Til helvede med traditioner!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2017
  • Opdateret: 6 mar. 2017
  • Status: Igang
Scythe er frygtet af alt og alle. Hans nedarvede evner til at slå folk ihjel har måske noget med sagen at gøre.
Bedre bliver det ikke, da hans far opsøger ham, for at få ham til at videreføre slægtens grusomme pligter.
Scythe er tilbøjelig til at sige ja, men noget bremser ham.

1Likes
2Kommentarer
159Visninger
AA

1. Hurra, en mentor!

Det var som altid ufatteligt nemt at komme gennem menneskemyldret på gangen. Folk delte sig som vandene for Moses, og de gjorde en aktiv indsats for at undgå øjenkontakt med ham.

Scythe gik med hovedet højt, hænderne dybt begravet i lommerne og en bragende, pumpende rytme i øregangene. Han var udmærket klar over, at folk hviskede om ham. Det havde de gjort hele hans liv. En ny skole ændrede ikke på det.

Indrømmet, han gjorde heller ikke en aktiv indsats for at passe ind. Hans tøj var altid sort, hullet og hang på ham. Hans hår, der var lige så sort som hans tøj, sad altid lige præcis som det selv havde lyst til. Han havde mistet herredømmet over det allerede inden, han var begyndt at bekymre sig om det. Hans læderhandsker var selvfølgelig også sorte, og var, lige som hans bukser, broderet med alverdens nitter. Sikkerhedsnålen i det venstre øjenbryn sad vist fuldstændig fast nu. Han havde haft den siddende siden han var 10, hvor han selv havde tvunget den gennem det bløde kød.

Mor var ikke begejstret. Men en måned lukket inde på værelset havde ikke fået ham til at fjerne den.

Til gengæld havde han fået lavet en ekstra piercing i højre side af læben, for at understrege, at det var hans krop, hans regler.

En let prikken på hans venstre skulder fik ham til at standse. Der var aldrig nogen, der tog kontakt til ham - og da slet ikke fysisk. På trods af at det var en ny skole, virkede de fleste kloge nok til at vide, at fyre som Scythe skulle man lade være i fred.

Han vendte sig rundt og stod ansigt til ansigt med en pige, der sikkert var på hans egen alder - selvom ansigt til ansigt nok var så meget sagt. Hun var et helt hoved lavere end ham, og mødte ham med et stort smil, der lyste hele hendes kønne ansigt op.

Hendes mund bevægede sig yndefuldt og smilende, men han havde ingen anelse om hvad det var hun sagde, og han var faktisk også fuldstændig ligeglad. Det var først da hun rakte et stykke papir frem mod ham, at han følte sig nødsaget til at tage sine høretelefoner ud.

"Hvad?" spurgte han utålmodigt.

"Du er Scythe, ikke?" Hendes stemme var forræderisk sød. Hun havde tydeligvis et eller andet i ærmet.

"Her." Hun rakte papiret over mod ham igen. "Det er en invitation til fredagscaféen i overmorgen. Der står lidt om de forskellige tilbud og priser."

Scythe tog nølende imod den og skimtede hurtigt ned over teksten.

"Og her," sagde pigen og stod pludselig lige ved siden af ham. Hun pegede ind nederst på siden, og Scythe frøs i rædsel, da hendes skulder lænede sig ind mod hans arm, så hun kunne nå. "Her kan du se kontaktoplysninger på os, der arrangerer fredagscaféen. Hvis du  har lyst, har vi altid plads til nye medlemmer i bestyrelsen. Mit nummer står dér, og du kan bare ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål."

For fanden, hvor var hun snakkesalig.

"Jeg kommer ikke," sagde Scythe, krøllede papiret sammen og smed det over skuldren, lige inden han tog det første skridt væk fra hende.

Hun så næsten bedrøvet ud i et split sekund, men ganske hurtigt samlede hun papiret op igen og forsøgte at glatte det ud, mens hun gjorde sit bedste for at holde trit med ham.

"Caféen er også bare et tilbud," smilede hun. "Der er også rigtig mange andre ting, man kan lave her på Castle High. Vi har blandt andet en forrygende dramaklub."

Helt af sig selv, rullede hans øjne op mod loftet. Han vidste, at hun ville sige sådan noget tåbeligt noget.

"Men vi har selvfølgelig også et rigtig dygtigt svømmehold. Og jeg ved, at der er en del fodboldhold også," fortsatte hun.

"Det lyder alt sammen meget fint, men jeg kommer ikke til at deltage i noget af det. Så brug din energi et andet sted."

"Men du er Scythe, ikke?" Hun fumlede med sine papirer.

"Hvad har det med sagen at gøre?" vrissede han.

"Jeg er din mentor."

"Hvad?" Han stoppede brat.  Hvad helvede skulle han med en mentor?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...