Confessions from a hidden life

Jeg har et behov for at skrive.
Jeg har et behov for at få det ud.
Alt det der er sket i det turbulente liv.

- No one knows, only you-

1Likes
0Kommentarer
85Visninger
AA

1. Forholdet med min far

Det er den samme drøm, igen og igen...
De skilte forældre skulle elske hinanden igen, flytte sammen igen, og være en familie igen. 
Det er den typiske drøm..... som jeg aldrig har haft.

Da jeg var i 5-års-alderen blev mine forældre skilt, de flyttede hvert til sit, og "som søskende vi dele" fik en ny betydning.

Jeg husker ikke ret meget fra før mine forældre blev skilt, men jeg husker at min far havde sine "ture" hvor han endte med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, og jeg græd og græd og græd, for jeg elskede min far, han var min store helt.

Efter skilsmissen måtte jeg se min far hver anden weekend, og jeg ELSKEDE det, jeg måtte alt i hans selskab, ingen regler. Hvad jeg dengang ikke vidste var, at min far var alkoholiker, og han derfor var "ligeglad" med hvad jeg rendte og lavede, så længe han havde en øl i hånden. Jo mere jeg gik og passede mig selv, jo mere fred havde han til at sove brandert ud, eller opbygge en ny brandert. Jeg husker gange hvor jeg har været på besøg, og jeg har været ude og vægge ham i haven hvor han var faldet i søvn, jeg husker gange han ikke havde betalt husleje og jeg måtte sove i min flyverdragt, og gange jeg har sovet og leget i lejligheder med mug og skimmel. 
Jeg husker at jeg synes at han var så sej, og mine venner synes at han var så sej, fordi han altid lavede sjov og opførte sig gakket, og fordi jeg fik lov til alt.

Første gang jeg bemærkede at noget ikke var som det skulle være, var en aften jeg pludselig blev bange for at han ville voldtage mig. Der har aldrig været det mindste tegn eller signal på noget som helst i forhold til dette, og han har aldrig gjort mig, eller nogen andre, noget. Men jeg fik bare en kæmpe kæmpe frygt for at det ville ske, så jeg ringede til min mor og sagde at jeg havde ondt i maven, og gerne ville hjem. Min far syntes at være ligeglad med situationen, og jeg blev sendt hjem.
Da jeg blev omkring de 12-13 år, boede min far i et opdelt hus sammen med nogen venner. Et rigtigt hippie kollektiv vil jeg næsten kalde det. Det var ikke unaturligt at danse rundt til instrumental musik i batik-præget tøj, gå i haven med bar røv, eller være fuld klokken 10 om formiddagen. Jeg blev opmærksom på at de producerede og solgte pot, og der ofte kom fremmede ind i vores hjem og købte. 
En aften havde vi alle sammen i "kollektivet" hygget os med madlavning, og musik (og øl). -Det skal siges at der som oftest var gæster, og tit fremmede som jeg ikke kendte, men det var ganske almindeligt, fordi der skulle være plads til alle. Særligt én person husker jeg, det var nemlig ham der "sov" inde hos mig den nat. Jeg følte mig klam og ulækker, og sagde derfor ikke noget til nogen. Min far fik det at vide, ikke af mig, og han tog sig ikke af det, og den dag idag er der stadig kun 3 mennesker der kender til det. 

Efterfølgende var min far stadig min store helt...

 

2. afsnit kommer snart

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...