Den bedste dag i Balders liv

Balder er en hun. Han føler sig ensom. Pludselig møder han en pige, som kan vise sig at blive hans bedste ven. Selvom hun er menneske...

0Likes
0Kommentarer
91Visninger
AA

1. Den bedste dag i Balders liv

Jeg hedder Balder, og jeg er en hund. En lille, hvid og pjusket Westie-Terrier. Jeg vil fortælle dig om, hvordan mit liv blev forandret.

 

Det var sommer, og jeg gik rundt ude på gaden, som jeg plejede. Jeg ønskede, at jeg mødte en, der ville tage sig af mig. Jeg ville have en at snakke med, have det sjovt med eller komme i en familie, som alle andre hunde er.

 

Jeg så en pige, stående helt alene. Jeg løb hen til hende, og gjorde mig rund i kroppen. Hun tog mig op i sine hænder. Hendes arme var varme. ‘’Hvad hedder du, og hvor bor du?’’ sagde pigen. Jeg prøvede at svare, men på mit sprog: ‘’Jeg hedder Balder, og har ikke noget hjem’’. Det var som om, hun forstod mig og svarede: ‘’Du må gerne bo hos mig. Jeg kan jo forstå dig, og det er der ikke mange, der kan. Jeg bor helt alene, så du kan give mig selskab?’’. ‘’Tak.’’ sagde jeg og begyndte at logre med halen, så man skulle tro, det var løgn. Pigen prøvede at stoppe mig, men det hjalp ikke ‘’Hvad hedder du egentligt?’’ sagde jeg og stoppede med at logre med halen ‘’Jeg hedder Silje.’’ svarede pigen.

 

Silje begyndte at gå, men jeg vidste ikke hvorhen. Jeg fulgte efter, til vi nåede en hule. Det var der, hun boede. ‘’Må jeg lære dig menneskesprog?’’ sagde hun, og jeg svarede med det samme: ‘’Ja, selvfølgelig. Så kan jeg snakke med hele verden. Det vil jo være fantastisk,’’ sagde jeg højt og glad, men fortsatte stille: ‘’men hvordan vil du lære mig det?’’. Det ved jeg ikke, men vi kan prøve.’’ sagde Silje og fandt en tyk, rød ordbog frem. ‘’Jeg hedder Balder, og jeg er en hund’’ sagde Silje tydeligt på menneskesprog. ‘’Det skal du lære at sige og betyder: Jeg hedder Balder, og jeg er en hund.’’ sagde hun på hundesprog. ‘’Jeg hedder Balder, og er en hund.’’ sagde jeg, men det lød vist ikke helt rigtigt. Silje gav ikke op. Hun havde bestemt sig for at lære mig det.

 

Jeg var blevet sulten, for jeg havde ikke fået mad hele dagen. Silje tog mig med ned til købmanden, hvor jeg blev udenfor, da hun gik ind. Det var det bedste mad, jeg hidtil havde smagt. Jeg havde spist hele den store pose, da vi gik videre med at lære menneskesproget.

 

Tre timer efter repeterede vi det, jeg kunne sige. Jeg skulle bare sige alt, hvad jeg nu kunne på menneskesprog. Jeg prøvede: ‘’Jeg hedder Balder, og jeg er en hund. Jeg er to år gammel og havde ikke noget hjem indtil nu, hvor jeg bor hos Silje. Jeg er glad for at bo sammen med Silje. ’’Silje klappede overraskende højt af mig. Jeg begyndte at logre med halen, fordi jeg blev glad. ’’Bravo, hvor er du god. Så hurtigt lærte jeg altså ikke dansk.”

 

Jeg ville ud på gaden for at prøve at kommunikere med menneskene derude. Jeg gik over til en tilfældig ung kvinde. Hun standsede, da jeg gik ud foran hende. ‘’Hej, jeg hedder Balder, og er en hund.’’ sagde jeg og håbede, hun forstod mig, men der skete ikke, hvad jeg havde forventet. ‘’En talende hund!!!’’ skreg hun. Jeg blev helt forskrækket. Den unge kvinde rakte ud efter mig, men inden hun kunne nå at tage fat omkring mig, var jeg væk. Jeg løb alt, hvad jeg kunne hjem til Silje og fortalte hende det hele. ‘’For eftertiden begynder du ikke bare at tale til fremmede mennesker.’’ sagde Silje og begyndte at grine. ‘’Ja, det var vist også lidt dumt af mig.’’ sagde jeg på hendes sprog. ‘’Hold da op, hvor har du lært det. Det har jeg da ikke lært dig.’’ sagde Silje, og gav mig et stort kram...

 

Det var den bedste dag i mit liv, og jeg tror aldrig, jeg har haft en dag, der var bedre. Senere fortalte hun mig, at det ikke var tilfældigt, at hun ville tage mig til sig. Hun følte sig selv ensom, hun elskede hunde, og så er der den bonus, at hun jo kan snakke hundesprog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...