Love (S)Express

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2018
  • Opdateret: 6 jul. 2018
  • Status: Igang
Hannah lever livet, og lever på sit fjerde år i Paris, hvor hun har skabt sig en stor modelkarriere. Og selv om hun er voksen og nu har fået sig en fin lille lejlighed i det hyggelige centrum af Paris, så vælder en masse minder frem, om dengang hun valgte at forlade LA, og grunden var ret enkel: Justin Drew Bieber fra skoletiden havde trådt godt og grundigt på hendes hjerte. Ja, meget kunne man sige om ham, og det var ikke lutter positive ting, der var på programmet, og trods hans dårlige behandling af hende, så stopper det hende ikke i at tænke tilbage på de unikke øjeblikke, hvor han havde været som det smukkeste menneske for hende. Hun prøver alligevel på at glemme alt om ham, selv om det bliver svært, men en tur i byen, vender pludseligt op og ned på Hannah, da hun pludseligt bumper ind i ikke hr-hvem-som-helst og på et forkert oplagt tidspunkt i hendes liv.

27Likes
32Kommentarer
9455Visninger
AA

2. "Er du på?"


Hannahs synsvinkel:

Appartement numéro 4, Rue Montmartre, Paris, Fredag d. 12/2-2016, kl 11:09

Mine øjne føltes enormt klistrede, da jeg kæmpede med at åbne dem og for ikke at tale om mit stakkels hoved, der virkelig gjorde ondt. 

Jeg pustede tungt ud, og allerede nu, kunne jeg konstatere for 117'ende gang, hvor forfærdeligt det var, at have tømmermænd. Det var efterhånden gået hen og blevet en hverdagskost for mig. Ingen dage hængte sammen længere, for enten gik det op i fotosessions, fest, farver og ballade. Sådan havde mit liv faktisk set ud de seneste par år - Altid fart over feltet!

Jeg sukkede og besluttede mig for at stå op, men det blev dog først til at sidde op på sengekanten, hvor jeg gned mit trætte ansigt, som sikkert så helt smadret ud nu. Og det med, at jeg havde fjernet makeuppen efter aftenens og nattens sysler, var det slet ikke blevet til endnu, for der blev efterladt sort smattet mascara på mine fingerspidser.

Jeg gabte udmattet og stirrede bare tomt frem for mig, som resulterede med retningen ud af vinduet, hvor jeg havde en lille charmerende balkon ude foran, men den  brugte jeg kun flygtigt, for at få luft, eller når det var i de varme perioder, så blev den brugt flittigt på alle døgnets 24 timer, men nu her i februar måned, var det simpelthen for koldt.

Nu havde jeg ligesom boet i Paris i de sidste fire år, så jeg havde vænnet mig til de meget skiftende vejrforhold, for her var vinter - vinter, og sommer - sommer! Det var noget anderledes end Los Angeles, hvor der aldrig var faldet sne, mens der havde været sne alle de vintre jeg havde opholdt mig i Frankrig.

Jeg fornemmede pludseligt en bevægelse i sengen bag mig, så jeg tog mig forfærdet til munden. Åh gud.. Havde den virkelig været så høj i nat, at jeg havde taget en fyr med hjem hos mig?

Jeg vendte langsomt blikket over min nøgne skulder, og ganske rigtigt.. der lå en fyr med mørk - ja, nærmest sort fyldigt hår og sov i den anden halvdel af min romantiske og meget gammeldags halvandenmandsseng med guldlakeret hoved og fodgærde i stål.

Ja, det var min seng, bare indtil jeg ville flytte ud af lejligheden, eftersom den havde været delvis møbleret, da jeg havde flyttet ind i den for et par år tilbage. Ja, jeg havde ikke boet i lejligheden fra begyndelsen af, eftersom jeg havde boet de første par år sammen med fire andre modeller hos en ældre madame, der havde udlejet nogle af hendes værelser til mig og de andre piger, der ligesom jeg havde jagtet modeldrømmen i Paris, og ja.. Det lykkedes mig, og den dag i dag var jeg en rigtig godt betalt model, hvor jeg havde haft en hel del interessante og knap så interessante modeljobs. Jeg havde i alt fald tjent så godt, at jeg udelukkende kunne leve fint af min karriere og så samtidigt have plads til at leve livet ved siden af - og leve livet.. Ja, det var som sagt blevet en hverdagskost for mig.

"Mon chéri, hvorfor ligger du dig ikke ned?", lød det pludseligt fra fyrens hæse stemme og jeg mærkede hans hånd kærtegne mig på min nøgne hofte.

