Den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2017
  • Opdateret: 2 maj 2017
  • Status: Igang
Denne historie handler om, hvordan en ung dreng dør i et voldsomt trafik uheld. Vi følger hans rejse til den anden side, og om den opgave han bliver sat på.

0Likes
0Kommentarer
69Visninger
AA

1. Jeg Så det ikke

drengen hed Miles, han var høj, håret var blondt, øjnene var blå, huden var lysere end de flestes og han elskede at lære nye ting om paranormale ting og hvad der er på den anden side. Han stod tidligt op den tirsdag morgen som de fleste andre mennesker. Han havde sin sorte trøje på og hans nye bukser som han havde fået af sine forældre i fødselsdags gave. Han gik ned i køkkenet den tirsdag som han havde gjort utallige gange og spiste sin morgenmad sammen med sine forældre. De elskede deres søn.. deres eneste barn mere end noget andet. Hans mor og far ryddede af bordet som alle de andre morgner og han vaskede det som alle de andre morgner. Så gik rutinen vidre til at børste tænder, for derefter at få sine sko og jakke på. Hans fødder gjorde ondt, fordi skoene var for små, men han ville ikke brokke sig, hans forældre havde ikke bare penge hist og her, men han var selv igang med at spare op til et par sko han havde ønsket sig længe. Det var et par blå og grønne Adidas kondisko. Det skulle ligne at det var grøn og blå maling der var kastet over hinanden. Han tanker blev afbrudt af virkeligheden og han fik sin jakke på, hoppede på cyklen og råbte farvel til sine forældre. Han drejede ned af indkørslen, vidre forbi legepladsen, og forbi den lokale super brugs. Hans hjerte begyndte at banke hirtigere end det plejede bedstemt noget der ikke plejede at ske på sådan en almindelig tirsdag, men denne tirsdag var alligevel ikke helt almindelig for sekundet før hans voldsomme hjertebanken, havde han set det stærke lys på bilen, og få sekunder efter hans hjertebanken , lå han slynget hen ad vejen, og cyklen havde også fået samme skæbne. kvinden inden i bilen, smak døren op og løb hen til miles. Der kom hurtigt efterfølgende flere mennesker, og en mand talte med alarmcentralen og fortalte og en påkørt dreng. Miles forstod intet. Han blev ramt, men.. han stod jo lige her. Til hans forskrækkelse så han sin cykel, og blod hen af vejen, men det værste var, da han så sig selv der. Lige der på vejen, hvor han ikke skulle ligge. Han skulle cykle nu, hen mod skolen. Nu begyndte han for alvor at råbe af kvinden, som han lige overhørte. Hun sagde "jeg så det ikke, jeg så det ikke." Og derefter faldt hun sammen i gråd. Han begyndte  derefter at råbe efter de andre tilskuer, men de hørte ikke en bjælde af hvad han råbte. Da ambulancen kom, stod hans forældre der også. Han hørte abulance manden fortælle, at han var død. DØD!?! Hvorfor? Hvorfor nu? Hvorfor idag? Hvorfor ham? Inden han tænkte ydligere på de mange spørgsmål, kom det smukkeste hvide lys frem. Smukkere end noget andet han havde set. Det var så Hvidt, så rent, så smukt, så ægte. Han længtes efter dette lys, og han kunne ikke sige hvorfor. Han lukkede øjenene, men fortrød hurtigt, så han åbnede sine øjne igen og gik ind I det smukke lys. Han så sin gamle Labrador, hans oldemor og oldefar. Han så også sin morfar. De stod alle samlet og ventede på ham. Han gik hen imod dem, men en usynlig væg stoppede han i at kramme dem. De forsvandt og i et kort øjeblik blev han bange, men så, så han den smukkeste eng han stod på. Med utallige af vandfald og en enhjørninge unge kom til syne men forsvandt lige så hurtigt igen. Fuglende her synger bedre, er smukkere, flyver bedre og mere elegant og deres vinger er så smukke. Hver en fugl har en enkelt fjer  på hver af deres vinger, som har et bedstemt lille mønster, som gør dem endnu mere unikke. Han lagde sig ned rullede sig i græsset, men rev sig på en gren. Han blødte en lille smule fra håndfladen, men han rullede vidre ned til vandfaldet. Da han stak hånden ned i vandet, forsvandt såret langtsomg, så han så, da såret helede. Han begyndte at råbe om hvor han var, da en dør åbnede sig. Han gik ind i et helt hvidt rum der var indrettet med en stor hvid sofa, et Hvidt bord, og på bordet lå en hvid vase med en hvid rose i. En lille melodi lød det fra midten af rummet og der var en hvid skænk med en engel bagved. Hun er en venlig engel, men kunne man regne med andet? "Miles Andersson, ikke sandt?" "Jo "det er mig" hun tog hans hånd blidt og lagde den ned på en skærm der var indbygget i skænken. Først var der en prik. Så to og tre. Det gjorde den en par gange til den viste et grønt lys og så kunne han gå vidre. Det gjorden englen ihverfald tegn på. Han gik ind i en hvid gang og inden han vidste af det var hans slidte sko skiftet ud med et sæt hvide og den samme tur fik hans tøj også. Da han havde gået et par minutter efterhånden så han en hvid dør, som havde fået indprentet smukke skrå bogstaver i guld. På døren stod der: "Velkommen til, Du som er ny. Jeg skifter tekst hver gang du eller en anden kommer, jeg vil altid give et råd, så har du spørgsmål, er det bedst at stille det største nu" "Hvor er jeg? Hvad laver jeg her?" Alle bogstaverne på døren, som lige havde været så tydlige var nu forsvundet. Istedet erstattede en ny række ord døren. På døren stod der. "Du er nu i himmeriget hvor du forenes med med alle dine kære og guderne." Han tog mod til sig, læste en gang til, sagde tak og åbnede døren. Da han åbnede den blev han helt overvældet. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...