VI-X3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2017
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
"Jeg svævede ud igennem hullet på skroget og ud til en sonde for at om programmere dens Lokation til at styrte ned i den panseret dør. Det burde være mere end nok til at ødelægge den. Men det var ikke lige til, for Daemon nægtede mig tydeligvis adgang da den ikke gad at åbne terminalen da jeg nærmede mig."

1Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

2. Hullet i skroget

Næste morgen prøvede jeg at få min værelsesdør op men den gad ikke åbne, der var også en kæmpe bule i døren så det er nok ikke så underligt. Jeg spurgte Daemon om hvad der var sket men terminalen svarede ikke da jeg skrev noget i konsollen den var bare gået i stå i processen med at åbne døren.

 

Efter at havde været låst inde på mit værelse i et stykke tid begyndte det at blive svært at trække vejret. jeg gik hen til ventilationsristen som selvfølgelig var automatiseret ligesom alt andet på stationen. Jeg tog en stol og kylede den mod risten så den gik i stykker, der var tydeligvis noget galt for så snart der gik hul begyndte alt luften at blive suget ud af rummet jeg var i, og min nød maske blev aktiveret. Sådan en har alle vores arbejds dragter i nødstilfælde, altså ligesom nu. jeg kravlede ind i risten og kom ud ved køkkenet. her virkede terminalerne. døren åbnede og jeg gik ud i korridoren hvor der var et kæmpe hul i skroget af stationen. Hoved computeren virkede jo tydeligvis stadig for Daemon kørte stadig sine udregninger og alt rengørings mekanismer virkede stadig.

jeg kunne ikke se nogle af de andre, ikke noget tegn af dem overhovedet faktisk. ikke engang en krop. jeg svævede lidt rundt i gangen og kiggede efter om jeg kunne finde enten Edward, Celina, eller Karl, Men der var ikke tegn af dem nogle steder.

 

Jeg svævede rundt i min søgen på mine kolleger som var ingen steder at finde. Jeg skulle nok finde hoved computeren hvis jeg skulle finde ud af hvad der har været sket her. Efter hullets størrelse at bedømme så er det nok en af sonderne udenfor, eller en stor asteroide. Jeg svævede hen til en af terminalerne og åbnede døren ind til haven, og svævede ind i haven hvor alle træerne og græsset var visnet af iltmangel, og på det visne græs ligger der en af Sonderne fra udenfor. Der var skrevet A-3E-5 hvilket er koordinaterne for hvor den skulle have været. Ifølge Daemon burde sonden være uden foran Edwards værelse og scanne for meteorer eller lignende som var i fare for at beskadige stationen, og hvis den opfangede en meteorit eller lignende så ville den aktivere et forsvarssystem der ville pulverisere objektet så det ikke ville være farligt på nogen måde. Men den eneste der ville have kontrol over den ville være enten Daemon eller Edward, men Daemon ville ikke gøre det for det ville dens programmering ikke tillade, og Edward er tilsyneladende død så hvorfor ville han gøre det. Han må vel have vidst at det ville dræbe ham… ik’?

 

Jeg fandt indgangen til hoved computeren men den var låst af en panserdør. Hvorfor dog så meget beskyttelse, godt nok er det så også en computer til flere milliarder af kroner så det var vel forståeligt nok. men da jeg skrev i konsollen at Daemon skulle åbne døren ind til hovedcomputeren spurgte den først hvad id nummeret for døren var, men døren har ikke noget id. Efterfølgende skrev terminalen så “Hvad ønsker du da at finde?” Daemon havde aldrig nægtet en ordre før, og for ikke at snakke om at den også svarede igen som en flabet dreng der ikke ville lade sin far ind på sit værelse. jeg skrev i konsollen “Jeg vil finde ud af hvad der er sket her, der må vel være optagelser fra sonden der styrtede ned ik’?” Daemon svarede bare med “01101000 01101010 11000011 10100110 01101100 01110000 00100000 01101101 01101001 01100111“  altså dens sædvanlige udregninger som om at den nægtede at svare.

 

Edward var vores sædvanlige IT ekspert men han var ikke den eneste som kunne finde ud at at omprogrammere en sonde. Jeg svævede ud igennem hullet på skroget og ud til en sonde for at omprogrammere dens lokation til at styrte ned i den panseret dør. Det burde være mere end nok til at ødelægge den. Men det var ikke lige til, for Daemon nægtede mig tydeligvis adgang da den ikke gad at åbne terminalen da jeg nærmede mig. Hvad var den computer ude på? hvorfor ville den aktivt nægte mig adgang til hovedcomputeren? Var det da Daemon der havde gjort alt det her? Nej hvorfor ville den dog det, den ville jo selv være i fare for at gå i stykker.

 

Det lykkedes mig at finde en sonde-terminal som den ikke havde låst, men skærmen var revnet, det kan være at en meteorit har været styrtet ned i skærmen eller noget lignende. Det er heldigvis ikke nogen stor revne så man kan sagtens se hvad der sker på skærmen… altså sådan da. Efter et stykke tid med at omprogrammere sonden var ilten i min maske ved at løbe tør. Jeg søgte hurtigt tílflugt inde ved Celinas værelse, det eneste værelse som var fuldstændigt intakt, det er bare underligt at Celina så ikke overlevede, eller lever hun da stadig? der var mange spørgsmål, og alle svarene lå omme bag den pansrede dør i en kæmpe computer. Celinas værelse var helt rent og lå desuden 2 rum væk fra oxygen generatoren, så der var selvfølgelig også en større chance for at hendes værelse ville blive efterladt i bedre stand.



Efter at have tilbragt lidt tid på Celinas værelse svævede jeg ud igen, ud til sonden for at færdiggøre programmeringen. Efter at den lange kode var blevet færdig kunne man se sonden flyve ind gennem hullet hen foran døren, og så begyndte den at tage tilløb, og pludselig var der et kæmpe hul i den pansrede dør, og det virkede ret fint, altså indtil at jeg kommer over til døren og ser endnu en dør. ‘Man kan vel ikke være for sikker’ tænkte jeg lidt for mig selv. “hvad laver du!” kom det fra terminalen “Har du ødelagt min dør!” Den virkede ret sur på mig “Så fint da kom dog ind… men jeg advare dig, det er på eget ansvar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...