En uventet rejse

En elverkvinde ved navn Aya kommer ud på en uventet rejse, hvor hun må sætte sine fordomme til side, for uden hjælp vil hun fejle.

1Likes
0Kommentarer
135Visninger
AA

3. Konfrontation

Hele hendes plan om at "lære" ham bedre at kende på afstand, var nu faldet total til jorden eftersom at han i den grad havde lagt mærke til hende. Hun havde slået blikket ned for at bryde øjenkontakten, noget hun ellers ikke behøvede at gøre. Hun satte sig ned ved bordet igen, og da en af de letpåklædte kvinder kom gående forbi bestilte hun en øl. Hun var ikke ret glad for øl, men hun tænkte at hvis denne Jamie Randell troede at hun bare var kommet for at drikke øl, ville han miste interessen og stoppe med at glo på hende. For hans blik var stadig rettet mod hende. Da hendes øl ankom betalte hun og tog så en tår, mens hun lod som om at hun ikke vidste at han stadig kiggede. Øllen havde en bitter smag og hun hade den, men hendes plan ville ikke virke overbevisende hvis hun rynkede på næsen. Først da der var gået næsten 20 minutter kiggede hun diskret i hans retning. Han sad det samme sted men havde nu vent opmærksomheden mod to kvinder der tydeligvis ikke var interessede i at snakke. Nu hvor hun havde chancen ville hun kigge nærmere på ham. Kroejeren havde haft ret, tegningen lignede ham godt. Håret var mørkebrunt og øjnene var næsten sorte. Selvom han havde lange bukser og en langærmet trøje på, kunne hun se at han også var muskuløs. Han så også ud til at være ret høj, men det var svært at sige helt præcist fordi han sad ned. Flere steder havde han hylstre hvori der sad knive og andre våben, også denne gang havde kroejeren haft ret. Det ville ikke blive nemt. For ikke at blive taget i at stirre, kiggede hun ned i sin øl. Hun havde kun fået drukket halvdelen, og hun havde virkelig ikke lyst til at drikke mere. Måske skulle hun bare tage tilbage til sit værelse, hun havde jo "studeret" ham og vidste hvordan han så ud. Desuden, nu hvor han var blevet opmærksom på hende, kunne hun ikke så godt følge efter ham for at se ham i aktion. Hun drejede hoved for at kigge på ham igen, men han var ikke længere på sin plads. Hun kiggede frem og tilbage mellem menneskemængden, men han var ingen steder at se. Enten var han gået udenfor eller også var han gået op på et af værelserne, som lå på første etage, med den ene eller begge kvinder som han havde siddet med før. Hun besluttede sig for at gå op på første etage, måske kunne hun udspionere lidt på ham alligevel. Hun bevægede sig over til trappen der førte oven på og gik op ad den. Øllen havde hun ladet stå på bordet. Ovenpå kunne hun høre lyde fra de forskellige værelset og et par var slet ikke nået ind på et værelse, men stod på gangen og var igang med at æde hinanden. Hun undertrykte trangen til at lave en grimasse og holdt ansigtet i neutrale folder. Han var ingen steder at se. Hun rundede et hjørne der førte ned af endnu en gang med flere værelset, hvor hun stoppede op og kiggede. "Er det mig du kigger efter?" Sagde en dyb stemme bag hende. Med et sæt snurrede hun rundt og stod ansigt til ansigt med Jamie Randell, eller det vil sige at hun måtte kigge op for at se hans ansigt da han var ca to hoveder højere end hende. Hun håbede at han ikke havde set hvor forskrækket hun var blevet og med en rolig stemme svarede hun ham. "Hvorfor skulle jeg dog kigge efter dig?" "Det må du sige mig, for det var dig der stirrede på mig." Busted, så der var ingen grund til at benægte. "Så vidt jeg ved var det dig der startede..." Gav hun igen. Han stillede sig sådan at hun blev presset op mod væggen og han stod overfor med en arm på hver side af hende som hvilede på væggen. "Det var fordi du vakte min interesse ved at smadre den fyr i gulvet." Et skævt smil gled over han læber. "Så ved du også at du burde lette røven og fjerne de arme før jeg brækket dem!" Sagde hun koldt. Hvad skete der for mænd der bare ikke fattede at de skulle lade hende være i fred?! Hun kunne mærke vreden ulme i maven, hun hadede mænd og nu troede denne mand at han bare kunne trænge hende op af væggen? "Uuh jeg kan lide en kvinde med temperament! Der findes ikke noget frækkere!" Sagde han med en dæmpet stemme som hun gættede på skulle lyde forførende, ikke at det virkede tvært imod. Han lænede sig ned og viskede i hendes øre, så kun hun kunne høre det. "Og jeg har aldrig været sammen med en elver før... " Hun frøs et øjeblik, han vidste hvad hun var! Han måtte have set hendes øjnes farve på trods af mørket og gættet sig frem til det. Hun tvang sig til virke rolig. "Så ved du også hvad jeg er i stand til hvis ikke du flytter dig lige nu!" Han klukkede og svarede. "Jeg tror ikke jeg vil lade dig gå endnu, jeg synes vi skal finde et værelse så vi kan..." Mere fik han ikke lov at sige. Hun lagde sine hænder på hans brystkasse og skuppede hårdt til ham så der kom noget mellemrum mellem dem. Med alle sine kræfter smadrede hun en knytnæve lige i ansigtet på ham og da hun hørte en knasen vidste hun at hun havde brækket hans næse. Meget. Han så helt paf ud og virkede til at være helt væk et øjeblik, så hun lyttede til stemmen i hendes hoved der sagde at hun skulle få lettet røven og skynde sig væk inden situationen udviklede sig til noget grimt, for hun regnede ikke med at Jamie Randell var en der lod folk slå på sig uden at gøre gengæld. Hun gik hurtigt men behersket hen af gangen der førte til trappen og ignorerede alle de måbende blikke som hun fik på vejen. Da hun kom neden under gik hun direkte mod udgangen.