Ja, det var gået op for mig, at jeg altså havde været i seng med fyren, som jeg endnu ikke havde set ansigtet på, for jeg huskede ham ikke, og jeg havde garanteret mødt ham et sted i byen, da jeg havde været sammen med mine modelveninder.

Jeg nænnede ikke, at se ned på ham, for tænk, hvis han næsten var dobbelt så gammel som jeg? Ja tænk, det var sket for mig før, at jeg havde været i seng med én af mine fotografer, Claude, som var 37 år, men han havde set pokkers godt ud, og vi havde efter en session gået ud og spist aftensmad sammen, for at fejre et vellykket samarbejde.

Og ja, franskmænd tilbad nærmest rødvin, og han havde fået hældt temmelig meget rødvin på mig, og næste morgen, hvor jeg var vågnet i en fremmed lejlighed og ikke mindst i en fremmed dobbeltseng ved siden af ham Claude, ja så havde jeg godt kunne ligge to og to sammen. Jeg havde dog ikke været i seng med ham Claude siden dengang - ja, det var så ca 7 måneder siden det skete.. Men, hvad pokker!

Jeg havde dog også efterfølgende fundet ud af, at Claude ikke kun var berømt for hans fotoart, men også for at nedlægge de unge piger, som han arbejdede med. Det var måske lidt klamt at tænke på, at manden var så godt op i årene og ikke tog sig en skid af, at han til tider nedlagde modeller helt ned til 15-16 års alderen. Urgh! Havde jeg vidst det på forhånd dengang efter fotosessionen med ham, så havde jeg så sandelig heller ikke sagt ja tak til at fejre dagen sammen med ham, for bare tanken om hvor ulækker han var med sin pik.

Tja, jeg havde hverken set noget til ham siden da eller stødt tilfældigt på ham siden der tilbage, så noget sagde mig, at han havde bommet den igen med en anden model, som så måske havde sladret om ham, for Claude var ikke set i nattelivet heller. Så ja, jeg havde egentligt ikke ondt af manden, hvis han tog straffen for det den dag i dag.

"Viens ici belle, donc je peux embrasser tout l'alphabet à votre beau corps..", kom det med flydende fransk fra fyren, så jeg så mig træt over skulderen ned mod fyren med et løftet øjenbryn i ren undren.

Ja, nok talte jeg ikke flydende fransk selv, men jeg kunne da til dels forstå ham, så jeg udmærket var klar over, at han ønskede at jeg lagde mig ned til ham igen, så han kunne kysse hele alfabetet på min krop. Jeg fnes svagt og endelig bemærkede jeg mig af fyrens ansigt, hvor det faktisk gik op for mig, at det var Pierre, som var den mandlige model, som jeg havde poseret sammen med for et par dage siden for en Lancomé reklame.

"Pierre?", spurgte jeg overrasket over, at det netop var ham.

Pierre, var en ret smuk mandlig model, og det var ikke et eneste lille gram fedt på hans veltrænede 28 årige krop. Han var 1,82 cm høj og bredskuldret på den klassiske måde, og jeg havde set ham i habit. Enhver svigermors drøm, og endelig forstod jeg hvorfor jeg om nogen havde endt i sengen med netop ham!

Men jeg havde ærligt talt ikke kunne huske hvornår jeg havde mødt ham i går, eller havde det været i nat? What ever..

Pierre smilede træt og rakte den ene hånd mod mig, som jeg lettere genert tog imod og lod ham trække mig ned til ham igen, så et lille fnis røg ud af mig...

~

Appartement numéro 4, Rue Montmartre, Paris, Fredag d. 12/2-2016, kl 14:51

"Brr.. brr.. brr.."

Jeg pustede opgivende ud og med et knebent øje, søgte jeg med hånden mod min iPhone, der formentlig lå på mit sengebord. Ja, jeg var skam klar over, at der nok var tale om en besked fra én eller anden random, eftersom min iPhone ville have gået mere amok, hvis der var tale om et opkald.

Mens jeg kæmpede for at række ud efter min iPhone, kun fordi jeg ikke magtede at rejse mig helt fra sengen, kravlede en person tværs over mig, og der gik kun splitsekunder før jeg selvfølgelig indså, at det var Pierre, der var tale om, og straks så jeg en røvlækker nøgen popo for mit udsyn, der valsede med retningen mod mit badeværelse, der lå ude i min lille entre, for derefter at lukke døren efter sig. Well, min 2 værelses lejlighed var ikke den største med sine 83 kvadratmeter, men den var pokkers charmerende og gammeldags med en masse parisisk eistestik, så man kunne umuligt hade den. Ja, jeg elskede min lejlighed, der lå i centrum af byen og med den skønne udsigt til Eiffeltårnet ikke langt herfra. Jeg kunne også fornemme Triumfbuen, så jeg var ovenud tilfreds med min charmerende lille lejlighed, til trods for jeg faktisk havde råd til en større og mere luksuriøs lejlighed, men det ønskede jeg ikke i øjeblikket, for jeg elskede atmosfæren omkring her.

