What a player?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2017
  • Opdateret: 21 mar. 2017
  • Status: Igang
Isabell er navnet på pigen, flabet til tider. Hun har nogle rige forældre og er lige flyttet.
Men hvad sker der når hun møder Cameron? Skolens største player, han kan nok også få titlen som "byens største player"
Kommer der kærlighed eller ender det med et "broken heart?"
Hvad med vennerne svigter de?
Hvis du vil finde ud af det så læs, får det er jo mega vigtig info ik?
Sry er lidt hype lige nu..

1Likes
1Kommentarer
112Visninger
AA

1. Nyt hus, ny nabo?

 

Hvor meget går du med til når du skal væk fra alle dine fantastiske venner og den aller bedste kæreste? Det finder jeg snart ud af..

Bilen er netop stoppet foran det kæmpe store hvide hus. Mere når jeg ikke at se før jeg åbner bildøren og smækker den igen, løber ind, og prøver at åbne døren men allerede der, drøm ødelagt.. Selvfølgelig er døren låst.. 

"Skat, grib" siger min far og kaster nøglerne hen mod mig. Men da jeg ikke har så mange gribe skills rammer de selvfølgelig min kind. ( Klapsalve til selveste Isabell )

Jeg samler nøgleren op låser døren op og spænder ind i mit fremtidige hus, løber op af trapperne. 

Da jeg har set alle værelserne bliver jeg enig med mig selv om at jeg skal have det største værelse med altan og walk in closet. Jeg løber ned til mine forældre og siger forpustet, (Ik den bedste kondi herfra) "Jeg tager det store værelse ovenpå." "Vi ved jo også hvilket værelse du mener ikke? siger min mor sarkastisk men kommer efterfølgende med: "Det er fint, du tager bare det der store værelse der." "Taaaaak mor."

Jeg skal til at gå op på mit værelse, da jeg ser de 3 store flyttebiler komme kørene lidt forskudt.

Da de har stillet alle vores ting ind i stuen og ude i haven, kører de bare igen. Altså hvordan skal jeg få mine 3000 kuffertere op på mit værelse på 2 etage bitches?  Ihvertfald når jeg heller ikke mere end halvdelen af vejen op af trappen før der kommer en familie ind i vores hus. Jeg står og kigger forvirret på mine forældre og den anden familie.

"Det er vores naboer nye naboer" siger min mor meget optimistisk. 

"Okay, hej.." siger jeg akavet. En høj lysharet kvinde på nok 45 år siger, " jeg hedder Katarina, det her er min mand Lasse, og min søn Cameron her"! siger hun og kigger forbavset til sin venstre side og ser at hendes dreng ikke står der. Hun vender sig om og siger: "Cameron kom" 

Der står nu en overdrevet lækker fyr i min døråbning. "Hej" siger han høfligt men kigger alligevel frækt på mig, og slikker sig om læben. "Klamt" ryger det ud af min mund. "Hvad siger du" spørger min mor overrasket.

"Jeg kigger rundt på de andre og ser at alle kigger afvendtende på mig. "Hvad? Ikke noget" siger jeg og kigger uskyldigt på alle. Altid mit svar når jeg ikke ved hvad jeg skal svare, det ved jeg ikke eller ikke noget. 

Lasse siger: "Vi kom for at hjælpe jer med at flytte jeres ting ind?" siger han lidt spørgende.

"Selvfølgelig, det kunne være så dejligt" siger min mor jeg smiler. De voksne snakker og begynder at slæber ting nogle steder hen. Så mig og Cameron står tilbage. "Hey smukke, navn?"

Jeg kigger på han, ruller øjne og svarer kort "Isabell" "Jeg hedder Cameron" siger han.

Jeg kigger dumt på ham, "Jaerh det ved jeg ligesom godt" svarer jeg, vender mig op og går op på trappen hvor min kuffert står. Jeg begynder at gå op af med kufferten i snegletempo, men den er altså ret tung.  Jeg vender mig om da jeg hører et nedladende grin bagfra. "Hvad?" siger jeg surt. "Det er bare, det går ret langsomt" siger han og afslutter med et lavt grin. "Jamen så prøv selv og slæb de der kuffertere op af trappen" siger jeg og hentyder til bunken af kufferter i hjørnet. Han kigger derhen, "Holy shit, hvordan kan du have så mange og hvad har du lige i dem?" "Tøj" svarer jeg.

