Love (S)Express

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2018
  • Opdateret: 6 jul. 2018
  • Status: Igang
Hannah lever livet, og lever på sit fjerde år i Paris, hvor hun har skabt sig en stor modelkarriere. Og selv om hun er voksen og nu har fået sig en fin lille lejlighed i det hyggelige centrum af Paris, så vælder en masse minder frem, om dengang hun valgte at forlade LA, og grunden var ret enkel: Justin Drew Bieber fra skoletiden havde trådt godt og grundigt på hendes hjerte. Ja, meget kunne man sige om ham, og det var ikke lutter positive ting, der var på programmet, og trods hans dårlige behandling af hende, så stopper det hende ikke i at tænke tilbage på de unikke øjeblikke, hvor han havde været som det smukkeste menneske for hende. Hun prøver alligevel på at glemme alt om ham, selv om det bliver svært, men en tur i byen, vender pludseligt op og ned på Hannah, da hun pludseligt bumper ind i ikke hr-hvem-som-helst og på et forkert oplagt tidspunkt i hendes liv.

27Likes
32Kommentarer
9451Visninger
AA

11. Den kringlede vej.


Justins synsvinkel:

Gaden ikke langt fra Hannahs opgang, Rue Montmartre, Paris, Søndag d. 14/2-2016, kl 23:12

Jeg var bestemt ikke det man kunne kalde pinligt ædru, for efter Wade havde ringet mig op i baren, så havde jeg brugt yderligere flere timer på at sumpe over flere øl og forvirrende tanker. Jeg havde så gerne villet behage Wade med at tage direkte tilbage til Megan og vores hotelværelse, men jeg havde bare ikke modet til at skulle se hende i øjnene lige med det samme, og efter nogle timer i baren efter Wades opkald, så var jeg blevet enig med mig selv, at jeg først ville aflægge Hannah endnu et visit, inden jeg gik tilbage til Megan.

Mit formål med at besøge Hannah endnu engang, var fordi jeg ville bekræftes 110%, i at Hannah ikke ville ses med mig igen, for jeg kunne bare ikke komme videre, før Hannah stod åbenlyst og ærligt og sagde, at hun intet følte for mig. Dog var jeg ret sikker på at det slet ikke var tilfældet. Jeg var nærmest overbevist, om at Hannah følte så meget for mig, at hun bare ikke turde fortælle det, fordi hun var bange for at ødelægge mit forhold med Megan. Men hvis det var tilfældet, så var jeg villig til at ofre mit forhold til Megan til fordel for at være sammen med Hannah i stedet, men så skulle Hannah også bare mene det 110% at hun faktisk ville mig, eftersom det hele var noget af et sats fra min side af. 

Måske skulle hun bare have lidt mere betænkningstid over det?

Og med den hurtige indskydelse i mit hoved, gjorde at jeg pludseligt stoppede brat op midt på gaden med hænderne i mine bukselommer. 

"For helvede altså...", mumlede jeg irriteret over mig selv, at jeg pludseligt tøvede i samme øjeblik og jeg så med retningen hen mod baggården, der førte til Hannahs opgang.

For hvis det virkelig var fordi at Hannah havde brug for mere betænkningstid, så nyttede det fandeme ikke, at jeg bare kom vadende og bankede på hendes dør allerede samme aften, hvor vi ellers havde skiltes med masser af fortvivlelse i eftermiddags ved Eiffeltårnet.

Lige her, gik Wades ord rent ind. Gå hjem til Megan.. 

Fuck også det! Så skulle jeg stå ansigt til ansigt med endnu flere problemer og blive mere og mere fortvivlet over hvad Hannah mon følte for mig, når jeg slet ikke vidste noget.

Jeg spejdede atter med blikket hen mod baggården og sukkede tungt. En hel del i mig kunne slet ikke vente på at skulle se Hannah igen. Mine læber savnede allerede hendes. Ja, faktisk hele min krop savnede hendes krop, og mindet om hvordan det var at mærke hende igen og være tæt på hende efter flere års adskillelse, drev mig nærmest til vanvid. Ja, gu var jeg fuld i øjeblikket, men ikke så fuld, at jeg havde glemt alt om hvordan Hannah var i sengen.