Den stærke duft af rent vasketøj i vores lille baggår, hvor tøjet hang som guirlander fra den ene husgavl til den anden husgavl, der kun lå et lille stenkast fra den bygning jeg havde min lejlighed i. Og det var faktisk også ret økonomisk for mit vedkommende, da jeg både kunne spare godt op på min opsparingskonto og så samtidigt leve livet som en velbetalt model. Jeg var dog ikke den største endnu, men jeg var på sin vis godt på vej til det.

Jeg fnes lidt af synet af Pierre fra før, men jeg ærgrede mig bestemt ikke over den ret smukke og gudelækker Pierre, der bestemt ikke havde det mindste at skamme sig over. Jo måske én ting.. Han var ikke den mest fantastiske i sengen, men han gik da an, men det skulle jeg nok ikke sige højt til ham i fare for, at det ville pille noget af hans ret store selvtillid af ham. Han var jo ligesom ikke velbetalt model for ingenting, vel?

Jeg fik endelig fat i min iPhone og rykkede mig om på ryggen i sengen, for derefter at trykke på homeknappen, for derefter at taste min kode ind og straks kunne jeg åbne beskeden fra Isabella, der var én af mine modelveninder.

"Hvad så? - Isa."

Jeg smilede lettere kvæstet. En anelse hovedpine, tjek! Tømmermænd, nope ikke mere!

"Ikke så meget. Ligger stadigt i sengen. - Hannah.", skrev jeg og sendte beskeden, hvor ved jeg sukkede tungt og kunne nu høre bruseren løbe ude fra badeværelset, så jeg selvfølgelig kunne regne ud, at Pierre måtte have taget sin frihed for et bad. Han skulle da også være så frygtelig velkommen til det.

Min iPhone brummede i mine hænder, så jeg straks så en besked fra Isabella, "Der kan du sgu da ikke ligge hele dagen ;) Frisk på brunch? - Isa."

Jeg fnes og fugtede mine læber og følte straks maven knurre en hel del ved bare tanken om mad, "Pierre er her. - Hannah.", svarede jeg.

"Haha, så tag ham dog med? Han er sikkert også sulten. Skal vi mødes det sædvanlige sted om en times tid? - Isa." Jeg smilede svagt.

"Det er en aftale. Vi ses smukke. - Hannah.", svarede jeg og jeg lagde min iPhone tilbage på sengebordet...

~

Bistrot Victoires, 6 Rue de la Vrillière, 75001 Paris, Fredag d. 12/2-2016, kl 15:52

Okay.. Måske havde jeg stadigt lidt tømmermænd, for jeg sad seriøst og kæmpede med at få min fyldte croissant med laksemousse og rejer i ned i løgneren. Jeg havde da fået en del bidder ned, men det var kun til cirka halvdelen af croissanten, og nu føltes det bare, som om det voksede i maven på mig og snart var på vej op igen. Så det sidste kvarters tid, havde jeg faktisk siddet og stikket og prikket til maden med gaffelen. Det lignede mig bestemt ikke! Jeg var ellers så glad for mine fyldte croissanter og pludseligt sad jeg bare og tænkte på ægte amerikanske burgere med minimum af grønt og en masse fedtede frittere til. Mums! Eller en lækker pizza med en masse ost!

Pizza.. Ja, jeg troede seriøst ikke at netop den tanke skulle komme over mig.  Pizza, fik mig til at tænke på den lokale Pizza Hut hjemme i LA og når jeg tænkte Pizza Hut, så kom en vis ung knægt også i hovedet på mig. 

Ja, han var jo i princippet ældre end mig, så han var nok ikke ligefrem en ung knægt længere, men jeg havde ikke set ham siden dengang hvor jeg flyttede til Frankrig for at gøre modelkarriere. Gad vidst, hvordan han havde det nu? Var han kommet videre med sit liv, eller var han stadig en narrøv, der havde prøvet at overbevise mig om, at han havde ændret sig dengang, men hvor det slet ikke havde passet, fordi han skulle knuse mit hjerte endnu mere ved at dele mundvand med den møgsæk? Ja, jeg havde bevidst valgt at lade hendes navn gå i glemmebogen dengang, og når alt kom til alt, så havde de to sikkert delt mere end bare mundvand. 

