May Dreams come True!

Drengene flytter ind hos Ariel og hendes familie i en periode da de skal have hjælp med at skrive sangene til deres nye album. Harry finder et lap papir på gulvet, hvor en helt fantastisk tekst står på, men han ved ikke hvis tekst det er, så han vælger at beholde den. Men den er Ariel ikke helt med på. Så en underlig stemning breder sig mellem hende og Harry, men vare den ved? Og hvad sker der når Ariels far invitere pigerne, Amber, hendes storebror, samt drengene med på en ferie.
Og går alle drømme virkelig i opfyldelse?

10Likes
1Kommentarer
1734Visninger
AA

3. ~Kapitel 1~

 


 

Jeg sad på mit værelse, og prøvede at få en af mine mange tekster til at passe sammen. Jeg sad med enden blyanten i mundvigen. Ja, du hørte mig, jeg sagde blyant. Jeg ved godt at det er meget nemmere bare at bruge min Macbook, men jeg synes der er noget klassisk over at skrive sange, og jeg vil altså helst gøre det i min lille notesblok.

Jeg kræssede små A'er ind i hjørnet på siden, nu tænker i nok, hvem er hun så vild med, men nej, A er for Ariel Harper, hvor mine forældre fik den idé fra skal jeg ikke kunne svare på. Måske Ariel fra Disney?. Jeg har i hvert fald hørt på dette i alle mine 17 år. Jeg kigger ud af vinduet og ned i den gamle velkendte have jeg altid har set udefor an mig vindue, hvor jeg legede med min syv år yngre lillesøster, Amy da vi var små. Mit blik kørte videre over væggene med alle billederne af de sangere min far havde haft på besøg så de kunne hjælpes ad med at skrive sange til deres nye album. Ja, fordi min far er Austin Harper og han ejer et af Englands største sangskrivnings firmaer.  

“Ariel, grubler du stadig over den tekst?” Jeg blev trukket tilbage til virkeligheden. Ambers stemme kunne høres i hele værelset. “Skynd dig nu, din fars nye gæster kan være her hvert øjeblik det skulle være, og ikke for noget, ligner du altså lidt en død fisk lige nu.” Snakkede hun let videre, hendes kommentar fik mig bare til at ryste grinede på hovedet af hende.

Amber, er min bedsteveninde, og har været det siden vi kunne gå, trods vores mange forskelligheder. Det hjalp nok os lidt at vi brugte rigtig meget tid sammen som små, da vores forældre var rigtig gode venner, og stadig er det den dag i dag.

“Ariel! Let så din fede røv og kom i noget ordentligt tøj og få gjort noget ved det ansigt! Du kan ikke vise dig sådan der, når gæsterne kommer! Den sang kan altså altid vente, og du ved hvor meget din far hader at vente på dig!” Efter hendes lange prædiken rejste jeg mig grinende.

“Men jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal tage på…” Startede jeg uskyldigt og kiggede opgivende på Amber, som bare sukkede højlydt af mig, hvorefter hun gav sig i krig med mit tøjskab. “Altså, det skal ikke være for flot, men du skal hellere ikke ligne et fjols der er blevet slæbt ind fra gaden…” Jeg grinede kort af hende, og lukkede så resten af hendes lang talen ude, så jeg igen kunne koncentrer mig om min sang.

The world can be a nasty place
You know it, I know it, yeah
We don't have to fall from grace
Put down the weapons you fight with

Igen sad jeg med blyanten i mundvigen og kunne bare ikke rigtig finde noget der passede til. “Her! Det perfekte outfit!” Udbrød Amber midt i det hele. Amber kendte mig godt, og vidste derfor præcis hvilket tøj jeg godt kunne lide at have på, så at hun havde fundet en skjorte til mig, undrede mig virkelig ikke. Jeg grinede svagt af det faktum at hun måske kendte mig alt for godt.

Kort tid efter havde jeg fået tøjet på, og Amber stod nu og prøvede at få min høstak af et hår til at sidde nogenlunde, det endte dog med at hun bare sat det op i en høj, løs hestehale og fik nogle små totter omkring mit ansigt til sidde løst. Der gik ikke mindre end fem minutter fra jeg var klar til min far råbte nede fra gangen at gæsterne var kommet. Jeg grinte svagt af den geniale timing. Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, endnu, men jeg elsker at grine og gør det på de sjoveste tidspunkter. Jeg rejste mig langsomt fra min store bløde seng, og begyndte langsomt at gå hen mod døren.

