We All Have Secrets...

Hvordan er det at være en 14 årig pige, der holder sin kæreste hemmelig for sine forældre? Hvordan er det når man opdager at den person man stolede allermest på, nemlig ens kæreste, er en utro? Hvordan er det når ens forældre som er skilt og så lige pludselig finder nogle nye at dele hverdagen med? Bliver man sur, ked af det, ignoreret, irritereret, glemt, eller noget helt syvende?
Det er bare lidt af de problemer Karoline har haft det sidste års tid, og det er ikke ligefrem det nemmeste.

0Likes
0Kommentarer
143Visninger
AA

1. Kaotisk morgen, en kedelig skoledag og ja, rygter...

*Karolines synsvinkel*

"Skat, der er morgenmad nu ellers når du det ikke inden skole"

Jeg lå i min seng og kunne hører min mor nede fra køkkenet, jeg havde ikke lyst til at stige ud af min dejlig, varme seng men jeg var nød til det for jeg skulle jo i skolen, desværre. Jeg steg ud af min seng, tog mine hullede bukser og en blomstret bluse på og rettede nu næsen mod at jeg skulle ned til mor i køkkenet. Jeg kom ned ad den sorte let slidte trappe og gik så hen og satte mig ved bordet, og begyndte at tage lidt morgenmad, mor kiggede på mig med et meget underligt blik og så ud som om hun havde et spørgsmål, eller noget hun skulle sige, men der kom ikke noget ud af hendes mund. Jeg kunne ikke forstå at der var så stille på det seneste, efter at far var flyttet. Mor havde heller ikke rigtig været sig selv siden at far flyttede for snart et halvt år siden, hun havde engang været en slags "rengørings freak", altså gjort rent hele tiden, og sørget for at alt var ryddet op var rent, men nu sidder hun bare i den store bløde lænestol inde i stuen og kigger ind i fjernsynet, selvom at det ikke en gang er tændt til tider. Der havde ikke været sådan rigtig ryddet op siden han flyttede, mor har ikke engang rørt en klud i tiden her siden at han var flyttet ”ud af familien”, hvilket jeg syntes var meget underligt eftersom at hun jo havde været en ”rengørings freak” tidligere. Mor havde bare i det helt taget ikke været sig selv efter at han var flytte, men på det sidste er hun begyndt at blive lidt mere som den ”gamle” mor jeg kender og elsker så højt, det skal ikke forstås som om jeg ikke elskede hende da hun ikke rigtig var sig selv, men der er bare et eller andet over den ”gamle” glade mor som jeg elsker.

Jeg synes faktisk at det var godt nok at mor og far blev skilt, for cirka et halvt år siden, for de havde skændtes om de mindste ting i slutningen af deres forhold, og nogle gange havde de skændtes så meget at far var nød til at køre hjemmefra, for at få raset af. Selvfølgelig har jeg været sindssygt påvirket af det den gang de skændtes for det gjorde mig jo bange når de råbte og skreg af hinanden, jeg har bare aldrig fortalt dem at jeg faktisk har været rigtig bange for hvad de kunne finde på overfor hinanden og sådan. Jeg var heller ikke rigtig blevet ked af det da han rejste, for jeg vidste jo godt at det var bedst for familien. I de seks måneder der nu er gået siden at han flyttede, har jeg kun været hjemme hos ham i en weekend, hvilket jeg er rigtig ked af, for jeg savner at være sammen med ham til hverdag. Men der er faktisk en grund til det, for han er flyttet til København nu og vi bor altså i Aarhus hvilket er rimelig langt fra hinanden. Ved godt at der findes tog der køre til København fra Aarhus af, men har bare ikke tiden til at tage helt til København… og nu skal det så ikke forstås som om at jeg er en eller anden vildt travl person, der skal noget 24/7 nej jeg har bare meget i mit hoved også fortrækker jeg hellere skole, lektier og veninder over at tage på den lange togtur til København. Wow jeg virker ligeglad med min far, det er jeg SLET IKKE jeg savner den mand mere end noget andet i den her verden. Men jeg ved faktisk ikke hvor meget han savner mig, han har nemlig ikke svaret på mine beskeder siden den dag jeg skrev til ham efter at jeg havde været hjemme hos ham i lejligheden i København lige efter at han var flyttet dertil. Det gør ondt at ens egen far ignorerer en helt, men altså han har det vel godt i København.

Mens jeg sidder og tænker kommer jeg pludselig i tanke om klokken, så jeg kigger op på uret

"SHIT!" er det første der flyver ud af min mund, mor kigger forskrækket op på mig da jeg rejser mig ekstremt hurtigt op fra stolen af. Klokken er 7:55, så jeg må skynde mig at tage mine sko og jakke på, og løbe op på skolen. Da jeg endelig når op på skolen kigger jeg på min mobil, klokken er 8:02 ”Det er fucking løgn! ” jeg er kommet 2 sølle minutter for sent. Fuck nej vi har Ole, Ole den sureste og mest perverse lærer på denne her skole, jeg kan slet ikke tage den mand, måden han snakker til mig på giver mig den sygeste kvalme... Føj nej jeg vil ikke have ham til time nu, han bliver sikkert pisse sur på mig fordi jeg kommer for sent.

