Dangerous Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2017
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Laura har mange problemer. Alle synes at hendes kæreste er fantastisk, men er han virkelig det? Denne novelle er en spændende historie om Lauras liv, og hendes hverdag.

1Likes
0Kommentarer
560Visninger
AA

3. Moonlight 1

Laura stod foran William ved skabene. William kiggede sig omkring og derefter direkte ind i Lauras øjne. “Jeg kan ikke lide ham Sebastian” sagde William. Laura kiggede ned. “Undskyld” sagde Laura. William tog hans hånd op til hendes kind. “Det er okay, jeg vil bare ikke miste dig” sagde han. Laura smilte og tænkte over, hvor dum hun var. Hvorfor valgte hun overhovedet at sætte sig ved Sebastian, når hun vidste William ville blive ked af det?

William sagde farvel ved at give hende et blidt kys på panden. Han blinkede til hende, da han gik et par skridt væk fra hende og vendte sig derefter om. Han gik tilbage til kantinen, og efterlod hende alene på gangen. Hun skyndte sig at tage sin taske i hånden, og løbe ud mod bussen. Hvis hun var hurtig kunne hun nå den næste bus. Hun ville ikke være der mere. Hun var ked af det, hvordan kunne hun være sådan en dårlig kæreste. I bussen fik hun en besked fra Sebastian: “Hvor er du? Vi har time nu!” Hun valgte at ignorere den. Hun låste døren op. Da hun kom ind, kunne hun høre at TV’et ikke var tændt. Dette kunne kun betyde at hendes mor ikke var hjemme. Hun var ude og drikke kaffe med Linda, hendes bedste veninde, som sædvanlig. Hun hoppede under dynen, med det samme hun kom ind på sit værelse, og begyndte at græde. Mis prøvede at trøste hende, men det virkede ikke. Laura kunne ikke forstå, hvorfor hun altid gjorde alting forkert. Hun ville gerne være venner med Sebastian, men hun ville også gerne være kærester med William. Det hele var lidt kompliceret, syntes hun.

Hendes telefon vibrerede. Hun åbnede sine tårefyldte øjne og fik fart på, da hun opdagede at det var William der ringede. Hun tog telefonen. “Hvor er du?” spurgte han. Laura tænkte sig godt om. “Jeg er hjemme” sagde hun stille. Hun ville ikke lyve over for William. “Du kommer stadig i aften ikke?” spurgte han. Laura kom i tanke om deres aftale og skyndte sig at svare ja. William var lettet. “Du tager hjem til mig bagefter, ikke?” spurgte han. Laura smilte. “Ja ja” sagde hun og lagde på. Hun følte sig glad igen. Hun nussede Mis, og lagde sig til at sove. Hun sov meget for tiden.

Hun vågnede et par timer senere. Det var blevet mørkt udenfor. Hun kiggede på sin mobil. Der var kun en time til de skulle mødes. Hun rejste sig, og kiggede sig i spejlet. Hun så forfærdelig ud, så hun skyndte sig at tage en masse make up på. Det var i det mindste en smule bedre. Laura smed tøjet og tog sin korte, sorte kjole på. Det var Williams yndlings. Hun tog en stor jakke på, så hendes mor ikke opdagede hendes udfordrende tøjvalg. Hun gik ind i stuen, hendes mor sad og så tv. “hvor skal du hen?” spurgte hendes mor. “Jeg sover ovre ved William i aften, er det okay?” sagde Laura. Hendes mor nikkede glad, “hils ham fra mig” sagde hendes mor. Laura gik udenfor, og satte sig ind i bilen. Hun måtte egentlig ikke køre alene, men hun gjorde det alligevel. De boede i en lille by, så der var næsten ingen bilister og ingen folk på gaderne om aftenen. Hun parkerede bilen ved bagindgangen til Moonlight. Hun kiggede sig selv i bakspejlet, inden hun gik ind. William var der allerede. Da han så hende, kom han hende i møde med et stort smil. Han var allerede ret påvirket. Han trak hende hen i hjørnet, og gav hende en hvid pille. Hun smilte og skyndte sig at sluge den. “Ham der Sebastian kommer ikke, vel?” spurgte William. Laura rystede på hovedet. William blev glad for det svar. I den anden ende af lokalet så hun Jane. Hende den rødhårede pige fra hendes klasse. Pillen var begyndt at virke, og Laura følte en meget stor trang til at snakke med hende. Jane kom hen imod Laura. Hun smilte og havde en øl i hånden. “Hej, jeg er Jane, jeg går i din klasse” sagde hun. Laura introducerede sig selv og de begyndte at snakke om skolen. Jane kom tættere på Laura og hviskede i hendes øre. “Kan du ikke gøre mig en tjeneste?” spurgte hun og lænede sig tilbage for at kunne se Lauras ansigt igen. Laura nikkede og lænede sig nysgerrigt ind. “Kan du fortælle Sebastian om mig? Han virker sød” hviskede hun. Laura blev overrasket, hvordan kunne nogen være interesseret i Sebastian. Han var en høj dreng, temmelig muskuløs, men han var også bleg og lidt påtrængende. Laura var stadig venner med ham, selvom hun godt kunne se, at han var lidt irriterende. Sebastian havde blond, bølget hår. Han havde også en del modermærker i hans ansigt. Laura havde aldrig set ham som mere end en ven, så det var måske derfor hun ikke kunne forestille sig, at nogen kunne se ham som andet. “Det kan jeg da godt” svarede Laura. Jane blev glad, og krammede hende. Hun var meget fuld. Jane vendte smilende tilbage til sine venner. Laura kunne ikke se William nogle steder. Hun kiggede rundt og spottede ham i det andet hjørne, med en øl i hånden. Han snakkede med tre piger, som Laura aldrig havde set før. De grinte og mindede hende om små forelskede teenage piger, der lige havde set deres største idol. Laura gik langsomt derhen og stilte sig ved siden af William. Han vendte sit hovede og opdagede hende. Hans smil forsvandt, men kom hurtigt tilbage igen. Laura kunne mærke på ham, at han følte han havde gjort noget forkert og var blevet opdaget. Hun ville ikke være en kontrollerende kæreste, så hun prøvede at være cool omkring det. Han fortsatte sin snak med de tre piger hele aften, imens Laura sad ved siden af. Han havde ikke givet hende nogen form for opmærksomhed i to timer. Han talte først til hende da, han spurgte om de ikke skulle tage hjem.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...