No Way Out - Justin Bieber & Ashley Graham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2017
  • Opdateret: 19 nov. 2017
  • Status: Igang
Penge, stoffer og sex! Han lever livet, men en dag får han en sms fra en ukendt person, ved denne person noget om hans forretning eller hans forældre? Der er i hvert fald noget med nogle ringe som har tilhørt til hans forældre, men hvem er hans forældre. For 26 år siden skete der noget forfærdeligt med den gamle kongefamilies arving, død. Ingen ved hvem den sidste i familien er eller hvad de rigtig hed til efternavn. Alt er et stort spørgsmål? Drengen som lever livet, for ikke det liv han vil, kommunen kommer og overflytter ham til familien Bensen. En familie med en mor og pap-far med gode jobs, de mangler ingen ting, ikke andet end spænding for deres datter. Hvad er der med hans gamle børnehjem? Hvem er de biologiske forældre? Hvem er Ashleys rigtige far? Hvem døde? Og hvilken spænding ønsker Familien Bensen deres datter??

3Likes
3Kommentarer
834Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Justin Sylvester P.O.W

 

 Location: Et sted nær California Republic Bank, Beverly Hills. Dato: onsdag d. 13, Maj 2020. kl. 10:52. 

 

 

’’Hahahah!!.. Tror du det har været sjovt at bo på børnehjem hele sit liv? Fuck!.. så kan du tro’ om. For det har det sku’ ikke, SLET IKKE!’’ Jeg hader at møde venners, venner. De spørg altid om så meget, om alt mellem himmel og jord, liv og død. Og hvis der er noget jeg ikke vil tale om så er det om mit liv! De eneste to der ved noget om mit liv det er T. J. og Liam. Ser du grunden er sådan at vi har boet på børnehjem sammen, eller de kom da jeg var 3 år gammel.

 

Liam, T.J. og jeg har altid gået sammen, eller lige siden jeg kunne husk det i hvert fald. Det startet egentlig med at det kun var Liam og jeg der gik sammen, vi klinget bare rigtig godt sammen. Vi havde den samme tankegang. Han er ikke bange for at åbne munden, når der er noget der irritere ham. Det skal vist nok også lige siges at vi har været oppe og toppes ret tit, men vi kommer altid over det og bliver gode igen. Han har det der typiske blonde hår eller hen af det der leverpostej hår som man kalder det. Når solen står ned på hans hår, er man slet ikke i tvivl hvor han har sit hår fra, hans mor. Fuck! Hun har det sygeste hår!! Så tykt med så meget glans! Det flotteste blonde hår så man næsten ikke turde at rører det. I mørket for han det brune hår, eller som jeg sagde før leverpostejsfarvet hår, det har han fra sin far.

 

T.J. var meget stille på børnehjemmet, der var bare lige en episode hvor han sagde pædagogerne igen, med den sjoveste kommentar nogensinde, siden da har han åbnet sig op for os, og været den mærkelige og sjove type i gruppen. Han har det der store mørkebrune hår, så typisk ham at skulle ryste det og komme med et sødt smil bare for at score en pige, og det er altid!! Han er ikke så høj, eller lidt laver en mig og Liam.

 

Når jamen lad mig fortælle lidt om mig selv når nu jeg er i gang. Mit navn er Justin Sylvester. Jeg har aldrig tænkt mig om, jeg har altid gjort tingene på min måde, der findes ikke kun en, der findes to! Den rigtig måde og min måde. Jeg siger altid hvad der lige passer mig, og hvad rager det mig om folk ikke kan lide det, de må finde sig i det, det er ikke mit problem. Jeg har haft mange frisurer, men jeg har fået det groet ud så der er lidt mere at tage fat i. Der er mange som har kaldt min hårfarve får hasselnød brun, men da det er groet ud er det blevet lyser, så det har en overgang til en lysebrun farve i spidserne

 