“Og hvis der er en lækker en, så han min!” Jeg kunne hører at hun grinede lidt mens hun sagde det. Jeg ryster bare på hovedet inden jeg langsomt gik ned af trappen, så jeg endte i vores entre. Min far stod og kiggede på mig da jeg kom ned. Et stort smil brede sig på min mund da jeg så Amy stå i en fin pink kjole, som jeg havde købt til hende på hendes 10 års fødselsdag. Jeg gik langsomt ned og hurtigt havde jeg min lillesøster i armene. Jeg grinede svagt af hende. “Hvor er du fin Amy” smilede jeg til hende. Hun drejede stolt rundt så jeg kunne se hele kjolen.

“Piger kom nu herhen, gæsterne er på vej ind i indkørslen.” Vores far smilede en smule hemmelighedsfuldt. Han fortalte aldrig hvem gæsterne var før de ankom. Jeg stillede mig ved siden af min far. Amy stillede sig foran mig. Jeg lagde hurtigt armene omkring hende så de lå ned af hendes mave. Vi kunne høre skridt nærme sig på verandaen. Jeg smilede da døren langsomt åbnede sig og vores chauffør Charles kom frem. Han nikkede kort i min fars retning, hvorefter han åbnede døren helt.

4 velkendte drenge stod i døren og smilede stort til os. Mit blik lande først på en dreng med et stort smil, hans lyse hår var ikke til at undgå at se. Hans øjne lyste af glæde og man kunne nemt fornemme at han virkelig var fyldt med energi. Mine øjne søgte videre mod en dreng med kort, brunt hår. Han så meget voksen ud, han var helt klart den mest modne af dem alle sammen. Hans brune venlige øjne var rattet mod mig. Jeg sendte ham et venligt smil, hvorefter mit blik søgte videre til den 3. De røde seler, var umulige ikke at få øje på, og hans stribede trøje passede godt til ham. Hans blå øjne lyste af glæde, og hans halvlange hår sad perfekt. Den sidste i rækken, en fyr med store krøller, og et par grønne øjne, der fanger mit blik, lige så snart jeg så på ham. Han sendte mig et charmerende smil, så hans perfekte smil kom til syne. Jaer, så hvis du ikke har gættet det endnu, så er det One Direction, som stod i min dør og kiggede på mig, og man kunne tydeligt mærke, at alle rygterne om deres personlighed, talte sandt.

“Velkommen drenge, jeg er Austin, det er mig der ejer firmaet, og jeg skal hjælpe jeg med at få lavet sange til jeres næste album.” Min far startede ud præcis som han altid gjorde når vi får nye gæster. “Og dette er min assistenter,  Aston, han vil også være her til at hjælpe jer, hvis det skulle blive nødvendigt.”

Jeg så mig forvirret omkring. Aston? Er han her? Jeg havde slet ikke set ham komme. Jeg så mig kort over skulderen, og ganske rigtig stod Aston lige ved siden af mig. Jeg grinede svagt.

“Og grine øret der, er ældste min datter, Ariel” Han pegede på mig med et sjovt udtryk i ansigtet. Jeg stoppede straks med at grine og så hen på drengene der alle stod med et fjogede smil, spredt på deres ansigter. “Og dette,” Han pegede mod Amy og fortsatte, “ er min yngste datter Amy. De bor her i huset mig, så de vil kunne holde jer lidt med selskab. Og en ting, fingrene fra Ariel.”  Hvis ikke jeg kendte min far, havde jeg nok ikke taget alvoren i hans stemme så tungt, men jeg kendte ham efterhånden godt, han var trods alt min far. Og kærester, var forbudt område, og specielt når det handlede om fars kunder. Det var jeg ikke i tvivl om.

Drengene så hurtigt op på min far, hvorefter de igen så på mig og Amy. De nikkede hurtigt. Dog, nogle mere tydeligt end andre. Kunne bestemt mærke et par øjne ligge på mig. Jeg så over på Harry, hvis øjne allerede var rettet mod mig. Dog fik en albue, der blev sendt ind i siden på ham, ham til at kigge væk. Han nikkede en smule mere tydeligt til min far, der bare stod med et stort smil på læberne.

“Nå piger, Aston, vil i tage drengenes kuffert og vise dem til deres værelser?” spurgte far. Jeg nikkede, selvom jeg godt vidste at det ikke var et spørgsmål, men en konstatering.
Jeg nikkede, hvorefter jeg blidt skubbede til Amy, der hurtigt gik hen til Niall og sendte ham et stort smil, hvorefter hun tog hans den mindste taske. Jeg smilede lidt af hende, hvorefter jeg hurtigt var henne ved Liam og Louis, og tog en af deres tasker hver. Og Aston tog en af Nialls og en af Harrys.

