No regrets - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2017
  • Opdateret: 1 apr. 2017
  • Status: Igang
Når man hører navnet Harry Styles får alle et billede af den 23-årige Harry Styles fra One Direction som mest af alt er en hver piges drøm, oppe i hovedet. På trods af alt det, ved Harry han ikke er perfekt, langt fra. Harry har store temperamentproblemer og har svært ved at styre sig - og finde den store kærlighed. 17-årige Zoey Debendorf ender med at lære Harry bedere at kende end nogen nogensinde har gjort før. Zoey finder også Harrys temperamentproblemer frem, og er usikker på om hun kan leve en fremtid med Harry. Vil Zoey lære at elske Harry trods alle hans fejl? Eller vil det blive for meget for Zoey i sidste ende?

38Likes
9Kommentarer
2494Visninger

2. one

Hos Noah, 5:35

Harry Edward Styles

Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og satte min øl hårdt på bordet. Denne her fest var alligevel godt og grundigt ved at dø ud. Musikken for mig var sløret, lige så vel som mine øjne var sløret. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke var beruset. Efter alt for mange genstande og efter at havde kysset med alt for mange ude på dansegulvet, var det nok på tide at tage hjem. Jeg havde haft en fed aften, det havde jeg, ja. Men det var som om der var et eller andet der manglede for at kunne fuldende min næsten perfekte aften.

På en måde var det ikke mit valg at tage hjem. En mand som jeg ikke engang formår at huske ansigtet eller navnet for den sags skyld på, skubbede mig hårdt ind i en kvinde. Mit temperament steg hurtigt og jeg smadrede en dyr vase til en værdi af alt for mange pund - for den var satme grim. Jeg blev egentlig bare malplaceret over i hjørnet med en flaske vand i hånden, men da de ikke så det byttede jeg den kedelige vand ud med en spændende øl.

Jeg gik ud af den store dør og ud i den friske natur, hvor jeg kunne høre fuglene synge. Der var godt nok blevet lyst, så det måtte vel være morgen. Jeg kiggede hurtigt på mit ur, og måtte rynke nogle gange for at kunne aflæse skiven. 5:45. Det var virkelig på tide at komme hjem.

Som jeg skulle til, at hive min telefon op af lommen gik jeg ind i en blød genstand. Jeg kiggede hurtigt ned og så et sløret ansigt. “U-undskyld.. det var en fejl,” jeg skulle til at svare igen, men hendes stemme lød som en engel. Det var nok mere alkoholen som jeg var påvirket af, men jeg følte mig virkelig tiltrukket af hendes stemme. Jeg kunne stadig ikke sætte ansigt på hende, men noget sagde mig hun ville være endnu smukkere end jeg forestillede mig.  

“Det er okay,” mumlede jeg. Det var først nu, at jeg lagde mærke til, at hun græd. Af ren og skær refleks lagde jeg min hånd beroligende på hendes skrøbelige skulder.”Kig på mig,” kommanderede jeg, min hjerne sagde jeg skulle stoppe mig selv for at kommandere rundt med hende på den måde, men min hånd kunne ikke modstå den frist. Jeg kunne føle hendes øjne på mig, og hendes rystende ben. Hun var allerede bange for mig.

“Hvorfor græder du?” hun kiggede kort ned i jorden inden hun kiggede op på mig igen. Hun ikke så meget som åbnede hendes mund, men i stedet pegede hun over på en fyr der sikkert skulle forestille hendes kæreste. Jeg sukkede stille og klappede hende på skulderen.

“Hvis han er en idiot, så gå fra ham,” hviskede jeg ind i hendes øre, inden jeg fortsatte min vej ud fra det hus som jeg havde brugt alt for mange timer i.