Da jeg ankom til børnehjemmet Bridges of Faith International, -Grunden til jeg siger at da jeg ankom til børnehjemmet, er at da mine forældre eller en anden ingen ved om det var dem eller ej, døde i en bilulykke. Pædagogerne på børnehjemmet vidste ikke hvad jeg hed så de gav mig navnet Sylvester, det gik ret hurtigt op for mig at det navn, det ikke lige var mig. Men fordi de havde døbt mig det, kunne jeg ikke ændre det, eller det påstod de da jeg var 7 år gammel, -altså helt ærligt! Selvfølgelig kan man ændre sit navn!. Så jeg blev sat til at finde mig et nyt navn, da jeg ikke ville hedde Sylvester. Det kom til mig i en drøm, den drøm der egentlig skabte Justin Sylvester!.  Når men da jeg ikke kender mine forældre, boet jeg på børnehjemmet, indtil der var nogle som ville adoptere mig, men det skete aldrig, Jeg blev 15 år, fik jeg et brev om at jeg var nødt til at få mig en bankkonto, for der var nogle penge der tilhørte mig, da jeg læst det kunne jeg ikke lade vær med at grine, troede simpelthen jeg skulle dø af grin, for de eneste penge jeg havde, var fra mine hash-kunder. Men jeg fik aldrig lavet den konto, eller indtil de ringet til mig og sagde at det simpelthen skulle ske nu! De kunne ikke risikere at så mange penge ikke lå på en konto. Så der blev jeg tvunget til at gå ned i banken, med pas og det hele af en pædagog, og der fik vi lavet den konto, hvor mine penge skulle ind på. Hvor pengene kom fra anede jeg ikke, men jeg ved sku at jeg blev milliarder på det, og penge takker man ikke nej tak til.

 

”Se dig lige for!” kom det spydigt fra en pigestemme, som forsvandt bag mig. Det fik mig til at opdage trancen, jeg var kommet i fik mig til at ligne en der stenet den for meget. Jeg vendte mig om for at se nærmere på hvem der var gået ind i min skulder. Lige i det jeg vender mig om for at se hvem det er, kommer solen frem gennem skyerne. Det for hendes hår til at se så fængende ud som det svajer i luften for hver gang hun tager et skridt. Det føltes helt ligesom at ryge i en trance igen, men på den gode måde. Liam puffet sin albue ind i min side så jeg kigget dumt på ham.

 

”Hvorfor gjorde du det!!?” snarret jeg af ham. Han rystet bare på hoved og grinte af mig. Han vendte sig om for at gå den anden vej end hende pigen der gik ind i mig. Mine ben begyndte at gå efter Liam, men mit hoved kigget stadig på pigen bag mig. Jeg måtte finde ud af hvem denne pige er! Det var først da jeg vendte hoved i den retning vi gik i, gik det op for mig at T.J. og hans venner var gået, så det var kun mig og Liam der var på vej ned i smykkeforretning, det kunne være at T.J. skulle sige farvel til hans venner, også ville mødes med os dernede. Han var den eneste der stadig kørte på skateboard, Liam havde fået knallert men det var sjældent han kørte på den, for det meste kørte vi i min bil trademark black 1967 Chevrolet Impala.

 


 

Vi skulle bare lige rundt om hjørnet, også var vi egentlig ved butikken, Liam var den første til at komme rundt, lige efter ham kom jeg med, og da gik det op for mig at T.J. allerede var der inde, for hans knallert stod uden foran men det gjorde selve T.J. ikke. Jeg tog min mobil op ad lommen for at skrive en besked til T.J. at han skulle komme ud.

 

”2 sekunder Liam, vi skal lige ha’ en smøg” Min stemme lød afslappet men jeg kunne mærke at den var meget spændt op og at der skulle bruges flere kræfter på at sige noget. Jeg lagde mobilen tilbage i fore lommen, og fisket mine smøger op ad min baglomme. Liam hintet med hånden foran mine Prince light, for at få en af mig, jeg havde ikke noget imod at de tog nogle smøger fra mig, for jeg tog også nogle fra dem. Derfor kastet jeg pakket over til ham, så jeg kunne tænde min egen smøg. Med min cigaret i mellem løberne og lighteren tændt for enden af den, kom T.J. ud af døren til butikken. Liam kigget sig til siden for at se om det var ham, da han så det brede smil på T.J.’s læber kastet han pakken videre til ham, og jeg så mit snit til at kaste lighteren til Liam.