Wades ord blev ved med at runge højt i mine tanker, og selvom jeg godt vidste, at jeg burde give Hannah luft og betænkningstid, så var jeg slet ikke indbegrebet af ordet tålmodighed lige nu. Hvis der skulle nå at ske noget, så skulle det være her og nu, for om nogle dages tid, var planen, at Megan og jeg skulle rejse videre til næste stop, som var Wien. Så selvom jeg ville lade Hannah få tid til at tænke, så kunne jeg ikke! Min egen tid var knap. Hvis det skulle vise sig, at Hannah var min fremtidige lykke, så ville jeg fandeme ikke tage så let på det lige nu.

Så ja, i stedet for at vende hælen mod hotellet, så valgte jeg alligevel med svagt vaklende skridt, at begive mig hen mod baggården, hvor Hannah boede, og jeg nærmede mig hurtigt, men stoppede med det samme brat op og vendte mig med ryggen til op ad en lygtepæl, da jeg opdagede Pierre komme gående ud af baggården og direkte hen til hans toplækre sportsvogn.

Han så mig forholdsvis ikke, da han satte sig ind i bilen og kørte væk forbi mig. Jeg sank en ubehagelig klump over at se ham her igen, men nu vidste jeg i det mindste, at der formentlig var klar bane hos Hannah, så jeg vendte mig atter mod retningen hen mod baggården, som jeg kort efter gik ind i, hvortil jeg hurtigt kom hen til døren til opgangen.

Lyset i opgangen var stadigt tændt efter Pierre havde kommet ud, men jeg trykkede dog alligevel på kontakten ved døren med tanke om, at lyset nok ville slukke, mens jeg var på vej op ad trapperne...

Kort efter stod jeg foran hendes dør, og jeg bankede på, mens jeg tillod mig at læne mig med min højre hånd op ad dørkarmen, bare for ikke at få lettere overbalance, eftersom procenterne ikke havde forladt min krop.

Jeg bemærkede lyset blive tændt i den lille entré bag den lille matterede rude i hoveddøren og jeg hørte låsen blive åbnet i døren, hvorefter Hannah åbnede døren, "Har du gl...", udbrød hun, men forstummede med det samme da hun så mig.

"Justin?!", udbrød hun med nærmest en chokeret stemme.

Jeg blev mindst lige så overrasket over, at jeg nåede at få et glimt af hendes ret nøgne krop under hendes babypink kimono i silke, som hun med et bid i læben og blussende kinder trak godt om hendes krop, som om at det skulle være første gang, at jeg nogensinde havde set hende nøgen.

"Har du været i seng med ham?!", røg det spidst ud af mig. Ja, det ragede mig vel egentligt ikke, men procenterne i min krop påvirkede min dømmekraft og jeg var pokkers forelsket i Hannah, så bare tanken om at en anden kunne tillade sig at være sammen med hende. Yup! Den tanke brød jeg mig bestemt ikke om!

Hannah betragtede mig med et køligt blik, "Kan du egentligt ikke bare være ligeglad? Du ejer mig jo ikke, og jeg har ret til et sexl...", forklarede hun, men jeg skubbede hende op ad døren og lagde mine læber over hendes mund, så hun forstummede i hendes sætning.

"Mmfr... Hold op!", mumlede hun protesterende og hun skubbede mig tydeligvis væk fra hende, som om jeg ingen modstand havde i min egen krop, så jeg i næste sekund opdagede, at jeg næsten lå helt nede på hendes gulv i entréen. 

Hun stod og så med et dømmende blik ned på mig, "Du kan altså ikke bare komme anmassende på den måde Justin.. Jeg troede vi var blevet enige om, at stoppe det hele mellem o..." "Hannah!", afbrød jeg hende frustreret og jeg brugte de kræfter jeg nu havde, for at komme op at stå på mine ben igen, hvorefter jeg støttede mig op af hendes lille charmerende komode i entréen.

"Hannah.. Jeg nægter at gå, før jeg er helt sikker på, at du ikke føler noget for mig?", bad jeg med snøvlende stemme, så hun sukkede tungt og så væk fra mig et øjeblik med armene over kors.

Jeg kunne se det på hendes kropssprog - Der var noget!

