May Dreams come True!

Drengene flytter ind hos Ariel og hendes familie i en periode da de skal have hjælp med at skrive sangene til deres nye album. Harry finder et lap papir på gulvet, hvor en helt fantastisk tekst står på, men han ved ikke hvis tekst det er, så han vælger at beholde den. Men den er Ariel ikke helt med på. Så en underlig stemning breder sig mellem hende og Harry, men vare den ved? Og hvad sker der når Ariels far invitere pigerne, Amber, hendes storebror, samt drengene med på en ferie.
Og går alle drømme virkelig i opfyldelse?

10Likes
1Kommentarer
1525Visninger
AA

4. ~Kapitel 2~

 

 

Jeg sad på mit værelse. Drengene var kommet, og far havde sagt at vi skulle ud og spise for at fejre deres ankomst. Jeg havde på fornemmelsen hun ville komme over hver dag hvis hun vidste at det var drengene der var her, ikke at det ændrede noget, for det var hun alligevel. Amber havde altid sagt at vores hus var hendes 2 hjem og at hendes var mit.

 

Jeg smilede lidt da det gik op for mig at sangen var tæt på at være færdig.

 

Jeg ved ikke helt hvordan det skete, men et eller andet gik igennem mig da jeg havde forladt drengene og var gået ind på mit værelse igen.

 

Da jeg kom ind på værelset, havde Amber lagt en seddel

 

Hey Girl!

Sorry i have to leave!

But Jackson called an asked if i wanted to came over, and, hello it’s Jackson!

I hope you having fun with whit your new guests

I’m coming over tomorrow at 11 am.

Love u!

~Amber

 

Jeg kunne ikke vente til i morgen hvor hun fandt ud af, at det var One Direction som var hos os, hun ville flippe totalt.

 

Jeg grinte ved tanken om hendes ansigt når hun så en af drengene.

 

“Ariel er du ved at være klar? Vi kører om 5 time!”

 

Min fars stemme kunne høres hele vejen igennem huset, så det undrede mig hvis ikke drengene havde hørt ham os.
 

Jeg undlod og svare, og gik i stedet hen til mit walk in clothes, hvor jeg skulle finde det helt rigtige sæt tøj. Jeg vidste at min far gik meget op i at vi så præsentable ud når vi skulle ud og spise med de nye gæster. Derfor gav han mig næsten hver gang penge til at gå ud og købe en rigtig flot kjole.

 

Jeg ved det, jeg lyder virkelig som en snot forkælet unge, der får alt hvad jeg peger på, hvilket også var grunden til jeg valgte at sige nej tak, og finde det perfekte sæt tøj, ud fra det tøj jeg allerede har!
 

Hvilket jeg gjorde! En flot lyserød sommerkjole, med sløjfer ved skulderne, et flot guld bånd omkring livet og åbninger nede ved bene. Et par flotte rosa stiletter, samt en matchende pung og nogle solbriller, det er trods alt midt i sommerferien!


 

Jeg lagde det sidste af min makeup, og fik sat mit hår så det sad perfekt!

 

Hvor efter jeg puttede min Rosa Iphone 7 ned i min taske, samt en lille makeup taske hvis der skulle ske et eller andet. En lille parfume, samt mine bilnøgler. Ja du hørte rigtig jeg har min egen bil. Den fik jeg af min far i min 16 års fødselsdagsgave.

 

Men eftersom vi var mange der skulle afsted, og jeg vidste vi alle sammen ikke kunne være i vores bil, regnede jeg med at jeg selv kørte og sikkert tog Amy eller en af drengene med mig.

 

Urgh hvor jeg håbede at det var Amy jeg skulle have med. Bare det ikke var Niall! Jeg var stadig pinlig berørt over det der skete tidligere da drengene ankom. Det var så pinligt!

 

Jeg forlod mit værelse da jeg var sikker på jeg havde alt med mig, hvor efter jeg langsomt gik ned af gang, hvor jeg kunne hører de alle sammen stod nede i foyeren og ventede. Selv Amy stod og snakke livligt med Niall. Hun kunne slet ikke holde mund. Typisk Amy.

 

Jeg gik ned af trappen, og fortrød i samme sekund at jeg havde taget høje hæle på, da de alle sammen rettede deres blik op på mig.

 

“Ariel! Der er du!” Min far smilede stort til mig, som jeg svarede let. Jeg skyndte mig ned af trappen da det virkede alt for film agtigt. Men det skulle jeg aldrig ha gjort, for lige da jeg var ved at være nede snublede jeg og var lige ved at falde så lang som jeg var. Hvis ikke det var for personen der greb mig.

 

Ups…

 

“Ariel!? Er du okay min skat?” Fars bekymrede stemme skød gennem stilheden. Jeg kunne svagt hører Amy fnise.

 

“Ja jeg har det fint far..” Svarede jeg, hvorefter jeg langsomt kom på benene igen. “Tusind tak fordi du greb mig…” Jeg så langsomt op, for endelig at finde ud af hvem der havde grebet mig. Harry. Selvfølgelig var det ham. Jeg kunne hører drengene grinen svagt bag os.

