Gruppedannelse

En tankestrøm over absurditeten i grupperepræsentation og -dannelse.

0Likes
0Kommentarer
92Visninger

1. Gruppedannelse

Jeg gider ikke tilhøre grupper – for grupper eksisterer kun i kraft af, hvem der er uden for gruppen. Det kan være positivt nok selv at vælge en gruppe af mennesker, som man deler holdning med, eller hvor man har samme interesse, men det er sjælendt, at jeg selv får lov at vælge min gruppe. I stedet bliver mine grupper dannet ud fra mine svar på spørgsmålene ’Hvad arbejder du med?’, ’Hvad synes du om valgresultatet?’, ’Hvad er din uddannelse?’, ’Hvad laver du i din fritid?’, og baseret på den spørgendes tidligere erfaringer med ph.d.-studerende og rød/grønne dyrlæger, der bl.a. dyrker karate får man klistret følgeholdninger til sine svar. Som ph.d.-studerende kan man pludselig blive en ambitiøs og intelligent akademiker – men man kan også være en virkelighedsfjern, CV-dyrkende, skrivebordsbesluttende akademiker. Næsten mere komisk bliver det, hvis jeg tilhører en gruppe, som den spørgende stort set igen erfaring har med – såsom karateudøver. Lige pludselig er jeg repræsentant for samtlige karateudøvere, og mine besvarelser bliver rammen for gruppens holdninger.  Min pointe er ikke, at vi ikke skal spørge ind til folks holdninger og beskæftigelser, men snarere, at vi skal stoppe med at tage disse besvarelser med hen til det næste menneske – vi skal være lige så åbne og nysgerrige, som var det første gang vi mødte en person som stemte liberal alliance, eller som spillede tuba, eller hvad der nu er vigtigt i vedkommendes liv. Bare fordi jeg hellere ville give min pung, min taske, mit tøj og min værdighed væk, førend jeg ville tage kampen op med en overfaldsmand, er det ikke ensbetydende med at ALLE karateudøvere har denne tankegang.

En gruppe er også ofte blot et brudstykke af en større gruppe! Eksempelvis kan en sjællandsk bys to fodboldhold være ophav til en opsplitning blandt fodboldinteresserede beboer, men denne opsplitning forsvinder som dug for solen, hvis et jysk hold pludselig kommer på besøg, men endnu mere samlet bliver vi hvis svenskerne skal være vores modstandere, og helt komisk bliver det når vi i samlet flok hepper på et nordisk hold under EM – fordi Danmark for længst er røget ud, og det skal bare ikke være de forbandende sydeuropæere, der løber med titlen – og ugen efter sidder vi igen på tribunen og råber utydelige smædesange efter mennesker, vi sejlede op ad åen med for blot en uge siden.

Og selvom ovennævnte fodboldallegori kan virke uskadelig, så synes jeg at gruppedannelse bliver et problem, når vi eksempelvis er danskere over for andre nationer, for pludselig er jeg havnet i denne nationsgruppe og skal repræsentere Danmark – men jeg er komplet ligeglad med om jeg er dansker, svensker, europæer, amerikaner eller jordbo, jeg synes ikke at noget så ’tilfældigt’ som nationale grænser skal adskille os. Jeg elsker Danmark, og jeg har haft en dejlig opvækst, men dette skal forstås i en absolut form – jeg vil ikke bruge dette til at påstå, at Danmark så er bedre end Grækenland eller Nigeria, og jeg har da ikke mere ret til landet under mine fødder end en tilrejsende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...