Jeg trådte de få skridt hen til hende og lagde mine hænder om hendes hofter, mens hun stadigt stod og afskærmede sig fra mig med armene over kors, og meget vel også for at holde kimonoen lukket på den måde.

"Hannah.. Jeg kan se det på dig.. Der er noget.. Har jeg ikke ret?", bad jeg med et søgende blik for at få kontakt med hendes øjne. Dog vendte hun i stedet sit blik ned mellem os, uden at værdige mig et eneste blik.

"Du har Mega..." "Stop Hannah! Gider du?!", afbrød jeg hende lettere hårdt og jeg greb fat om hendes hage for at tvinge hende til at se mig i øjnene, og der var hendes afslørende tårer i hendes øjenkroge et sikkert tegn.

"Du aner vidst ikke, hvor meget du betyder for mig.. Jeg ved det lyder lettere vanvittigt det her, men siden vi bumpede ind i hinanden igen, så har jeg virkelig tænkt så meget på dig og jeg kan ikke slip..." "Du lader dig forlede af gamle minder Justin..", afbrød hun mig og trak i det samme væk fra mig, hvor ved hun gik ind i hendes stue.

Jeg sukkede opgivende og stod som limet fast til gulvet et øjeblik.

"Gå nu tilbage til din forlovede Justin.. Hun har brug for dig..", lød det fra Hannah inde i hendes stue.

Og egentligt burde jeg tage hendes befalende ord til mig og bare gå, men jeg havde ikke fået noget specifikt svar fra hende. Hun havde bare talt mig efter munden og bedt mig om at gå tilbage til Megan, uden overhovedet at sige åbent og ærligt om hun ville mig eller ej! Jeg kunne slet ikke bruge hendes kringlede svar til noget, så jeg vendte mig mod hoveddøren og lukkede den roligt i med et lille smæk.

Hun var tydeligvis ret stille inde i stuen, mens jeg stod og besindede mig i entréen, men efter nogle minutter kunne jeg pludseligt høre en gråd fra hende, der i den forstand virkede hjerteskærende, så det selv gjorde ondt på mig.

Og jeg vaklede roligt hen mod dørkarmen til hendes stue, hvor jeg så hende liggende i sofaen med ryggen vendt mod mig og hvor hun tydeligvis lå og hulkede voldsomt.

Jeg valgte at gå stille over mod hende. En knirkende lyd fra gulvet under mig, fik hende straks til at sætte sig op med et chok, hvor hun stoppede sin gråd og så på mig, "Jeg troede, at du var gået?", røg det tydeligvis målløst ud fra hende med en grådkvalt stemme.

Okay.. Så hun havde troet, at jeg havde gået fra hende, hvorefter hun havde tilladt sig at græde på den måde?

Jeg smilede svagt, og det var kun fordi at jeg nu havde en stærk fornemmelse af, at hun faktisk følte det samme for mig, som jeg følte for hende.

Jeg rystede roligt på hovedet og fugtede mine læber, hvorefter jeg tillod mig at gå helt hen til hende, og jeg satte mig i sofaen ved hendes nøgne ben, "Nej.. Jeg ville ikke bare gå uden at få bekræftet, at du ikke føler noget for mig.. Og du skal slet ikke bryde dig om, at indblande Megan i det her.. Det her handler om os to i første omgang, og ikke om Megan..", forklarede jeg roligt, mens Hannah bare sad med et grådkvalt blik og betragtede mig, men hun sagde igenting.

Jeg greb fat om hendes højre hånd, og noget sagde mig, at hun ikke tænkte yderligere over, at jeg igen kunne se hendes nøgne krop under kimonoen, men på sin vis havde hun heller ikke noget, som jeg havde set før.

"Hannah.. Jeg er så forelsket i dig, at det gør så ufattelig ondt i hjertet på mig, hvis jeg ikke kan få dig. Jeg ville jo ikke føjte sådan rundt efter dig, hvis jeg var usikker på mine egne følelser, vel?", forklarede jeg ærligt.

Hannah snøftede og gned sig i hendes øje med hendes frie hånd, uden at svare mig.

Jeg så bedende og afventende på hende, "Sig nu noget?", bad jeg roligt, mens hun snøftede endnu engang og så ned på hendes lettere bøjede knæ foran sig og hun rystede svagt på hovedet.

