Love (S)Express

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2018
  • Opdateret: 6 jul. 2018
  • Status: Igang
Hannah lever livet, og lever på sit fjerde år i Paris, hvor hun har skabt sig en stor modelkarriere. Og selv om hun er voksen og nu har fået sig en fin lille lejlighed i det hyggelige centrum af Paris, så vælder en masse minder frem, om dengang hun valgte at forlade LA, og grunden var ret enkel: Justin Drew Bieber fra skoletiden havde trådt godt og grundigt på hendes hjerte. Ja, meget kunne man sige om ham, og det var ikke lutter positive ting, der var på programmet, og trods hans dårlige behandling af hende, så stopper det hende ikke i at tænke tilbage på de unikke øjeblikke, hvor han havde været som det smukkeste menneske for hende. Hun prøver alligevel på at glemme alt om ham, selv om det bliver svært, men en tur i byen, vender pludseligt op og ned på Hannah, da hun pludseligt bumper ind i ikke hr-hvem-som-helst og på et forkert oplagt tidspunkt i hendes liv.

27Likes
32Kommentarer
9449Visninger
AA

6. Slet ikke logisk.


Hannahs synsvinkel:

På gangen til toiletterne, diskoteket L'Arc Paris, 12 Rue de Presbourg, 75016 Paris, Frankrig, Lørdag d. 13/2-2016, kl 03:51

Det var virkelig mærkeligt at se "denne" Megan ordenligt fra top til tå. Jeg kunne sådan set godt forstå hvorfor Justin havde faldet for netop hende, for hun var jo faktisk rigtigt smuk. En stærk konkurrent for mit vedkommende. Det gjorde bare virkelig ondt for mig at skulle stå og se hans dejlige smil henvendt kun til hende, mens han lagde sin arm bag om hendes nakke og de et kort øjeblik gav hinanden et kys på læberne. Jeg forstod ham selvfølgelig godt, eftersom det var hende, som han var sammen med, og jeg blamerede ham ikke for det, men hvor ville jeg dog have ønsket denne Megan langt langt borte.

Jeg følte mig ret meget som det tredje hjul her og jeg burde virkelig bare vende mig omkring og begive mig mod mine veninder - Og Pierre! Åh gud, Pierre! Ham havde jeg nærmest bare lade gå i glemmebogen. Han havde jo været så sød og dejlig over for mig hele dagen og nu her noget af natten med, og så behandlede jeg ham som luft, nu hvor Justin var her. Hvad gik der dog af mig?

Hmm, det vidste jeg jo egentligt godt, for så pokkers dum var jeg altså heller ikke! Justin havde vækket en masse af de gamle følelser i mig, og nu hvor han var her, og virkede som et langt bedre og positivt menneske, så dragede han mig mere end nogensinde før. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at gå fra ham igen, til trods, at han faktisk havde en kæreste. Eller nej, de var forlovede, og det gjorde det bestemt ikke lettere for mig at vide, at Justin nu var i et meget, meget, meget seriøst forhold, hvor han nærmest var lovet bort til en anden kvinde for resten af hans dage.

Og den kvinde var desværre ikke mig..

Justin så flygtigt hen mod mig med et blik, som jeg havde svært ved at tyde, og han sagde pludseligt noget til Megan, som jeg ikke kunne høre herfra, men noget der fik hende til at fnise, og det var så tydeligt for mig at se, hvor forelsket hun var i ham, trods jeg godt kunne se, at hun vidst var pænt beruset, men var vi andre ikke også det?

Jeg sukkede og bed mig i underlæben, og skulle til at vende mig omkring, eftersom det virkede til at Justin ville behandle mig som luft fra nu af, men kunne jeg blamere ham for det? Hans forlovede var der jo.

"Undskyld mig, men er du ikke Hannah?!", hørte jeg pludseligt en lettere kalden fra en kvindestemme, så jeg stoppede op og vendte mig omkring, og det kom helt bag på mig, at det faktisk var Justins forlovede, der trækkende på ham, og hvor Justin faktisk virkede mindre protesterende over for hende og nærmest virkede til, at han hellere ville gå den anden vej med hende, men Megan helmede ikke og trak afsted med ham mod min retning i stedet, så hjertet endte oppe i halsen på mig.

"A... hvad?!", svarede jeg nervøst, hvor ved Megan stoppede op foran mig med Justin stående lettere med siden til lige bag hende, så han skulede nærmest hen mod mig med et blik, der virkede alt for nervøst anlagt.

