Elsker, Elsker ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2017
  • Opdateret: 12 mar. 2017
  • Status: Færdig
Bidrag til 'Skønheden og udyret' konkurrence. Valgmulighed 3: En movella om at elske nogen trods deres fejl

4Likes
9Kommentarer
215Visninger
AA

1. Elsker, Elsker ikke?

Jeg spejder ned ad gaden. Usikker på, om du vil dukke op. Usikker på, om du vil lade mig vente forgæves. Igen. Månens skær spejler sig i vandets blanke overflade, og en let brise suser i trætoppene. Jeg kan godt selv høre, hvor pladderromantiske det lyder. Som er det begyndelsen på en smuk kærlighedshistorie. Sådan en kærlighedshistorie hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende.

Kan det være fordi, at jeg virkelig ønsker, at det er sådan? Fordi jeg virkelig ønsker en kærlighedshistorie som denne? Eller er det bare fordi, jeg har siddet for længe foran tastaturet i dag?

Jeg husker, hvert et ord du sagde, allerførste gang du tog min hånd. "Du er vant til at have kontrollen, men giv slip på nu, og så vil jeg styre dig". Du kørte dine fingerspidser længere op af min arm, og jeg slap kontrollen. Og jeg gjorde det for dig. Fordi du ønskede det, og lige i det øjeblik var jeg så forblændet, at jeg bare adlød, fordi jeg var bange for at miste dig ellers. Måske er det også derfor, jeg står her. Fordi jeg er bange for at miste dig.

Jeg lader skosnuden ødelægge vandets rolige overflade. Måneskinnets refleksion brydes, da jeg træder helt ud. Vandet trænges omkring mine sko, mens det langsomt lader sig opsuge. Jeg forestiller mig, hvordan al vandet fra pytten vil suges ind i mine sko. Og hvordan månen må finde et andet sted at spejle sit skær i.

En scene begynder at tage form i mine tanker. En almindelig begyndelse. En helt almendelig start på en kærlighedshistorie. Men her dukker den store kærlighed ikke op. For han elsker hende ikke. Han har udnyttet hende, han har leget med hendes følelser, og hun har adlydt hvert et ord. Fordi hun har brug for den kærlighed han giver hende. Også selvom den ikke er ægte. Men kærlighed er kærlighed i hendes øjne, ligemeget hvad grundlaget så er for den. 

Jeg kan allerede fornemme, hvordan mine fingre vil suse over tasterne. Tanken om, at du vil optræde i endnu en af mine bøger, som manden der ødelagde kærligheden, burde gøre mig trist. Og den gør mig trist, men noget i mig har altid vidst, at det ville blive sådan. Inderst inde har jeg altid kendt sandheden

Nok har jeg været godtroende, men egentlig har jeg helt inde i mit hjerte godt vidst, at du måske ikke virkelig elsker mig. Alligevel elsker jeg stadig dig. Fordi du er dig. Og jeg hader mig selv for det. Jeg hader mig selv for at elske dig så højt. 

Skoene svupper, hver gang de rammer asfalten. De efterlader sig aftryk, som et bevis på at jeg har gået her. Men om lidt vil jeg være forsvundet, og ingen behøver vide det. Ingen behøver at høre noget om den ulykkelig kærlighedshistorie, der har udfoldet sig i ellers så romantiske omgivelser. Måneskinnet. Vandet. Den lette brise. Det var perfekt. 

Månen lyste den tyste nat op, hvor stilheden ellers kun blev brudt af en ensom ugles tuden. Dens skær blev spejlet i vandoverfladen, som lå rolig under stjernernes vågen. 

Sætningen former sig i mit hoved. Starten på min ulykkelige kærlighedshistorie. Så idyllisk en nat på papiret. Der står ikke noget om, at månen bliver truet af de tunge skyer, at vandet kun danner en lille vandpyt eller at den lette brise får nakkehårene til at rejse sig. For alt er så smukt på papiret. Så utrolig smukt. 

Jeg har lært at elske ord. Jeg har lært at bruge ordenes kraft. De har en særlig magt, men jeg vil ikke udnytte den magt, som de besidder. Jeg er ikke en udnytter. Jeg er ikke som dig.

Jeg kunne ikke fordrage dig, første gang jeg mødte dig. For jeg kunne med det samme mærke, at du var en udnytter. At du er en udnytter. Hvorfor løb jeg ikke skrigende væk? Hvorfor så jeg ikke tegnene, de så tydelige tegn på, at det aldrig ville ende i ægte kærlighed? Måske fordi jeg var bange for at indrømme, at der er aldrig er nogle, der kommer til at elske mig. Jeg greb hver eneste lille gnist af kærlighed, jeg fik. Jeg var desperat, og når mennesker er desperate, så tænker de ikke.

Men du gav mig en ting. Inspiration. Jeg har aldrig skrevet så godt, som siden jeg lærte dig at kende. Ordene er kommet flydende, lige så nemt som der kommer vand ud af vandhanen. Mine fingre har sjældent været så ømme, men jeg bed smerten i mig, for jeg kunne ikke stoppe dem. Ikke med så mange gode sætninger inde i mit hoved. Du sagde, at jeg også inspirerende dig. Jeg har aldrig fundet ud af til hvad, men tanken om at jeg var nyttig, den varmede mig, 

Minutterne gik. Hun begyndte at tælle sekunderne. Og hun overbeviste sig selv om, at han ville dukke op. Et. Han kommer om lidt. To. Måske glemte han at låse døren og blev nødt til at vende om. Tre. Han faldt i søvn på sofaen, og er først lige vågnet. Tres. Han nåede ikke bussen. Hundred og tyve. En gammel dame faldt, og han blev nødt til at hjælpe hende på hospitalet. Firehundred og seksogtyve. 

Jeg vil skrive til dig. Fortælle dig, hvor meget du har såret mig. Hvordan det føles at blive droppet igen, men jeg kan ikke. Mobilen bliver liggende trygt i min lomme, ingen dumme beskeder bliver sendt. For jeg er bange for at miste dig.

"Du mister ingenting, han gør ikke andet end at såre dig". Jeg ignorer stemmen. Måske sårer du mig, måske er du dårlig for mig, måske lytter du kun halvdelen af tiden til, hvad jeg siger til dig, måske virker du ikke særlig ked af det, når du sårer mig, måske gør du aldrig noget ved de ting, som jeg fortæller dig, at jeg ikke bryder mig om, men derfor elsker jeg dig stadig.

Jeg hader dig, for sådan som du opfører dig overfor mig, men samtidig elsker jeg dig. Fordi... bare fordi jeg elsker dig. Fordi du er den eneste, der har vist mig kærlighed. Når vi er sammen, når vi er glade sammen, så er det et magisk øjeblik. Og så kan det være ligemeget, hvad der er sket i fortiden, eller hvad der vil ske i fremtiden. For lige i det øjeblik, der er jeg ligeglad med, hvor mange fejl du har. Lige i det øjeblik fokuserer jeg kun på den kærlighed, som blomstrer mellem os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...