“I kan bare følge med mig, så skal jeg vise jer til jeres værelser.” Jeg så venligt på dem inden jeg vendte mig om og gik hen mod trappen som jeg gik op af. “Ariel flyt dig! Jeg vil vise dem deres værelser!” Jeg kunne mærke Amy prøve at trænge forbi mig på vej op af trappen. Et lusket smil, bredte sig på mine læber. “Så må du jo se om du kommer først!” Svarede jeg hvorefter jeg begyndte at løbe op af trapperne.

“Hey det er snyd! Du er meget hurtigere end mig! Og jeg kan slet ikke følge med dine girafben!” råbte hun efter mig. Jeg grinede bare og løb videre hen af gangen, hvor jeg passerede mit eget værelse. Jeg kunne se Amber stå og rode i mit tøjskab og et forfærdede blik var spredt på hendes ansigt. Hun havde sikkert fundet et eller andet hun ikke brød sig om. Jeg fortsatte et stykke længere ned af gangen og stoppede foran et stor brun dør. Jeg stoppede op og vente mig om, hvor jeg kunne se Aston stod og grinede stort af mig.Hvorfor nu det? Hvad havde jeg nu gjort? Jeg kiggede underligt på ham, og kunne mærke at mit det ene øjenbryn gled på.

Først der gik det op for mig at hele gangen var badet i tøj. Jeg drejede langsomt hovedet ned til kufferten i min hånd. FUCK! Kufferten var ikke længere lukket og ikke ret meget tøj lå tilbage i den.En brændende følelse brede sig i min kinder. Høje grin lød bag mig. Fuck! Jeg turde slet ikke se tilbage. Det var SÅ pinligt! Jeg vendte mig langsomt om, og kiggede ned i jorden. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at se på Niall. Hvordan kunne jeg også lade mig selv rive med på den måde?

“Det… det må du virkelig undskylde Niall, jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig.. Jeg skal nok samle det hele op igen!” Jeg følte mig virkelig flov. Jeg havde endelig mest lyst til bare at forsvinde, men det var nok ikke rigtig en mulighed, uheldigvis.

Et chok gik igennem mig, da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg så forskrækket op. Hvilket jeg aldrig i mit liv skulle have gjort, for lige foran mig, stod Niall og så ned på mig. Ja, han så ligefrem ned på mig, om han gjorde det fordi jeg var lav, ja jeg er ikke ret høj, eller om det var fordi han så ned på mig som om jeg ikke var noget. Han så meget seriøst på mig.

Grin lød i hele rummet. Jeg kiggede ned mod de andre drenge, som slet ikke kunne holde deres grin inde. “Niall du skræmmer jo livet ud af pigen” Jeg så på Louis som så på Niall. Det var lige før han grinte så meget at han fik tårer i øjne. Selv Liam stod og grinte af mig. Amy, som stod foran Liam, lagde specielt ikke skjul på hun elskede den situation jeg havde bragte mig selv i.

Den eneste der endelig ikke stod og grinede af mig, var, til min forundring, Harry. Han stod bare med et smørret smil på læben. Et grin lød bagfra. Jeg kiggede forvirret på Niall der åbenbart ikke længere kunne holde masken som de andre heller ikke kunne. Og der gik det op for mig, at han havde lavet sjov med mig. Endnu engang spredte varmen sig fra mine kinder, og blev spredt ud i hele kroppen. Det var endnu mere pinligt.
“Bare rolig, det okay,” fik Niall endelig fremstammet mellem alle sine grin.

“Meget morsomt. Amy, vil du vise drengen hvem der skal bo hvor? Jeg skal lige noget på mit værelse.” Spurgte jeg min søster om mens jeg havde fået det meste at tøjet ned i kufferten igen. Hun nikkede. Hun nød virkelig at jeg stod i den her situation.

Lige nu var jeg endelig glad for at vores far havde tvunget os til at lære fransk. Så kunne jeg bare håbe på drengene ikke kunne det. “Il y aura vengeance.” Sagde jeg da jeg passerede min søster. Hvilket betyder, at der kommer hævn.

Drengene stoppede med at grine, og så nu bare underligt på mig. Puha. Jeg havde ret, de fattede ikke en brik af hvad det var jeg sagde. Godt.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hey Mennesker! Nu er historien skudt i gang! Tusind tak fordi i læser med på min historie! Jeg har besluttet mig for, at jeg vil lægge den her op og dele den med jer ! Skriv gerne hvad i tænker om den, og hvis du kan li’ den vil et like og en favorit være fantastisk!
Og sorry hvis det der står på fransk ikke er skrevet helt rigtigt xD

Elsker jer!
 

~Abildgaard

~ Rettet af Blomme

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...