Udenfor var luften blevet køligere, men ikke kold. Det var rat at få lidt frisk luft til hoved efter hvad der var sket inde på baren. Hun gik direkte mod kroen, for selvom at hun ikke var træt, tænkte hun at det nok ville være en god ide. Pludselig fornemmede hun at noget kom flyvende mod hende og hun nåede også kun lige at dukke hoved før der kom en tom flaske flyvende over hoved på hende. Hvem vovede at kaste en flaske efter hende? Hun var stadig ikke faldet helt ned efter sit personlige møde med Jamie Randell, så hun vendte sig hidsigt om for at se hvem idioten var. Idioten viste sig at være en gruppe mænd på fem styks hvor manden hun havde smadret i gulvet stod i midten. "Ja nu du ikke så stor din klamme luder! Jeg skal fandme vise dig at man ikke løber om hjørner med mig!" Flabet svarede hun igen. "Skulle du ikke have tænkt på det inden du blev lagt ned af en KVINDE foren an en hel bar fyldt af mennesker!" Hun smilede koldt da hun så hvor hidsig han blev. "Og måske du også skulle øve dig i at ramme?" Tilføjede hun. Den sidste bemærkning fik bægeret til at flyde over, for han gav et brøl fra sig og stormede over mod hende med de andre mænd i hælende. Hun stod roligt og ventede på at de fik sneglet sig over til hende. Da de "endelig" nåede over til hende var hun klar. De kastede sig alle over hende, men hun undveg dem med lethed, hvilke fik dem til at lange ud efter hende med endnu støre voldsomhed. Hun følte sig overlegen fordi hendes reflekser var hurtigere end deres og hun nød at se deres hidsige ansigter nå de ikke ramte. På et tidspunkt blev hun for overmodig og det resulterede i at en af mændene fik et slag ind, der ramte hende lige i maven. Alt luften røg ud af hende og hun knækkede sammen, hvilket mændene udnyttede. Mændene angreb fra alle sider og hun lå hurtigt på jorden og kunne ikke gøre andet en at dække sit hoved mod slagene der haglede ned over hende. Hendes hætte var selvfølgelig røget af og da de så hendes øre kaldte de hende alverdens skældsord. Det var tydeligt at høre at de afskyede hende og hun var sikker på at de også var begyndt at slå og sparke hårde. Midt i det hele stoppede de og manden hun havde slået i gulvet begyndte at snakke. "Nu skal jeg fandme vise dig hvor din plads er dit klamme misfoster af en skøge!" Hans stemme dryppede af foragt. Han greb fat i hendes ankler og hun vidste med det samme hvad det var han ville. Hun blev grebet af panik og minder fra fortiden poppede op i hendes hoved. hun sparkede alt hvad hun kunne, men de andre mænd holt hende nede mens mandens hænder nærmede sig hendes buksekant. Panikken hun først havde følt blev nu afløst af en ustyrlig vrede og varme strømmede gennem kroppen på hende. Hun rev det ene ben til sig og sparkede det så hårdt hun kunne, lige i ansigtet på manden. Han væltede bagover og hun udnyttede at mændene mistede fokus et øjeblik. På sekunder havde hun revet sig fri og stod nu op. Mændene nåede næsten ikke at rejse sig op før hun gik amok på dem. Det var som om hun ikke havde kontrol over sin krop, som om ilden inden i hende havde overtaget styringen og hun kun kunne se på. Inden længe lå alle mændene bevistløse på jorden. Hun var stadig rasende, men ilden der havde brændt inden i hende var forsvundet. Selvom at gaden var øde, tog hun alligevel hætten over hoved. Nu hvor at kampen var overstået begyndte adrenalinen også at falde, hvilke gjorde at hun nu kunne mærke hvor smadret og ondt i kroppen hun havde.  