Megan stod nærmest med et forbløffet blik på mig, mens hun tydeligvis gav mig elevatorblikket, hvad jeg slet ikke forstod.

"Jo! Du er jo hende!", udbrød hun, mens jeg bemærkede Justin stående med et lettere forlegent og akavet smil lige bag hende, "Baby.. Skal vi ikke lade hende få fred i stedet?", hørte jeg Justin sige rømmende bag hende, så Megan pludseligt så sig lettere irriteret over skulderen på Justin.

"Justin, hold nu op! Det er sgu ikke hver dag man bumper ind i en stjerne, vel?!", svarede Megan ham lettere irriteret, så det endelig gik op for mig, hvad der præcist foregik.

Hun havde slet ikke set Justin og mig snakke før, men hun havde altså bemærket sig af mig, fordi hun genkendte mig.

Megan så tilbage på mig med et stort smil, som om hendes irritation var som visket bort, det øjeblik hun så væk fra Justin, "Det er jo dig?! Hannah Welles, én af vores store supermodeller! Hvor er det fedt at møde dig!", udbrød Megan nærmest fangirlagtigt, så jeg ærligt talt tabte skuffen, da hun bare slyngede sine arme om nakken på mig og trak mig ind i et knus.

Selv så jeg hen på Justin, der stod og så tydeligvis ret ilde til mode med hænderne i lommerne, men vi havde tydeligvis hinandens øjenkontakt.

"Hvor er det altså vildt det her!", udbrød Megan, mens hun havde armene om nakken på mig, så jeg lettere akavet klappede hende på ryggen med min højre hånd og tog lettere afstand til hende, kun fordi jeg følte det her alt for mærkeligt. 

Kæft, det var akavet det her!

Endelig fjernede Megan sig fra mig med et fnis, "Ej, undskyld min fremfusenhed! Jeg synes bare det er så fedt at møde en kendt på den her måde!", grinede hun, så jeg nikkede svagt med et akavet smil og bid i underlæben til hende.

Kunne man snakke om at være starstruck? 

Ja, jeg vidste da godt, at jeg var til at genkende i offentligheden, men jeg så mig som sagt ikke selv sådan. Så dette her øjeblik var ret uvant for mig. 

Jeg lod mig dog bemærke af et lille grin og rysten på hovedet af Justin bag hende, uden hun lod sig bemærke af det. Jeg smilede selv, mens jeg så flygtigt på Justin.

"Hvordan er det?!", fik Megan min pludselige opmærksomhed, så jeg så lettere undskyldende på hende, "Undskyld hvad?", spurgte jeg lettere forvirret over øjeblikket, at Megan tydeligvis ikke vidste, at jeg var Justins ekskæreste.

Megan smilede stort til mig, "Ja, at blive fulgt rundt af kameraer, gå catwalk for store og berømte designere og mænge sig med de store stjerner og bare leve et liv som rig og berømt? Ja, alt det?!", spurgte hun helt febrilsk, så jeg flygtigt bemærkede mig at Justins undrende løftet øjenbryn, og gud hvor jeg dog kunne følge ham.

Jeg så smilende på Megan og nikkede svagt, "Det er vel okay? Det er jo bare mit job.", svarede jeg roligt med et skuldertræk, så Megan nikkede med et fnis, "Et job? Altså, du må da leve livet? Og den kjole, de sko og ja selv den Pradataske der? Det er jo en drøm, at kunne rende rundt med alle de lækre accessories?!", udbrød Megan med et stort smil, så jeg nikkede med et svagt akavet smil til hende og bemærkede mig faktisk af Justins himmelvendte blik over det Megan sagde, så det måske var et lidt ømt emne for hans vedkommende?

Altså.. Det kunne da godt være, at jeg var lidt heldig med at jeg fik accessories fra designerne eller selv havde den oplagte mulighed for at forkæle mig med dyre smykker og designervarer, men lige med den udtalelse som Megan kom med, så virkede det som om, at det var meget vigtigt for hende, hvis hun selv havde den slags.

Justin virkede sukkende bag hende og greb fat om hendes venstre arm bag hende, "Baby.. Mon ikke vi skulle lade hend..." "Ej, hold nu op Justin!", afbrød Megan ham irriteret, mens hun rev sin arm til sig.