Han kigger på mig og smiler, tager en kuffert som om den vejer ingenting og overhaler mig op af trappen.

Han stiller den på mit værelse, "de er jo så tunge" siger han ironisk. "Jamen.. du nederen. "Så du vil ikke have at jeg hjælper dig." "Jo, du må ikke gå" siger jeg hurtigt og kigger bedende på ham.

Han går helt hen til mig og hvisker, "jeg bliver alt den tid du vil have mig her." "Det er fint, du henter bare kuffertende ik?" Og han går ned af trappen. Imens begynder jeg at pakke ud.

 

Da han har hentet alle kuffertende, begynder han at hjælpe med at pakke ud, jeg syntes det er mega akavet men han syntes det er er hel normalt, han bliver ved med at snakke med mig, men han for bare nogle korte flabede svar.

Vi mangler den sidste kuffert ellers er alt mit tøj hængt ind i mit "walk in closet."

Han åbner den sidste kuffert og siger lumsk, "og hvad er det her så?" Jeg vender mig om og ser at han står med en bog fra mit fotoshoot fra sidste måned. Jeg er model for Victoria Secret, så ja det er billeder af mig i undertøj.

"Du giver mig den bog lige nu" siger jeg og kigger på ham." 

"Jeg skal lige se de sidste billeder" siger han og tager bogen så højt op som muligt, så jeg ikke kan nå den, rip mig 2017.. Jeg giver op og smider mig på sengen.

Da han syntes han er færdig, lægger han bogen tilbage i kufferten, lægger sig ved siden af mig i sengen.

"Gå væk" siger jeg og prøver at skubbe ham ud af sengen. "Det da meget hyggeligt ikke?" siger han og smiler til mig.

"Skrid nu.." mere når jeg ikke at sige før nogle banker på døren og jeg skubber til Cameron da han ikke er klar på det. Så han falder ud af sengen og ned på gulvet med et bomb. Og døren bliver åbnet. Det er Camerons mor, hun kigger underligt på os og siger, "vi smutter hjem nu kommer du?" "Kommer om lidt" siger han og hun går ud og lukker døren. Da hun lige har lukket døren flækker vi begge ud i grin.

Jeg tager en dyb indånding og siger, "smut så." "Vil du ikke have jeg bliver, jeg kunne jo også sove her?" siger han og bider sig selv i læben. "Jeg overlever, hej hej.." Men han bliver ved. "Du vil jo gerne" siger han.

Jeg kravler over ham, og rejser mig op fra sengen. "God røv" tilføjer han pludselig.

"Ved det, farvel Cameron." siger jeg og hentyder til at han skal gå ud af døren.

"Jeg går ikke før du har sagt tak for at have slæbt de så "tunge" kufferter herfra.

"Okay, tak" siger jeg en anelse akavet.

Han rejser sig fra sengen går hen og stiller sig ved siden af ham. Jeg kigger spørgende på ham. Han tager et skridt frem og rammer min røv, "farvel Cameron" siger jeg skarpere.

Han går hen til min altandør og åbner den. "Hvad laver du?" spørger jeg. 

"Hjem" siger han. "Vi ses nok imorgen." siger han til sidst.

"Jaerh, måske" siger jeg. Han hopper hen på en anden altan der er lige overfor min. Som jeg har været så god at overse, wow flot Isabell. Flot.

Han har fucking værelse lige overfor mig, Isabells liv ødelagt. Han er jo totalt player så han tager sikkert en masse piger med hjem. Jeg lukker altandøren efter ham og kigger mig selv i spejlet. Jeg har brunt hår der går længere ned end mine skuldre, og har en oversize grå t-shirt på med et par hullede bukser. 

Jeg skifter til en anden hvid oversizes t-shirt, lægger mig i min seng og lukker øjnene.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forfatter besked:

Håber i kunne lide første kapitel hvis i vil have et mere skriv i kommentaren. 

Xoxo:)

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...