Det hele fik mig til at rippe op i minder, som jeg helst ville have glemt alt om:

"Duk duk duk!"

"Mmh.. Nej..", mumlede jeg surt og følte virkelig de sygeste tømmermænd banke på. Et var sikkert; Den havde været ret høj i nat, men ikke høj nok, for smerten overvældede atter i hjertet på mig, og tårerne truede deres ankomst i mine tårekanaler, trods jeg stadig var døsig og dårligt nok vågnet.

"Hannah?", kunne jeg høre min mors stemme i værelset, men hvor jeg bare lå med ryggen til retningen af hende og min værelsesdør, mens jeg lå og gned i mine øjne.

"Hannah? Der er besøg..", gentog min mor, mens jeg uforberedt opdagede en masse klatter mascara på mine fingre, og hvor det irriterede mig, at min mor tillod mig besøg nu hvor hun vidste hvordan jeg havde det.

"Ikke nu!", udbrød jeg irriteret, men hørte døren gå i igen, så min mor tydeligvis havde forladt mit værelse, så hun forhåbentligt havde forstået mig og min pointe i, at et besøg passede mig virkelig dårligt i øjeblikket.

Jeg sukkede tungt og valgte at lukke øjnene igen for at få noget søvn, men den typiske lyd af knirk fra min kontorstol, fik mig til at fare forskrækket op i min seng og jeg vendte mig chokeret og opdagede ingen ringere end Justin sidde på min stol med et skævt smil.

"Hej...", udbrød han lavt og ret roligt, mens jeg bare sad og gloede målløs hen på ham. Sig mig, havde jeg slet ikke skåret ud i pap for ham i nat, at det var slut?

"Justin?", mumlede jeg svagt hovedrystende og ret forvirret over, at han var her - hos mig?!

"Hvad laver du her?", udbrød jeg ret forvirret, så Justin smilede charmerende og fugtede hans alt for perfekte læber.

"Kommer og vækker min kæreste velsag..." "Stop!", afbrød jeg ham lettere højt med en stophånd mod hans retning, og tog mig hurtigt til hovedet med begge mine hænder, kun fordi tømmermændene var ret slemme i øjeblikket og blandet sammen med en kvalm følelse i maven, der faretruende kunne bryde ud som en vulkan hvert øjeblik det skulle være.

"Hvad er der?", lød det roligt fra ham, så jeg fjernede mine hænder fra mit hoved og så atter hen på ham med en knust følelse i hjertet på mig.

"Justin..", sukkede jeg svagt hovedrystende og sukkede tungt, "Det er jo slut mellem os.. Det ved du jo godt..", forklarede jeg roligt, så Justins svage smil forduftede og blev skiftet ud med et ligblegt ansigt, hvor han lukkede munden og trak på kæben, så han ligefrem så sexet ud med hans skulende og tomme blik, men jeg ville ikke lade mig manipulere af ham igen - aldrig mere!

"Hannah.. Vi har været så meget igennem, og jeg ved, at jeg har været unfair over for dig, men.." "Justin.. Jeg kan ikke det her!", afbrød jeg ham lavt og sank en klump. 

De tårer, der havde truet med at komme frem før, var forduftet og skiftet ud med en svidende og tør fornemmelse, og med en brændende følelse i maven. Jeg var helt sikkert ulykkelig og jeg vidste, at jeg bare skulle træde et skridt forkert, så ville jeg atter være i armene på Justin, hvor han så med garanti kunne manipulere mig endnu mere end før. 

Så nej, jeg havde taget min beslutning..

Justin så ret skuffet hen på mig og fugtede atter hans perfekte læber med tungespidsen, "Det mener du jo ikke? Jeg mener.. Vi to.. Vi hører sammen, og det ve.." "Justin stop så! Jeg vil ikke det her mere! Det er slut mellem os, og jeg rejser stadigt til Frankrig, og det kan du ikke lave om på!", afbrød jeg ham, så Justin sad med skuffen lettere i gulvet.

"S.. så, så er det altså sandt? D..du rejser?", stammede han, så det åbenbart virkede til, at han nok ikke havde troet mig i nat, da jeg sagde det til ham.

Jeg nikkede uden at svare eller smile.

Justin rejste sig fra stolen og skulle åbenbart til at gå hen til mig, "Nej!", udbrød jeg, så han stoppede op midt på gulvet og så ned på mig.

"Hannah... Du rejser da ikke, gør du?"