Der opstod en ret akavet stemning mellem os, mens Justin og jeg så lettere undskyldende på hinanden, blot så vi ikke skulle virke åbenlyst alt for interesseret i hinanden og Megan stod bare og smilede stort til mig, så det virkede alt for mærkeligt det her.

Jeg pegede med tommelfingeren bagud over min skulder med et undskyldende smil til Megan, "Nå men, jeg skal tilbage til mine veninder, så eh..", undskyldte jeg og nikkede med et undskyldende smil, mens jeg så på skift mellem Megan og Justin.

Megan så nærmest skuffet ud, mens jeg fik et særligt blik fra Justin, der ikke rigtigt smilede, mens hans øjne sagde noget andet.

Jeg vendte mig omkring og pustede tungt ud, mens jeg med en tom og knust følelse begav mig væk fra Justin, hvor jeg allerede frygtede at jeg ikke ville se ham igen...

~

Appartement numéro 4, Rue Montmartre, Paris, Lørdag d. 13/2-2016, kl 16:03

"Brr... brr... brr... brr.."

Det vibrerende spektakel et sted fra gulvet, stoppede et stykke tid efter, og virkelig udmattet med et hoved, der føltes som bongotrommer, valgte jeg at vende mig omkring på den anden side, uden at åbne øjnene og følelsen af den varme, nøgne og markerede brystkasse under min håndflade, fik mig til at smile svagt i søvne.

Hans tunge og rolige vejrtrækning vuggede mig roligt trods mine slemme tømmermænd, og jeg lagde mit venstre ben godt til rette over hans tydeligvis lettere behårede ben. Ja, Pierre havde jeg bestemt ikke glemt, til trods for mine tømmermænd, for jeg huskede trods alt, at jeg havde indladt mig noget med ham.

Dog kunne jeg stadig ikke glemme, at jeg mødte Justin i nat, så den nagende og smertefulde følelse i hjertet på mig, fik mig til at kramme mig den smule tættere på Pierre, som en form for trøst.

Jeg rykkede i svagt søvne mit hoved opad mod hans kraveben og hals, for at begynde at kysse små blide kys på ham. Dog syntes jeg, at han havde en anderledes og særpræget duft end den duft han ellers havde præsenteret mig for i går eftermiddags, men det var nok bare dagen-derpå-duft, som jeg kunne dufte nu.

"Mmh..", brummede han tydeligvis nydende, og pludselig rykkede han en anelse på sig, så jeg i søvne pludseligt smagte på nogle tørre, varme og bløde læber med en dårlig morgenånde, som jeg slet ikke tog mig imod.

Jeg smagte ivrigt på hans læber og sekunder efter smagte vi på hinandens tunger, og hold da helt kæft... Skide være med bongotrommer og anmassende tømmermænd, for hold da kæft, hvor havde han opgraderet det tungekys siden i går. Det kys havde han fandeme styr på!

"Mmh...", mumlede jeg alt for sagligt mod hans læber og tunge, og blev ærligt talt ret liderlig af det her moment, så jeg lod min venstre hånd kærtegne ham ned ad hans dejlige veltrænede mave, til jeg hurtigt mærkede et veltalende pikslips og kort efter hans bløde behåring, men hvor jeg med et lille fnis mod hans læber kunne mærke, at han allerede havde boner på under dynen.

En hånd fjernede dog min hånd fra hans stive pik, og jeg gispede højt, da han tvang mig ned at ligge på ryggen i sengen og lod hans vægt overmande mig.

Damn, sådan var han slet ikke i sengen i går?

En dejlig mund overfaldte min mund og tunge med grådighed, hvorefter han slap min mund og jeg gispede tændt, da jeg mærkede, at han begyndte at kysse og slikke mig ned til mine bryster, hvor han masserede og krammede godt det ene bryst, mens han gjorde mig alt for liderlig ved at sutte, suge og slikke min anden brystvorte. 

Jeg måtte erkende, at jeg havde misforstået Pierre i går. Hans knap så heldige præstation i sengen i går, havde været en svipser, for hold da op han havde styr på sagerne nu. Han torturerede mig på den dejligste måde.

Jeg gispede højt og åbnede øjnene med blikket i loftet i splitsekunder, hvorefter jeg lukkede dem igen, og nød hans magtanvendelse på mig ved at skubbe mine ben op og jeg straks mærkede hans dejlige tunge og læber forkæle mit underliv, så mine støn hurtigt  lød som en taktfuld melodi i mit soveværelse.