"Jeg vil... Nnrrh..", begyndte hun snøftende, og jeg pustede roligt og tålmodigt ud, mens jeg så opmærksomt på hende.

"Ja?", spurgte jeg roligt, som en bekræftelse på, at hun havde min fulde opmærksomhed, og hun så endelig op på mig med flere tårer, der rendte langsomt ned ad hendes kinder, "Jeg vil ikke være den der ødelægger et smukt forhold mellem to menn..." "Hold op baby! Det er du heller ikke! Det her er mit valg, ikke dit, okay?!", afbrød jeg hende bestemt.

Hannah bed sig snøftende i underlæben, hvorefter hun overraskede mig ved at kravle op at sidde på mig med fronten til mig og hun lagde armene om nakken på mig, og endelig kunne hun komme med et lille smil trods de mange tårer, "Og du mener virkelig alt det du siger?", hviskede hun nærmest med en skælvende stemme efter al den gråd.

Jeg fugtede mine læber med et kærligt smil og tillod mig, at kærtegne hende op ad hendes nøgne ryg under hendes kimono, "Hvert et ord baby..", svarede jeg hviskende.

Hun hvilede sin pande mod min og lukkede øjnene, og jeg gjorde det samme, mens jeg nød dette øjeblik, hvor jeg bare ikke kunne lade være med at sidde og kærtegne hende i blide strøg op og ned over hendes ryg.

"Og det er ikke sprutten, der taler?", brød hun stilheden, så jeg glippede mine øjne op og bemærkede straks, at hun selv sad og så mig dybt i øjnene, uden at fjerne sig det mindste fra min pande.

Jeg smilede kærligt og rystede svagt på hovedet, "Jeg indrømmer, at der nok er røget en del øl indenbords her til aften, men ikke des mindre, så er det virkelig det jeg føler for dig baby.. Og når du nu tænker yderligere over det, så havde vi to næppe endt i sengen sammen, hvis vi ikke havde følt det mindste for hinanden.. Har jeg ikke ret?", forklarede jeg hviskende, så Hannah kom med et lille kort fnis og fjernede sig lettere fra min pande.

"Vi var fulde Justin! Man kan gøre de værste ting, når man er pokkers fuld. Det ved du ligesom også selv."

Jeg smilede smørret og og så på hende med et løftet øjenbryn, "Også dagen derpå? Vi vidste jo godt hvad vi lavede baby.. Jeg kunne have valgt at forlade dig det øjeblik jeg opdagede, at jeg lå sammen med dig i din seng, for derefter at skynde mig tilbage til Megan og hotellet, men det gjorde jeg ikke af den simple grund, at jeg føler så stærkt for dig..", forklarede jeg roligt men bestemt, så Hannah bare sad og betragtede mine øjne på skift uden at sige noget overhovedet.

En skøn følelse bredte sig ned ad min nakke og rygsøjle, eftersom hun tydeligvis begyndte at nusse mig i nakken med hendes fine manicurenegle. Ja, det kildede dejligt og behageligt i nakken på mig.

"Jeg er jo sammen med Pierre nu..", indskød hun med et suk, så jeg nikkede med et svagt smil, "Det kommer slet ikke bag på mig baby.. Men tror du så ikke, at jeg allerede var skredet fra dig, hvis det var et kæmpe problem for mig?", jokede jeg lidt med et smørret smil, så Hannah fnes kort og så ned mellem os, hvorefter hun så mig i øjnene igen.

"Man kan jo aldrig vide det? Og du kommer jo bare anmassende i beruset tilstand, så hvem siger ikke, at du valgte at blive, fordi du er stangliderlig efter mig?", forklarede hun med et lille frækt grin, så jeg smilede smørret.

"Tror du så ikke, at jeg allerede havde overfaldet dig? Du sidder her ovenpå mig uden en trævl på kroppen.. Så nej, jeg har ikke valgt at blive fordi jeg er fuld og liderlig efter dig, men fordi jeg krænger mine følelser ud for dig..", svarede jeg med et lille smil.