Jeg er nået hen til døren hvor der står 8. x på og skal lige til at tage i håndtaget, men kommer så i tanke om at jeg var kommet ud af døren uden at have fået ordnet mit hår, så jeg bestemmer mig for at gå ind på toilettet for at ordne mit hår, inden at jeg tager til time. Jeg går hen ad den lange smalle gang og kigger på alle de forskelligfarvede døre som der er i gangen, en er blå, en er gule og fire bare er hvide eller sorte indimellem, imens at jeg går og kigger på de forskellige døre ser jeg pludselig noget tekst på en væg der står:

"Karoline Juhl fra 8. x fik taget hendes mødom af Jens fra 9. y for en 50'er… ”

Ved siden af var der en kommentar…

”Hahaha det viser bare hvor klam en luder Karoline egentlig er, føj for satan... ingen vil have sådan en”

Ved siden af kommentaren var skrevet et navn som jeg ikke helt kunne tyde, men man kunne med sikkerhed sige at det var nogen piger der havde skrevet begge dele (ellers har drengene nogen virkelig feminine håndskrifter, haha tro på det). Jeg kan mærke tårerne presse på da jeg læser det, for jeg kan slet ikke forstå hvordan nogle nogensinde kunne finde på at skrive sådan en løgn omkring mig eller bare i det hele taget skrive sådan noget lort om andre som slet ikke passer og det er ikke bare som her på væggen, det er også bare i det hele taget på sociale medier og sådan nogen ting, jeg kan ikke have det.

Jeg står lidt og kigger på det, men bestemmer mig for ikke at bare stå der og se på det lort, så jeg går videre ned ad gangen, og ender ved toilettet hvor jeg går ind og stiller mig foran spejlet og begynder at lave en fletning i mit efterhånden rimelig lange brune hår, jeg skyller mit ansigt og går så ud på gangen igen i retning mod klassen. Ole kigger meget surt på mig da jeg træder ind af døren

”Frøken Juhl du kommer 10 minutter for sent, du kommer lige hen til mig efter timen og snakker om det, men find dine danskbøger frem nu! ”

Jeg går ligeså stille hen til min plads, sætter mig ned ved siden af Chanella og finder mine danskbøger frem. Hannah smiler meget stort da jeg sætter mig ved siden af hende. Hannah er min bedsteveninde, og det har hun altid været, faktisk lige siden at vi startede i børnehave. Vi har været der for hinanden igennem alt og med alt mener jeg virkelig ALT, hun er faktisk bare en veninde i verdensklasse, som jeg ikke ville bytte for noget som helst i denne verden.

Da jeg satte mig ned begyndte hun at prøve på at fortælle mig noget, ved at mime og lave sjove fagter. Hun prøvede meget ihærdigt og længe på at fortælle mig det, og det fik mig bare til at grine, for hun så virkelig sjov ud når hun prøvede på at fortælle mig et eller andet som åbenbart var meget sjovt. Ole opdagede os og blev virkelig sur, han sagde til os at hvis vi larmede en gang til så skulle vi uden for døren. Det var som om at vi lige glemte det han egentlig lige havde sagt, for der gik ikke mere end fem minutter, før at vi sad uden for døren. Tiden gik bare endnu hurtigere da vi sad uden for døren, snakkede, fjollede og grinte, for nu havde alle fået frikvarter. Vi blev bare siddende og snakkede om lidt af hvert, hun kunne godt lide at snakke om drenge, især drengene fra de ældre klasser, jeg havde ikke ret meget lyst til at snakke om drenge, for den eneste dreng der betød noget for mig var min kæreste Rasmus. Rasmus og jeg har været sammen i 4 måneder nu, men vi skrevet og snakket i meget lang tid før at vi tog skridtet videre og blev kærester. Rasmus er tre år ældre end mig, det vil sige at han er 17 år, men det gør mig slet ikke noget for så er han bare lidt mere moden end alle de der andre tåber der nu går i min klasse, han er også meget smilende, glad, sød, dejlig, kærlig, omsorgsfuld mange andre ting faktisk er det bare nemmere at sige at han er den helt perfekte fyr for mig.

Nu når jeg sidder og tænker over det så er Hannah faktisk den eneste der at jeg er sammen med Rasmus, men det gør mig heller ikke noget at mor ikke ved det endnu i hvert fald. Hannah er meget interesseret i at høre hvordan det nu går med mig og ham, og jeg er også meget glad for at jeg har hende at snakke med om ham. Jeg kender hende rigtig godt og kan godt mærke på hende at hun er lidt jaloux over at jeg har Rasmus, for hun har aldrig haft et forhold der har holdt ret meget længere end et par måneder, og det er altid endt med at hendes daværende kæreste der var gået fra hende og ikke omvendt. Hannah sad længe og snakkede om en eller anden fyr fra niende klasse som hun havde fået et crush på, men jeg lyttede egentlig ikke rigtig til det hun sagde for jeg sad og tænkte på Rasmus. Klokken ringede ind og vi gik til time, resten af dagen går meget som skoledagene plejer at gå, så det vil sige at dagen er meget langsom og kedelig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...