"Åh.. Åh ja! Ååååh!", stønnede jeg højere og højere og greb i blinde fat i hans hår ved mit skød, der forekom mig en hel del længere mellem fingrene i går, så jeg spærrede øjnene op.

"Pierre?!", udbrød jeg og så nu ned mod hans hoved, der var domineret af afblegede lokker, og han løftede sit hoved, hvor han sendte mig et tændt og smørret smil, "Ikke Pierre...", mumlede han med en hæs og fræk stemme, så jeg så målløs mod ham, hvor han lagde sig ovenpå mig og vi fik tæt og intens øjenkontakt.

"M.. men hvord.." "Shh... Lad os nyde stunden sammen, nu vi har den...", mumlede han afbrydende og pirrende mod mine læber, så jeg kom med et lille gisp, da han trængte ind i mig, og jeg lukkede øjnene og omfavnede hans fugtige nakke og nød at smage på hans tunge og mund, mens jeg nød hans dejlige stød i mig...

~

Appartement numéro 4, Rue Montmartre, Paris, Lørdag d. 13/2-2016, kl 17:13

Jeg vendte mig stadigt lettere forpustet om på siden. Over en time, havde vi elsket, så jeg følte mig godt brugt i underlivet, men når det var ham, så gjorde det mig ikke det mindste - overhovedet!

Justin sad med ryggen til mig på sengekanten stadig nøgen og røg en smøg, mens han tydeligvis så lettere ud af vinduet til min balkon.

Jeg huskede ærligt talt ingenting om at jeg skulle have slæbt Justin med mig hjem? Hvad pokker havde der foregået i nat? Jeg blev nødt til at spørge Justin. Måske havde han svar på, hvorfor han var endt hos mig?

Jeg strøg ham blidt på ryggen og kunne faktisk ikke lade være med at være pokkers betaget over alle de tattoos, som han havde, der bare gjorde ham så meget mere sexet end han var i forvejen. Han så sig over skulderen og ned på mig med et ret svagt smil, uden at sige noget, hvorefter han fjernede blikket fra mig igen og så atter frem for sig, mens han tog endnu et hvæs af sin smøg.

"K.. kan du huske hvad der er sket i nat, siden du er endt her?", spurgte jeg ham forsigtigt og bemærkede et tungt suk fra ham, så hans ryg hævede og sank sig, mens han sad med askebægeret i højre hånd, og smøgen i hans venstre, hvor ved han tog sig endnu et hvæs.

Flere øjeblikke gik, uden han sagde noget...

Han rystede dog lidt på hovedet, så hans svedige og lange afblegede hår tjavsede ned foran hans ansigt, "Jeg husker ikke meget Hannah.."

Jeg satte mig op i skrædderstilling i sengen og sked lidt på, at dynen ikke dækkede min nøgenhed. Tja, jeg havde intet at skjule.

"Men hvad husker du Justin?", spurgte jeg roligt, så han igen så sig over skulderen og vi fik øjenkontakt.

Han vendte sig lettere med siden til og tog endnu et hvæs af sin smøg, hvorpå han skoddede resten i askebægeret og stillede askebægeret hen på mit sengebord, hvorpå han så hen på mig igen og pustede røgen ud.

Han trak lidt på skuldrene og rystede svagt opgivende på hovedet, "Den blev temmelig høj i nat, men ja..", svarede han, så jeg blot nikkede svagt, da det forekom mig, at Justin ikke rigtigt havde noget konkret svar.

Han lavede en synkebevægelse, mens han et øjeblik stirrede frem for sig ud i luften, men så igen hen på mig, "Megan var temmelig insisterende..", begyndte han, så jeg nikkede med et meget svagt smil, som tegn på, at jeg lyttede, og Justin nikkede med et lille smil.

"Hun brugte dårlige undskyldninger på, at vi skulle følge efter dig, da hun så gerne ville have et selfie med dig, eftersom det ikke var sket der ude på gangen til toiletterne i natklubben. Jeg var ærligt talt ikke meget for det, for jeg kunne ligesom fornemme, at du havde brug for at glemme alt om os, selvom jeg ærligt tænkte ret meget på det hurtige kys mellem os efterfølgende.. Men nej, Megan trak afsted med mig, for ikke at slippe muligheden for at få det selfie med dig..", forklarede han, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Det husker jeg faktisk..", bekræftede jeg roligt, så Justin nikkede med et svagt smil.

