Stearinlysene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2017
  • Opdateret: 24 mar. 2017
  • Status: Igang
Aiyo var kun 3 år gammel da hun så de første ånder tage hendes søster væk fra hende. Siden da har alle omkring hende glemt Nyx og Aiyo er den eneste der har kontakt med hende i hendes drømme. Nyx tænder håb i den anden verden. Og Aiyo skal befri hende. Aiyo starter på college ude i landet for at få venner og virke normal. Men da hun starter finder ånderne ud af kontakten mellem Nyx og Aiyo og de bliver begge overfaldet og får trusseler på livet. Og det er ikke det eneste problem der er. Aiyo's bofælle har prøvet et selvmords forsøg og siger hun har set noget som måske kan hjælpe Aiyo. Aiyo har også en kæmpe glæd på grund af et stofmisbrug og folk på colleget begynder langsomt at se igennem hendes løgn.

0Likes
0Kommentarer
74Visninger

1. Nyx

En pige i et rum. Et mørkt rum, der kun blev lyst op af en masse stearin lys, og hvergang et af dem brændte ned, satte hun et nyt i og tændte det. Bag hende stod et andet stearin lys der var klar til at blive tændt men hun gjorder det ikke. Hun kunne ikke. Og ingen andre ville gøre det for hende. Så derfor forsatte hun. I evigheder. Jeg så pigen arbejde hurtigt med lysene og når de alle brændte fint stillede hun sig bare til at kigge på det eneste lys der ikke var tændt, indtil et lys brændte ud. Jeg stod foran hende og betragtede hende i lang tid før jeg gik hen til hende og stilte mig på den anden side af lyset og så kiggede vi begge på det som føltes som evigheder. Tavst kiggede jeg op på hende og vi fik øjne kontakt. Hendes øjene lignede to små sole, som natten havde ødelagt. . ''Alle kan ikke være glade Aiyo. Forstå det.'' Sagde hun ud af det blå og jeg forblev tavs og holdte hendes øjnekontakt i lang tid. ''Men hvorfor dig..'' Græd jeg og rakte forsigtigt ud efter hendes brændte hænder som hun hurtigt trakte tilbage før hun samlede tændstikkerne op. Hele hendes ansigt var dækket af et gammelt halstørklæde og kroppen dækket af en stor sort kappe. Hun kørte tændstikken hen af væggen så den tændte før hun satte ild til et lys der havde svært ved at brænde, før hun kiggede dystert tilbage på mig. ''Vågn op..'' Sagde hun i den tone jeg kendte alt for godt. ''Vent!'' Råbte jeg sprang op i min seng. ''Jeg er ikke din søster mere Aiyo'' Kom det svagt før vores kontakt blev brudt og jeg sad i en pøl af sved i min seng. Kulden fra hendes helvede forsvandt stille fra min krop og jeg stirrede koldt ud i luften. ''Jeg skal nok befri dig Nyx. Jeg vil gøre alt for din fridom. Det lover jeg.'' Hviskede jeg før jeg rejste mig og prøvede at få masken på. 3 ugeer sernere, hvor jeg surfede på nettet fandt jeg denne her klub. Eller klub og klub, nok mere en kult. Jeg ville ikke være en kult freak der sad med streainlys og brændte mennesker af. Men det kunne være jeg kunne få bedre kontakt med Nyx på denne måde. Og jeg kunne godt bruge nogle til at hjælpe mig, men om jeg kunne stole på nogle. Jeg lukkede hurtigt siden og surfede videre, før min mobil vibrede. Jeg kiggede træt på den og ventede på beskeden skulle dukke op. Den var fandme langsom. Måske skulle jeg skaffe mig en ny..? ''Du har 3 nye voicemails!'' stod der på skræmen og jeg snøftede højt og tænkte det sikkert bare nogle der ville sælge noget. Jeg trykkede på den første og ventede på lyden. Jeg ventede lidt, før jeg slog mig selv i hovedet. ''Måske skulle du overveje at slå lyden til smarte?'' mumlede jeg til mig selv ''Ja god ide, tusind tak'' mumlede jeg igen og skruede helt op og hørte en mand der råbte i voicemailen. ''JEG KAN KRAFTDME GODT SIGE DIG HVIS DU IKKE SNART..'' jeg slukkede lyden og trykkede væk fra beskenden. Det var ham jeg havde købt stoffer af da det havde været værst med Nyx og hun bare havde siddet og grædet i rummet imens hun skreg efter hjælp. Hun opdagede hvor meget det ødelagde mig og begyndte at få mig væk, for min egen sikkerheds skyld. Den næste var bare en skide reklame, men den sidste var rent faktisk noget der var intersant. ''Hej Mira. Din ansøgning om at komme ind i Mølgårds College er blevet godkendt. Vi har sendt dig en email om de sidste infomationer og hvem du skal sende pengene til og så skal du komme ud til gården den om en uge. Behold smilet!'' Kom det fra en glad stemme før voicemail sluttede og jeg smilede stille. Jeg havde vlagt mølgårds College, for at komme væk fra alting. Dem jeg skyldte penge havde fundet min lejlighed og hver nat blev der banket på døren, og nogle gange indbrud. Den eneste grund at jeg slap for tæsk, var at jeg havde en dejlig gammel nabo,hvis altan jeg kunne springe over på og så gemme mig hos hende. Men sådan kunne det jo ikke forsætte forevigt. Men alligevel var det vigtigste at jeg skulle redde Nyx. Men jeg var nød til at være ''Mira'' indtil jeg havde befriet Nyx som jeg ikke havde en ide om hvordan jeg ville befri. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...