Er mit liv et liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2017
  • Opdateret: 16 mar. 2017
  • Status: Igang
Grace er født med en uhelbredelig sygdom. Hun har ikke været udenfor så længe hun kan huske. De eneste to personer hun har kontakt til er hendes mor og læge. En dag hører hun en bil. De får nye naboer så ser hun ham.
Da de endelig får kontakt vil hun ikke fortælle ham at hun er syg. Hvordan tackler hun deres "venskab?"
Inspireret af "Alt eller intet" en fantastisk bog.

0Likes
0Kommentarer
427Visninger
AA

5. 220-719-9222

Efter aftensmaden gik jeg op på værelset og læste, mor bankede på døren og kom ind. Hun havde en bog i hånden og sagde: "Skat jeg har en gave til dig," "Hvad er det?" Jeg blev helt nysgerrig. Hun satte sig på sengen og gav mig bogen i hånden. Jeg tog den og så der stod: '365 livsglade citater' derefter sagde min mor: "Det er en citatbog hvor du kan vågne op og læse et citat, de er dog på engelsk men der meget gode." Jeg blev super glad bare at min mor tænker på mig gør mig glad. Jeg gav hende et stort kram og sagde "Tak mor," "Det var så lidt skat." Hun rejste sig op: "Nå nu skal jeg nok lade være med at forstyrre dig mere," hun lukkede døren. Jeg kunne høre at hele familien overfor inkl. ham var udenfor. Jeg kiggede og så at de bar nogle flere kasser ind. Hans lillesøster Rosa (jeg har hørt de kaldte hende det) råbte pludselig: "Ian, kan du ikke hjælpe med den her." Ian..... det var hans navn. Jeg ventede på at han kom op på sit værelse så jeg kunne "kigge" lidt mere på ham, og straks kom der lys i i vinduet overfor. Jeg ved ikke helt hvorfor men mine ben trak mig pludselig bare hen til mit vindue, inden jeg opdagede det stod vi igen med øjenkontakt. Lige pludselig kiggede han ned, jeg vidste ikke hvad han lavede så jeg blev helt vildt forvirret. Synes han det var akavet? Straks tog han et papir op hvor der stod: 'Mit nummer 220-719-9222'. Jeg tog hurtigt min telefon frem og tastede straks hans nummer ind. Jeg lagde mig på sengen og sendte den første besked: 

G: Så Ian er dit navn?......;)

Jeg ventede og ventede, og nu havde vi endelig kontakt.

I: Ja det er det da.....p

I: Hvordan ved du egentlig det?

G: Jeg hørte din søster Rosa kalde dig det.

I: Du hører godt nok meget;)

G: Tja man kan hører meget igennem mine vinduer. 

I: Haha.

G: Haha......

.............

I: Nå mystiske pige... dit navn?

G: Kom med et gæt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...