"Så husker du vel også, at da Megan og jeg fandt frem til dig og dine venners bord, at din veninde Isabella inviterede Megan og mig med i jeres forsamling?", spurgte Justin yderligere, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Men jeg fik ret meget at drikke efterfølgende, fordi det gik mig på, at jeg skulle sidde og se Megan og dig snave hinanden på den måde..", slog jeg roligt fast, så Justin nikkede med et svagt smil og han lagde sin venstre hånd om min venstre hånd, som jeg havde liggende afslappet ovenpå min dyne.

"Det kunne jeg godt fornemme på dig Hannah...", slog han roligt fast, så jeg nikkede svagt og sank blikket ned på min dyne.

"Men fik jeg så så meget at drikke, at jeg ikke husker at have slæbt dig hjem?", spurgte jeg roligt.

Justin gav min hånd et lille klem, så jeg så op igen og fik øjenkontakt med ham, hvor han nikkede med et svagt smil.

"Åbenbart? Jeg husker kun meget lidt selv. Alt det jeg husker er underlige små bidder, der ikke giver mening? Jeg mindes Megan og jeg diskuterede udenfor natklubben om noget omsonst og så så jeg hende forsvinde ud i natten med dine veninder, og ja.. Så tog du mig i hånden, til trods for at du havde sindsygt svært ved at gå ordenligt. Vi må have støttet hinanden? Og ja.. Ærligt talt Hannah.. Det hele er et rod i hukommelsen.. Jeg var ærligt ret forvirret, da jeg vågnede tidligere og opdagede, at jeg var et helt andet sted end hotelværelset, og da jeg så opdagede dig, hvor du puttede dig godt til rette på mig og du bare så så sød og sårbar ud med dit bollegarn og lukkede øjne, og du så begyndte at kysse mig på halsen.. Ja.. Det kunne jeg ærligt talt ikke stå for.. Jeg tænkte bare, at skaden var allerede sket, så fuck det, at det skete igen...", forklarede han roligt, så jeg nikkede med svagt smil.

Jeg følte faktisk virkelig dårlig samvittighed over at dette var sket, men samtidigt havde jeg det også tilpas rart i øjeblikket sammen med Justin.

"Jamen.. Hvad med Megan?", spurgte jeg roligt, så Justin så med et tydeligvis frustreret blik på mig og nikkede svagt, "Jeg ved det ærligt talt ikke?", svarede han med et hårdt suk og så væk fra mig og lod sit blik glide ned på gulvet, hvor han bukkede sig forover et øjeblik og tydeligvis samlede det der lignede en iPhone op fra gulvet, som han tydeligvis åbnede koden på og han pustede tungt ud med blikket nede på hans iPhone.

"E..er det hende?", spurgte jeg forsigtigt, så han så op og hen på mig og nikkede svagt, "Hun var åbenbart endt i et stort hus et sted i Rouen, og har tydeligvis en god køretur tilbage til Paris. Hun siger, at hun åbenbart endte til en privatfest hos én med ret mange penge, der havde inviteret Isabella, Josephine, Pierre og... Ja, de har tydeligvis alle været til en privatfest i Rouen, mens vi to åbenbart ikke tog med..", mumlede han med et svagt akavet smil og lagde sin iPhone hen på mit sengebord.

Jeg nikkede svagt og det forekom mig ret besynderligt, at Megan skulle have valgt frivilligt at tage med mine venner til privatfest, eller nok rettere efterfest, for frivilligt at efterlade Justin alene sammen med mig? Det virkede slet ikke logisk?

"Hvad får Megan til at efterlade dig, hvor du var overladt til mig?", spurgte jeg lettere målløs og var lidt ligeglad med, at det nok kom lidt tørt og hårdt ud.

Justin trak på skuldrene og rystede svagt på hovedet, "Det ved jeg ikke?", mumlede han og han så et øjeblik på mig med et blik, der virkede tænkende.

"Det er nok bedst, at jeg tager tilbage til hotellet..", tilføjede han roligt, så jeg nikkede med et svagt smil, der nok ikke var oprigtigt.

"S..ses vi igen?", spurgte jeg med en knude i maven, hvortil Justin så på mig og rystede på hovedet.

"Vi burde nok ikke..", mumlede han med et blik, som jeg ikke kunne tyde, hvorefter han med et suk valgte at samle sit tøj op og begyndte at klæde sig på.

- Egentligt kunne jeg slet ikke tillade mig at bryde mellem et par på den måde, men det var for sent nu...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...