Løgn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2017
  • Opdateret: 7 mar. 2017
  • Status: Færdig
Et essay om løgn.

0Likes
0Kommentarer
79Visninger

1. Løgn

Løgn

Løgn. Et ord med en svær betydning og dog helt enkel. ”Man må ikke lyve.” ”Det er forkert at lyve.” ”Fortæl altid sandheden.” Det er hvad man for at vide. Vi må ikke lyve, det er forkert, respektløst, uforskammet, uartigt og der er masser ord endnu. 

Men når vi nu snakker om at lyve, hvad er en løgn så egentlig? Hvis man slår det op i ordbogen siger den at det er: Ytring(er) der ikke er i overensstemmelse med sandheden eller noget der ikke er sandt. Jeg er i og for sig enig i at det er når noget ikke er sandt. Men hvem bestemmer om det er sandt? Er det den der får ”løgnen” fortalt eller den der fortæller? Jeg vil jo ikke kunne sige at: ”Hey, du lyver for mig nu” og vide det med 100% sikkerhed. Men hvis det er mig selv der fortæller kan jeg godt. For det er jo kun mig det ved hvordan jeg har det og hvad jeg føler. Men nogle gang kan man have brug for hjælp til at indse det.
Hvis personen der fortæller mig en ”løgn” ikke ved eller ikke føler det er en løgn, så er det måske heller ikke det.

En hvid løgn, er det lige så slemt? Hvid løgn er i bund og grund en formulering vi bruger til at fortælle os selv at vi ikke gøre noget forkert for vi lyver jo ikke når det bare er en hvid løgn. Så mener man ikke at en hvid løgn er forkert men at en løgn er. Og er det egentlig forkert at lyve? Mange mener det er forkert fordi det kan skabe mistillid. At det er noget ondt fordi det bringer ondt med. Men mange siger også at hvis du ikke har noget godt at sige så lad være. Hvis du så bliver spurgt direkte er det så ikke bedre at fordreje din mening og fortælle en hvid løgn. Det er hvad mange mener. Men så lyver du jo uden at det bringer noget ondt med sig. I den situation er det sandheden der bringer noget ondt med sig.

Så løgne er lig med ondskab, mistillid. Det er forkert, respektløst, og uforskammet. Og sandheden er lig med glæde, tillid, det er det rigtige, respektfuldt og høfligt. Er det også det? Er det så perfekt og ligetil som mange stiller det op som? Er det bare rigtigt og forkert, sandhed og løgn. Min mening er nej. Det er et stort uoverskueligt puslespil med overlap og huller. Verden er ikke bare lige ren og overskueligt. Vi har alle vores meninger. Vi bliver alle påvirket at de mennesker vi holder af og omgiver os med. Vi bliver påvirket af vores miljø og hvordan vores samfund er. Og derfor har vi også forskellige meninger og holdninger til hvornår en løgn er en løgn. Hvornår sandheden er god og hvornår den er ond. Hvornår løgnen er det rigtige og sandheden det forkerte. Hvornår det er okay at lyve og om det overhovedet er okay at lyve.

Hvem har ”løgnen” betydning for? Er det ”løgneren” eller personen der bliver løjet for? Eller er det os begge? Og svaret er nok egentligt meget simpel: ja, det er os begge. For har det ikke betydning for os begge?
Hvis vi nu først kigger på den person der bliver løjet for, så er det meget tydeligt. Personen får ikke sandheden. Man får forkerte informationer. Man kan få en forkert opfattelse af sig selv eller andre.
Og hvis vi så kigger på ”løgneren” så er svart også ja. Man kan få en knude i maven af ikke at fortælle det rigtige, ikke fortælle sandheden. Eller man kan ende med mistillid fra andre personer. Eller forhold til personer der bliver ødelagt.
Så svaret er at det har betydning for begge parter lige meget hvad. Selvfølgelig kan det have større eller mindre betydning for de forskellige personer.

Men hvorfor lyver vi? Er det for at beskytte os selv eller andre. Er det ikke det man siger til sig selv at nu beskytter jeg ham/hende eller mig selv, så så er det okay. Jeg sårer hende/ham ikke på den her måde. Sådan her er jeg selv dækket ind så beskytter jeg mig selv. Det er vel det vi siger til os selv siger det er okay på grund af sådan og sådan.
Det er ikke altid sikkert vi ved hvorfor. Og det er ikke sikkert at vi egentligt har et hvorfor. Måske ved vi selv hvorfor men tør ikke indrømme det over for os selv eller andre. Eller vores sind og underbevidsthed har begravet det for det er for stort at håndtere. Det er så svart at sige med sikkerhed og det vil det nok blive ved med.

Et andet uundgåeligt spørgsmål er: Hvornår lyver vi? Er det når man som nævnt vil beskytte sig selv eller en anden? Eller når det giver det bedste udslag for mig? Eller når vi ikke kan rumme sandheden? Vi kan kun gætte. Og ligesom før kan vi ikke sige noget med sikkerhed. Uvisheden vil altid være der. Men hvis vi så ved hvornår vi gøre det, hvorfor stopper vi så ikke bare? Det er da nemt, ikke? Vi ved at når det er sådan eller sådan, når vi befinder os i en situation som denne lyver vi. SÅ er det da nemt. Man holder sig væk fra hvad der får en til at lyve.
Men så nemt er det bare ikke. Og det vil aldrig blive nemt og ligetil.

Det er noget vi altid vil komme til at skulle forholde os til. Vores meninger og vores holdninger. Det kunne være så nemt med en facit bog på hvad er forkert og hvad er rigtigt, men så lever vi ikke som vi ønsker. Så er alt malet for os. Det er ikke det vi vil som mennesker, vi vil selv male det store livsbillede.
Sådan er det. Vi vil nok aldrig blive enige om hvornår det er okay og hvornår det ikke er okay at lyve. Eller hvornår en løgn er en løgn. Eller om vores grunde til at lyve. Eller om det er godt, ondt eller begge dele.
Men vi kan prøve, og forhåbentlig, blive enig med os selv. Og det er det vigtigste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...