 

Vi stod i et stykke tid foran butikken og røg indtil der ikke var så mange mennesker, det gik op for mig at jeg havde bedt T.J. om at hente et Rolex i guld til mig. ”Du T.J. fik du købt det der ur til mig?” Røgen flød med ud gennem mine læber sammen med ordene. Han svarede ikke på mit spørgsmål, men hintet bare med hoved mod hans knallert, et tegn på at det bare lå nede under sædet. Jeg erkender at jeg vidste hvad han hentyder til med et nik, og skoddet smøgen i jorden med min fod. ”Skal vi?” Jeg nikker ind mod smykkerne i vinduet. De andre gør sig enig ved at kaster deres smøger på jorden og lave håndtegn til hinanden. Jeg går ind i mellem dem og klemmer deres skuldre lidt, det her må bare ikke gå galt!

 

Jeg skubber døren op til butikken med min skuldre, da jeg har siden til døren, for at jeg kunne nikke til drengene. Der kørte så mange ting rundt inde i hoved på mig, jeg skulle bare ha’ det smykke!! Min mors og fars ringe skal ikke ligge her inde, de tilhøre mig!! og ingen andre! Drengene vendte sig om mod to unge ekspedienter for at distrahere deres opmærksomhed, så de ikke kunne se hvad jeg gjorde. Jeg gik med rolige skridt med hænderne nede i mine fore lommer hen til den ældre dame der nu stod og kikket på nogle gamle kvitteringer. Da jeg stod foran hende opdaget hun mig ikke så jeg slog begge mine håndflader hårdt ned i glasdisken.

 

”Hvis du skal opføre dig så uforskammet unge herrer, må jeg bede Dem om at gå igen” Hendes ord lød selvsikre men ikke hendes stemme, jeg kunne hører aller inderst inde at hun skælvet engang imellem. ”Du har noget der er mit!!” Mine læber vare stramme, og mine tænder var bidt hårdt sammen. Jeg skulle bare have dem! ”Det tror jeg ikke! Du ligner ikke en der kunne ege nået her inde fra” Hendes svar var flabet og samt var hendes ansigt også. Det pisset mig helt vildt af at hun skulle tale sådan til mig, bare hun vidste hvem hun talte til!

 

”Jeg ved du kender James! James Gilbert!” jeg lænede mig længere ind over disken så hun kunne hører min høje visken. Jeg vidste at det var James der var kommet med mine forældres ringe, så den ældre dame ville også vide hvem han er. Hun gjorde sine øjne store da hun hørte hvilke ord der forlod min mund. Hendes hænder begyndte at ryste, hun skyndte sig ud bag ved af butikken. Jeg løftet mit ene øjenbryn, og kigget bagud efter drengene og fløjtede en enkelt gang, de vidste hvad det betød, så nu skulle de tage dem med ud på lageret for at få deres nyeste vare eller opkommende modeller af urer. Den ældre dame kom ind igen, hun så noget mere svedig ud i ansigtet end før. Hendes rystende hænder lagde en æske på bordet, eller det var mere en box end en æske. Jeg tog den i hånden og så drenge komme gående ud fra lagret af, med en anden slags box. Jeg kigget på damen der ga’ mig boxen.

 

”Du siger ikke det her til nogle!!” Jeg kigget vredt på hende og slog min knyttet hånd ned i disken igen så den gik i stykker. Hun hoppet væk fra disken og tog sine hænder op til munden og nikket helt ustyrligt med hoved, for at sige hun havde forstået min hentydning. Hendes øjne blev hurtige fugtigt og inden længe ville tårnede løbe ned af hendes kinder

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Heey Smukke mennesker! <3

Så kom første kapitel endelig C; 

Jeg kunne simpelthen bare ikke vente med at give det til jer, selvom det ikke var planlagt, før mange kapitler var blevet skrevet. MEN! I var heldig denne her gang, for har sat et mål med at der kommer 1! kapitel ud hver uge, så jeg lige kan nå at få skrevet forud også kan jeg se på om i kan få flere kapitler ud om ugen. Men lige foreløbig er det altså kun et kapitel hver uge! <3

Håber virkelig at i kan lide kapitlet, for det er ret lang tid siden jeg sidst har skrevet en historie, så jeg håber virkelig at det bare er noglelunde okay. c:

I er som sagt velkommene til at skrive en kommentar, like og sætte den på favoritten :D I må have en helt fantastisk aften, morgen eller eftermiddag, hvad end tid eller dag i læser det her <3

 

-De kærligste hilsner ReadToMe! <'33 ;*

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...