Franske skæbner ∞ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2017
  • Opdateret: 21 mar. 2017
  • Status: Igang
Vil du med på et eventyr i Frankrig, om to unge mennesker der møder hinanden og skal kæmpe mod store afstande for, at deres kærlighed kan overleve?
Så følg med i historien om Clara og Harry, der mødes i Frankrig hvor ingen af dem dog bor, og derfra begynder deres historie om kærlighed, afstand, venskab, valg og opofrelse.

0Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

2. ∞ Kapitel 1∞

 

Jeg satte mig ind i flyet der skulle tage mig til Geneve. Mine øjne var stadig røde efter at have grædt ved afskeden. Jeg fandt min plads og satte mig tungt ned i sædet. Jeg fandt hurtigt mine høretelefoner frem og lukkede verdenen ude og musikken ind. Jeg hørte som altid One Direction, også selvom det efterhånden var et stykke tid siden de havde begyndt deres pause. Deres musik havde stadig evnen til at vende mit humør hurtigere end næsten alt. Det eneste hurtigere måtte være min bedste veninde hjemme i Danmark, Emma. Hun havde lovet at komme og besøge mig i Frankrig, så hende ville der forhåbentlig ikke gå 10 måneder før jeg så.

Da flyet lander i Geneve efter 2 timer, skynder jeg mig ud for at finde min bagage. Min mave er fyldt med sommerfugle, for det er nu jeg skal møde min værtsmor for første gang. Jeg finder hurtigt mine kufferter og kæmper mig ud i ankomsthallen. Veronique spotter mig hurtigt og spørger mig hvordan det går.

“Fint, tak” svarer jeg med en skælvende stemme.

“Så lad os komme ud til bilen” svarer Veronique. Køreturen hjem forløber sig med, at Vero fortæller mig de grundlæggende regler for børnene, og hvordan det næste stykke tid kommer til at forløbe sig, inden børnene begynder i skole.

Da vi kom hen til huset, bliver jeg mødt af de to børn jeg nu skal passe, Phillipe på 6 år og Sophie på 4. De er begge generte, men virker søde og rare. Derudover møder jeg min værstfar, Gerome, Gerome’s forældre og den tidligere au pair Wesley, der var fra Canada.

Jeg bliver vist til mit værelse med min bagage, og efter en hurtig aftensmad går jeg i seng, efter en følelsesmæssigt overanstrengende dag.

Den næste uge forløber sig med, at jeg lærer børnene at kende og derudover møder jeg to andre au pairs fra samme by, der også næsten lige er kommet til Frankrig. De hedder Lisa og Violet og er begge fra USA. Vi kommer med det samme godt ud af det med hinanden, og jeg kan mærke at det gør mig mere tryg, at vide at jeg får et socialt liv udenfor huset de næste 10 måneder.

Vi aftaler hurtigt, at næste weekend skal vi tage til byen Chamonix der ligger ved Mont Blanc, som vi alle gerne vil op og se. Jeg melder mig frivilligt til at køre, da jeg intet har imod en 1,5 times kørsel.

Lørdag morgen vågner jeg til lyden af barneskrig. Sophie er sur over, at hendes mor siger hun skal vente en halv times tid med at gå i poolen fordi den er ved at blive renset kan jeg høre. Jeg sukker tungt og ruller ud af min seng. Jeg gider ikke skifte ud af mine behagelige natshorts, men tager derimod en bh og en top på. Et simpelt, men behageligt look som er lige hvad jeg har brug for når nu vi skal på tur. Jeg går ud i køkkenet, hvor Sophie og Vero stadig diskuterer og diskussion ender med at Sophie går surt op på sit værelse.

“Så, hvad skal du lave i dag? Noget spændende?” spørger Vero mig.

“Jeg skal faktisk til Chamonix med Lisa og Violet. Jeg kører ved 12-tiden regner jeg med”

“Det lyder da hyggeligt, så må du love mig at køre forsigtigt” og med de ord forsvinder Vero udenfor for at snakke med Gerome.

Jeg finder stille noget morgenmad. Det bliver til en skål yoghurt med frisk frugt. Jeg tager det med udenfor og nyder solen mens jeg spiser. Bagefter er det tid til at gå ind og børste tænder, tage en lille smule make-up på og så ellers en masse solcreme. Jeg har kun været her en uge, så min hud er stadig bleg og jeg har altid været forfalden til at bliver utroligt rød.

Da klokken bliver 12 kører jeg ud for at hente pigerne.

Bilturen til Chamonix går med, at vi hver især fortæller om vores hjemsteder og hvorfor vi valgte at komme til Frankrig. For mig var det, at jeg havde brug for en ny udfordring. Jeg er ikke den store fan af børn og mit fransk kan også sagtens blive forbedret, så med det i hovedet er jeg begivet til Frankrig. Derudover er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil lære en masse om mig selv de næste 10 måneder.

Da jeg parkerer i Chamonix, beslutter vi os for at starte med frokost. Jeg står i min egen verden og roder med bilnøglen.

“Kommer du Clara?” spørger Lisa.

“Jaja jeg kommer nu” jeg låser bilen og skynder mig efter pigerne der allerede er begyndt at gå.

“Hvad kunne I tænke jer at spise?” spørger Violet.

“Bare noget simpelt, en pizza måske?”

“Jamen så lad os finde det. Der ligger faktisk en italiensk restaurant lige derovre” siger Lisa og peger hen mod et torv, hvor der på hjørnet ligger en italiensk restaurant med borde udenfor.

Jeg roder i min taske efter mine solbriller, og kigger uopmærksomt ned, da jeg går ind i nogen. Da jeg ser op og skal til at sige undskyld går jeg et øjeblik i stå, for jeg er ikke i tvivl om hvem der står foran mig. Med de lange krøller og de smukke blå-grønne øjne. Foran mig står ingen ringere end Harry Styles, med et smil på læberne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...