Hannah havde tydeligvis fået behersket sin gråd fra før og hun så på mig med et tydeligvis ikke overbevist blik, "Så du påstår, at du ikke er liderlig efter mig?", spurgte hun mig indgående.

Jeg grinede kort og rystede på hovedet, "Det er ikke det der var mit mål for mit besøg baby..", svarede jeg med et charmerende smil.

Hun overraskede mig pludseligt ved at gribe fat i min venstre hånd og med begge hendes hænder om mit håndled flyttede hun min hånd ned over hendes højre bryst, som jeg desværre ikke kunne lade være med at give et kort lille klem, mens hun så på mig med et drilsk smil, "Så du er slet ikke liderlig efter mig?", spurgte hun yderligere med en hæs og forførende stemme.

Jeg sank en klump og prøvede at besinde mig, og med lukket mund og tungen kørende uroligt inde i min mund rystede jeg svagt på hovedet, "Nej..", svarede jeg så behersket jeg kunne.

Hannah fnes og førte min hånd videre ned over hendes bløde og lettere nedkølet mave, og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden, da hun førte min hånd ned til hendes søde lille behåring og lod mig mærke hendes fisse, "Stadig ikke?", gentog hun med fræk stemme.

Jeg fugtede modstræbende mine læber og trak hurtigt hånden til mig, i det øjeblik det gik op for mig, at Pierre altså lige havde været der, så Hannah så målløs på mig, "Du tænder altså ikke på mi..." "Hannah stop!", afbrød jeg hende bestemt og jeg skubbede hende væk fra mit skød, der afslørede en hård boner i mine bukser.

"Du har fandeme lige været sammen med Pierre! Tror du seriøst, at jeg ligefrem har lyst til at kneppe dig nu, når han lige har vær..." "Fint! Jeg går i bad!", afbrød hun mig bestemt og hun rejste sig fra sofaen, så jeg betragtede hende målløs.

"Men.." "Smut ind i sengen skat og vent på mig, okay?", brød hun igen ind og hun stillede sig foran mig og bukkede sig over mig og gav mig et kys på panden, hvorefter hun med et smil vendte sig omkring og småløb ud af stuen, hvorefter jeg kunne høre en dør lukke til ude i gangen, som sikkert var fra hendes badeværelse af.

Jeg kunne svagt høre en bruser, der blev tændt, og her sad jeg som fastfrosset i hendes sofa. Jeg ønskede virkelig at være sammen med Hannah, men tanken om, at hun lige havde været sammen med Pierre på den måde, fik det til at løbe koldt ned ad min ryg.

Ja, jeg burde ikke tillade mig at blive jaloux på den måde, eftersom jeg stadig var sammen med Megan på én eller anden måde, og nu... Beruset eller ej, så gik det endelig op for mig, at det her bestemt ikke var nogen værdig løsning på det hele.

Jeg elskede virkelig Hannah, men problemerne skulle tages ordenlig hånd om. Det nyttede fandeme ikke, at jeg bare lod Megan i stikken uden hun vidste hvor jeg var og hvad jeg foretog mig, og selvom jeg hellere end gerne ville nyde Hannahs krop, så var det fandeme under min værdighed, hvis jeg valgte at gå i seng med Hannah nu midt i alle problemerne.

Hannah var gået i bad, og hun forventede helt sikkert, at jeg gik ind i hendes soveværelse og klædte mig af til skindet for derefter at vente på at hun blev færdig, men netop sådan en uretfærdig behandling kunne jeg ikke give Megan.

Megan fortjente, at jeg bekendtgjorde mit utroskab med Hannah og hun fortjente at vide, at jeg ville bryde forlovelsen, fordi jeg stadigt elskede Hannah.

Jeg rejste mig fra sofaen, og valgte at vakle ud mod hoveddøren, hvorefter jeg åbnede den. Hannah ville sikkert blive skuffet over, at jeg bare gik uden at sige noget, men jeg var trods alt en mand, der ville have æren i behold. Det havde min egen mor ligesom selv tilskyndet mig, og netop derfor valgte jeg at vende tilbage til Megan, for at tilbringe natten med hende, og så var jeg indstillet på, at dagen i morgen bestemt ikke ville blive noget af det bedste, men ikke des mindre...

- Jeg måtte smide alle sandhederne på bordet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...