

“Jeres hus ligger lige deroppe.” Thomas pegede på en lille grusvej. “Der er godt 300  meter, så i burde være tæt nok på.”

“Tak.” John Harris blev og snakkede lidt med Thomas, men Isa genede børnene op mod huset.

“Jeg vil vælge mit værelse!” Dean, som var vågnet fløj ind i huset og fór op ad trapperne. Huset var egentlig ikke dårligt. Det var bare anderledes, end hvad Kaya var vant til. Når man trådte ind af hoveddøren, stod man i en lille entré med en bueåbning på hver side og en smal trappe forenden af entreen. Den bue på venstre side førte ind i et køkken, med en spisestue og den højre første ind til en lille stue.

“Se piger, vi har en pejs. Det her bliver slet ikke så slemt,” opmuntrede deres mor og satte kufferterne ved siden af sofaen. Huset var allerede mere eller mindre møbleret.

“Jeg går op og finder vores værelse,” sagde Caroline og lagde ikke skjul på, at hun hadede det her. Kayas mor sukkede tungt, og smilede anstrengt til Kaya.

“Hvorfor går du ikke op og får pakket ud?” Foreslog hun, men Kaya rystede på hovedet. Hun boede officielt på Gainesway nu - hun skulle da selvfølgelig se staldene.

“Selvfølgelig.” Hendes mor smilede pludseligt og grinede. “Det burde jeg have gættet.”

“Thomas venter på os dernede, så han kan vise os rundt.” Hendes far kom gående ind og Kaya kunne ikke holde sit smil tilbage. Til trods for at hun havde mistet alt, så elskede hun heste mere end noget andet.

“Caroline, Dean!?” Hendes mor  tog fat i trappens gelænder. “Skal i med ned og se stalden?”

“Nej!” Råbte Caroline tilbage inde fra et af de 3 værelser ovenpå. “Jeg skal pakke ud.” Kya rullede øjne  af hendes søster og så opgivende på hendes far, som bare smilede overbærende.

“Det er også hårdt for hende,” minede han Kaya om og i det samme, kom Dean løbende ned af trappen.

“Dean, du skal ikke løbe på trappen,” formanede hendes mor og tog Dean i hånden. Kayas far, John, lagde armen om sin datters skulder og gav den et klem.

“Det skal nok blive godt,” sagde han til hende og smilede. Kaya kunne slet ikke bære at skuffe ham, så hun sendte ham et smil. Dog kunne hun ikke andet end tvivle. Ville hun overhovedet passe ind her?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...