 

Harry grinede ikke af mig. hvilket jeg faktisk havde ønsket, da det ville være bedre end det pokerfjæs han havde placeret. hvorfor skulle han dog også være så svær at læse?!

 

“No problem.” Svarede han bare hvorefter han gik hen til de andre drenge. Jeg kiggede kort over på dem. Niall sendte mig et fjoget smil. Ups, jeg kan da hellere ikke gøre andet end at latterliggøre mig selv fortiden.

 

“Nå men far, da vi ikke allesammen kan være i limoen, skal jeg nok kører. I skal bare finde ud af hvem jeg skal tage med.” Jeg så på min far mens jeg sagde det.

 

“Tak min skat, det er kun nødvendigt at en tager med dig, men hvem ved jeg ikke.” Min far smilede stolt til mig. Jeg vidste ikke rigtig hvad han var stolt af, men jeg var glad så længe jeg gjorde ham stolt.

 

“Jeg skal nok kører med dig..” Sagde en hæs stemme. Seriøst? Hvorfor krøltoppen? Alle andre end ham, ja selv Niall!

 

“Fint med mig,” Smilede min far.

 

“Os fint med mig, så kom med ud, min bil holder i garagen.” Svarede jeg og begyndte at gå hen til døren, som jeg åbnede. Jeg gik ud i indkørslen, og satte kurs mod garagen, velvidende at Harry var lige bag mig.

 

Jeg trykkede på en knap som fik garage portene til at gå op, så alle vores biler kom til syne. Min plus de 3 min far egede, og så en tom plads som var til når Amy engang blev 16 og skulle have sin bil.

 

“Når hvilken er så din? Ferrarien?” Harry så interessant på de mange biler der holdte i garagen. Hans blik lå dog længere på MGA’en som holdte som den nr. 2.

 

“Argh, jeg har faktisk lidt smag i biler,” Svarede jeg og lød fornærmet, hvilket bare fik Harry til at kigge underligt på mig. Jeg grinede svagt hvorefter jeg trykkede på mine nøgler, som fik bilen til at låse op, og lygterne til at tænde.

“Det da løgn..” Mumlede Harry. Det var sikkert ikke meningen at jeg skulle hører det, men det gjorde jeg altså.

 

“Skal du med, eller vil du stå og glo på den hele dagen?” Spurgte jeg og gik hen til bilen. Jeg satte mig hurtigt ind, og fik straten bilen. Hurtigt var Harry henne på siden af bilen og fik sat sig ind ved siden af mig. Jeg kiggede kort over på ham og smilede svagt, hvor efter jeg kørte ud af garagen, hvor jeg kunne se far stå med de andre drenge. Jeg grinte svagt da jeg kunne se kæben falde på dem alle, selvfølgelig på nær far, da han jo godt vidste hvilken bil jeg har.

 

Jeg stoppede oppe foran dem. “Hey far vi kører nu, vi mødes bare ved restauranten ikke? Vi venter på jer ude foran” Jeg gav ham ikke tid til at svare før jeg gassede op, så en skøn lyd fyldte mine øre, hvorefter jeg satte i gear og kørte mod restauranten.

 

Der var en underlig stilhed mellem os i bilen på vej ned til restauranten. Hvorfor ved jeg ikke, okay det har måske noget og gøre med mit pinlige stunt lige før vi skulle afsted, men shhh! Det er der ingen som kan huske, på nær Harry Styles. Styles, tror i han er god til at style tøj? Det må jeg altså spørge ham om en dag.
 

Jeg tændte langsomt for radioen, hvilket jeg fortræd i samme øjeblik jeg havde tændt den. ud af højtalerne spillede “Drag Me Down” af One Direction. Pokkers tag dig Amber! Hvor skal du også være så vild med One Direction!?!

 

Harry fik store øjne da han hørte den velkendte sang. “Det er ikke som du tror!” Var jeg hurtigt til at frem stønne. Hvad tænkte han dog ikke om mig lige nu?
 

“Nå ikke? Det lyder ellers som om at du godt kan lide vores sange” Smilede han flabede. “Det er ikke mig der hører på jer, det er min veninde…” Mumlede jeg irriteret.
 

Da vi ankom kørte jeg om bagved, hvilket vi altid gjorde, pga vores berømte gæsters sikkerhed, og fandt vores private P-bås. Jeg satte bilen i frigear. og trådte hurtigt ud af bilen. Jeg gik hen til bagindgangen, hvor jeg stillede mig og ventede på at kunne se vores limousine, som kørte ind på parkeringspladsen 2 minutter efter, og så er aften begyndt.

  ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Hey Smukke mennesker! Så er jeg tilbage jeg ved det har været en evighed siden jeg lagde det første kapitel op, men der har været en masse personlige problemer som jeg har været nød til at tage mig af... Men her kommer kapitel to, og 3'eren skal nok komme snart, promise! Og som nogle af jer nok kan se, er skønneste Blomme, som, By the way, har et smukt navn, lovet at hjælpe mig med at rette og sætte billeder ind, og mon ikke jeg kan få hende overtalt til at skrive et kapitel eller to ;) Nå men ny kapitel 2! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...