Ålen i omklædningsrummet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2017
  • Opdateret: 13 mar. 2017
  • Status: Færdig
En indre konflikt fra en usikker person.

0Likes
0Kommentarer
36Visninger
AA

1. Ålen i oklædningsrummet

Jeg føler mig som et dyr. Ikke et flot og elegant rovdyr. Nej, nærmere det modsatte. Alle står i det lille omklædningsrum med de gule klinker. Her lugter klamt og fugtigt. De griner og virker så ligeglade. Men hvordan kan man bare det, når alle kan se? Her er der intet, der kan beskytte. Intet skjold. Når jeg kigger på mig selv, bliver jeg så ked af det. Eller jeg bliver nok mere vred. Hvorfor er jeg ikke tyndere? Det spørgsmål slipper lige så stille ind i mit hoved så mange gange om dagen. Det kryber ind i mine tanker som en ål. Ålen stopper aldrig. Den giver mig aldrig fred.

De fleste andre har taget turen under den kolde bruser nu. Og så er der mig, som sidder i hjørnet. Jeg ville ønske, at jeg var verdens mindste skabning. Hvis jeg bare var en lille bakterie, ville ingen bekymre sig om mig. Men det er jeg ikke, og jeg kan mærke alle blikkene. De er ligesom ålen i mit hoved. De fortæller, at jeg skal se anderledes ud. At jeg skal være tyndere. Hvordan får jeg ålen til at gå væk? Jeg bliver nødt til at få den væk. Den terroriserer mig. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på den.

Så er det vidst ved at være min tur. Ellers ville de lægge mærke til det. Jeg rejser mig rystende fra min lille hjørneplads på bænken. Mine ben skælver. Jeg lukker øjnene, men det hjælper ikke noget. Jeg står stadig i omklædningsrummet omgivet af blikkene. Jeg tror ikke, at jeg kan gøre det. Jeg kan ikke gøre det. Men jeg kan ikke gøre andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...