Andreas.

Efter mit lange forhold fyldt med stoffer, vold, voldtægt og en masse psykisk terror, har jeg besluttet at fortælle jer om det. Jeg fortæller i håb om en bedre forståelse om hvorfor kvinder vælger at blive i sådanne forhold. Jeg håber i vil læse den, og dele den med folk i kender. Alt i historien er 100% sandt, og er min egen historie. Visse navne samt steder kan være ændret i forhold til min egen sikkerhed.

1Likes
0Kommentarer
132Visninger

1. Første møde.

Før jeg begynder vil jeg gerne starte med at sige, at jeg på ingen måde er forfatter. Jeg skriver om mine egne erfaringer, og egne oplevelser. Undervejs som jeg skriver dukker flere og flere minder op, hvilket gør at jeg skriver mine tanker ned. Jeg håber i vil læse med, da dette er noget som har påvirket hvordan jeg er i dag, og noget som mange kvinder lider under lige i dette øjeblik. 

 

Taget i betragtning af hvilken voldsom historie det er, hvor mange følelser der har været involveret og hvor mange mennesker der har været involveret, skulle man næsten også tro at vores første møde var noget specielt. I ved, et af de møder hvor man bare ved fra starten af, at dét her, det er rigtigt, og ham hér, han er den rigtige. Men sådan var det ikke just. Jeg husker hvordan jeg sad en almindelig hverdags aften på facebook, da jeg fik en venneanmodning. Andreas Holst. Jeg gik ind på hans profil for at se hvem han var, men ansigtet var ikke bekendt. Jeg godkendte alligevel. Jeg var på daværende tidspunkt 14 år gammel, og kunne se ud fra billederne at Andreas var et par år ældre. Han var egentlig ikke en særlig flot eller tiltrækkende fyr, men han så hård ud. En typisk dreng inde fra København, med Amager frisure, street tøj og ellers meget standard af udseende. Jeg havde ikke nogen intention om at vi skulle blive kærester da vi først skrev sammen, men det ene tog det andet og efter vores første møde forsvandt jeg ind i hans verden. 

 

Jeg husker faktisk slet ikke hvornår vi først mødte hinanden, eller hvordan det var. Jeg husker bare, at jeg faldt for ham. Jeg kan huske at jeg sad i toget klokken syv en søndag morgen. Jeg havde været hjemme ved en fyr jeg havde haft lidt kørende med, men efter den nat blev vi enige om at vi bare skulle være venner, hvilket jo desværre åbnede muligheden for mit forhold til Andreas. Det var den morgen vi aftale at mødes, og mere husker jeg faktisk ikke før vores andet møde. Andreas havde nogle meget stirrende is blå øjne. Den dag i dag kan jeg ikke kigge på folk med øjne der stirre på samme måde som hans. 

 

Starten på vores forhold var som alle andre forhold er i starten. Man er forelsket og alting er godt. Vi hyggede os meget, men var kun hjemme hos ham. Andreas var jo et par år ældre, og jeg var bange for hvad mine forældre ville sige hvis jeg hev ham med hjem. At være hos ham passede mig fint. Jeg var væk fra min hverdag og havde endelig fundet denne her fyr, som ikke bare passede på mig fysisk, men også en fyr jeg kunne åbne mig op til. Jeg stolede simpelthen så meget på denne her fyr. Jeg fortalte ham ting jeg aldrig havde fortalt nogen, og vi gjorde ting sammen jeg aldrig havde prøvet før. Jeg var allerede i den alder seksuel aktiv. Andreas og jeg havde sex hele tiden, men til sidst måtte det stoppe da jeg simpelthen blev for øm. Lidt efter lidt begyndte Andreas at ændre sig, men aldrig havde jeg troet han ville blive til det monster han senere viste at han var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...