Hun vaklede ind i en tom gyde og lænede sig op af en mur. Noget varmt løb fra hendes pande og mundvig og hun vidste at det var blod. Hun ville helt sikkert få blå mærker! Hun tog en dyb indånding og fortrød øjeblikligt. Et par brækkede ribben havde hun også indkasseret, hvor vidunderligt! Stønnene begyndte hun at slæbe sig selv tilbage til kroen. Da det stadig var forholdsvist tidlig på natten, var krostuen propfyldt, så heldigvis havde hun ingen problemer med at snige sig op på sit værelse. Da hun var alene væltede hun omkuld på sengen, fulstændig smadret. Bogstavlig talt. Hun havde nu så ondt i kroppen at bare tanken om at rejse sig gjorde ondt. Hun havde ikke ondt af sig selv, i stedet var hun rasende på sig selv. Det var hendes egen skyld at hun var endt med at få tæv, for havde hun ikke været så ufokuseret havde det ikke sket. Mens hun lå og ømmede sig fortrød hun at hun ikke havde spist noget inden hun var taget afsted, eller i det mindste sørget for at der stod noget til når hun kom tilbage. Hun følte sig klam og ulækker, for ulækker til at lægge i sengen. Det tog en evighed at få overtalt sig selv til at få rejst sig op, hvilke krævede en kraftanstrengelse. Et bad ville have været fantastisk, men så ville hun være nød til at tilkalde nogle af kropigerne og hun ville ikke have at de så hende i den tilstand, derfor måtte vandbadet der stod ude på badeværelset være godt nok. Hun smed sit tøj så hun kun havde undertøj på og gik ud på badeværeset. Hun kiggede sig i spejlet og fik et chok over hvordan hun så ud. Hendes læbe var flækket og hun havde også en lille flænge i panden. Hendes ene øje var ved at blive blåt og hun var sikker på at den største bule nogensinde var ved at vokse frem på hedes pande. hendes spinkle krop var fyldt med blå mærker og rifter. Hun så så skrøbelig og svag ud og hun hadede det! Hun havde svoret til sig selv at dette aldrig ville ske igen og så havde hun ladet det ske alligevel. Hun gik hen til vandbadet og tog vaskekluden der lå ved siden af. Hun gøs da hun rørte det kolde vand og bare tanken om den kolde våde vaskeklud på hendes krop fik hende til at overveje om hun bare skulle gå i seng beskidt. Da den tanke heller ikke behagede hende, tvang hun sig selv til at begynde at vaske sig med kluden. Hun startede med hoved og krympede sig da den rørte flængen i panden.

Efter hvad der føltes som en evighed, blev hun færdig. Hun følte sig ikke lige så ren som hvis hun havde taget et rigtig bad, men det var godt nok for nu. Hun gik ind på værelset igen og frøs på stedet. Der, op ad den ene væg, stod Jamie Randell med et lumsk smil om læberne. "Det var du længe om..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...