⠴⠷⠹⡎

Jeg vågnede hurtigt op fra den sofa jeg havde valgt at lægge mig i da jeg kom hjem fra festen. Jeg havde en dundrende hovedpine, og en forfærdelig kvalme. Jeg vidste godt, jeg ville have en forfærdelig omgang tømmermænd, men det her var endnu slemmere end jeg ville havde troet. Jeg vidste det. Jeg skulle aldrig havde haft taget til den fest, det resulteret ikke i noget godt. Kun én god ting.. Der var den her pæne pige jeg så, selvom hendes ansigt stod mig en lille smule sløret. Jeg fik hverken fat i hendes navn eller nummer, men jeg vidste dog at der var et eller andet hun var ked af det over, hun græd i hvert fald.

Så dum som fulde jeg nu var, koncentrerede jeg mig ikke over at hun græd. Det eneste jeg sådan lige umiddelbart husker er, at hun pegede over på en fyr da jeg spurgte hvad der var galt. Jeg gjorde mange dumme ting i går, jeg kunne simpelthen ikke styre mit temperament. Det er en dårlig egenskab at have; At blive let aggressiv.

Sommetider da drengene og jeg var på tour, var jeg bange for at folk ville lægge mærke til mit aggressive temperament. Men indtil dagens dato er der faktisk få der har oplevet det, og det er på ingen måde blevet udbredt til directionerne, hvilket jeg kun kan være taknemlig for. Hvis folk fandt ud af det, ville det i hvert fald tage de fleste overskrifter over hele landet.

Jeg rejste mig langsomt fra sofaen og vandrede halvslatten ud i køkkenet, hvor jeg ærligt måtte erkende jeg havde brug for et glas vand og en panodil til hovedet. Tømmermænd var hundrede procent det værste ved, at være i byen. Men på den anden side kunne man møde så mange mennesker, man kunne bygge et eller andet op med. Lige nu fortryder jeg bare, at jeg ikke fik efterspurgt pigen om nummer eller navn - men på den anden side kunne jeg jo bare spørge Noah, hvem pigen var.

Jeg åbnede langsomt min skabslåge, hvor jeg med hundrede procent sikkerhed vidste at der befandt sig et eller flere akrylglas. Jeg tog glasset op, mens jeg balancerede over mod håndvasken. Jeg tog glasset under vandhanen, mens jeg lod den kolde masse også kendt som vand flyde ned i glasset. Jeg slukkede hurtigt vandhanen da glasset var næsten fuldt. Befriende og roligt tog jeg en tår af det dejlige vand.

Jeg fandt hurtigt panodilerne frem under vasken og tog to i munden. Jeg slugte dem hurtigt med det kolde vand. Inden længe ville den forfærdelige hovedpine gå væk, og jeg ville snart falde i søvn igen. Det eneste jeg faktisk laver lige nu er enten at feste eller sidde herhjemme og finde ting på nettet som jeg kan bestille hjem.

Jeg gik målrettet over mod sofaen. Lige nu ville jeg forsøge, at få fat på Noah så jeg kunne spørge ham om, hvem hende pigen var. Jeg tog langsomt min telefon op fra bordet, og satte mig med en rolig bevægelse i sofaen.

“Hey Harry,” sagde Noah hurtigt, jeg sukkede befriende inden jeg tænkte på en måde jeg kunne formulere mig ordentlig. Det hele med at spørge om en eller anden fremmede piges nummer virker så underlig og fjernt på samme tid.

“Det var fordi der var hende her pigen til festen i går som græd, hvad hed hun. Jeg ville spørge om hun er okay igen, men fik hverken fat i navn eller nummer,” sagde jeg en smule irriteret over, at jeg blev nødt til at spørge Noah om hjælp.

“Hendes navn er Zoey, jeg sender dig hendes nummer. Tak fordi du bekymrer dig om hende, Harry - hun har brug for sådan en som dig.”

7 9 89 7

Jaay, jeg fik endelig opdateret. Jeg har vedhæftet nogle tal, som I kan se ovenover, disse tal er koder. De er meget afgørende for slutningen af bogen, og de er meget genovervejet. Til sidst i hvert kapitel vil der være nogle tal/koder. Håber I knækker koden, ellers bliver den afsløret til sidst. God weekend.

Knus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...