Jeg pustede tungt ud og så ned i dynen på mig selv, "Jo jeg gør..", mumlede jeg, og så atter op på ham, hvor jeg endelig bemærkede en tåre rende ned ad hans ene kind og straks trådte han frem og satte sig på knæ foran mig og min seng og greb ud efter min hånd, som jeg lod ham holde et øjeblik.

"Hannah, du må ikke rejse.. Hvad med os?", skælvede hans stemme, så han tydeligvis var overvældet af frustration.

Jeg så bare køligt på ham. Jeg kunne ikke mere. Jeg havde grædt så mange tårer over ham, og han havde virkelig ikke behandlet mig pænt. Jeg følte mig forrådt og jeg var ret sikker på, at han bare havde brugt mig og mine følelser, og uanset hvor meget jeg havde elsket ham, hans kærtegn og hans fantastiske brune øjne og dejlige smil, så kunne alt dette, der havde været foregået ikke laves om. Jeg havde taget mit valg.

- Alt var tabt på jorden og kunne ikke reddes...

Justin Drew Bieber var en troublemaker dengang, og det kom da virkelig ikke bag på mig, hvis han stadig var det den dag i dag? 

"Friske på en bytur i aften?", brød Isabellas glade stemme ind i mine tanker, så jeg lettere forvirret så op fra min halvspiste croissant.

"Ej.. Jeg har stadig hovedpine fra i nat af.", sukkede jeg og greb ud efter min cola med isterninger og citronskive i for at tage en tår, og bemærkede mig at Isabellas lille dejlige grin - smukke pige med hendes glansfulde store mørkebrune krøller. 

Ja, Isabella var mulat men pokkers smuk. Nå ja, det var de fleste modeller jo og ja, så var hun fra England af, men havde boet i Paris de sidste to år. Isabella og jeg mødte hinanden til en modeopvisning for Channel for et lille års tid siden og vi havde straks haft en god kemi mellem os, så vi efterfølgende var taget til efterfest sammen dengang og ja.. Vi var som søstre indvendig, selvom vi slet ikke lignede hinanden udadtil. Hun var som den storesøster, som jeg aldrig havde haft. Ja, selvom Isabella var 23 år, og jeg kun var 20 år, så havde vi et fantastisk venindeforhold til hinanden.

"Kom nu Han! Der er åbnet en ny natklub, som vi bare skal opleve!", fnes Isabella, så jeg så lettere opgivende på hende, "Men lige i aften? Hvorfor ikke om et par dage eller hvad med næste weekend?", foreslog jeg opgivende, så Isabella fnes med hendes smukke perlerække af hvide perfekte tænder.

"Du er vel ikke ved at falde af på den Han? Det er fredag for pokker! Bare i aften, så lover jeg dig, at du kan pleje din perfekte krop resten af weekenden, for jeg har ligesom ikke glemt, at du skal til fotosession på mandag.. Var det ikke sådan?", folklarede Isabella, hvortil hun greb ud efter hendes glas med vand i og tog en tår.

Jeg nikkede med et svagt smil, "Jo, hos Vogue..", slog jeg roligt fast, så Isabella trak på skuldrene med et smil og stillede hendes glas med vand på bordet.

"Se, jeg glemmer skam ikke dine planer smukke.. Så eh? Party party i aften?", svarede Isabella og smådansede med hendes overkrop, mens hun sad på stolen med et dejligt og drillende grin, så jeg sukkede og trak alligevel på smilebåndet.

"Godt.. Du vinder..", mumlede jeg med et forsigtigt smil, så Isabella hvinede op og omfavnede mig lettere akavet med siden til mig i et halvt kram.

"Yes! Party party!", udbrød Isabella overstadigt og sad og rokkede og dansede på stolen, "Vi skal party party!", sang hun nærmest, mens hun sad og dansede på stolen og nok skabte en del opmærksomhed over for de andre cafégæster herinde, der gloede nærmeste fornærmet hen på os og vores bord - forfjamskede franskmænd!

I det næste kom Pierre tilbage fra et besøg på herretoilettet og han satte sig ned på hans stol og sendte mig et dejligt charmerende smil, hvortil han lagde venstre hånd op mod kit hår for at skubbe en tot af mit lange hår bag mit højre øre og han lænede sig mod mig og fangede mig i et lille blidt kys på mine læber, så en sværm af sommerfugle opstod i maven på mig.

- Ja, Pierre og jeg var nok blevet lidt kærester...

~

Ja, så blev første kapitel publiceret. Jeg ved, at det var ret kort og nok ret kedeligt, men et sted skulle det jo starte ;)

Fortsat god mandag!

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...