Marionetdukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2017
  • Opdateret: 20 mar. 2017
  • Status: Igang
Til "Skønheden og udyret" konkurrencen. Valgmulighed 3.

0Likes
3Kommentarer
228Visninger
AA

3. Ungdom

Alarmen brummer højt i værelset og med et suk vender Liva sig rundt i sengen og får mobilen til at stoppe med at larme. Liva gnider sig kort i øjnene, hvorefter hun strækker både arme og ben. Fredag morgen burde være den dag, hvor det er lettest at stå op, men alligevel føler Liva, at det er så umådelig hårdt.

Langsomt får hun trukket benene ud over sengen for derefter at bevæge sig hen til kommoden og finde tøj til skolen. Det er sidste dag inden vinterferien, så i aften vil der være fest på gymnasiet. Hun ser frem til det, da hun har snakket lidt med Daniel fra klassen, så Liva glæder sig til at se, hvad der kommer til at ske. Liva er nu lidt mere vågen og får trukket sine sorte jeans på, hvorefter hun trækker en helt almindelig hvid T-shirt over hovedet. På vej ud af værelset får hun sat håret op i en pjusket hestehale.

Stilheden fylder huset, da Liva hurtigt får spist sin skål cornflakes. Bussen kører om 10 minutter, så Liva skynder sig at gribe pengene til frokost, som hendes mor har lagt frem på køkkenbordet, og går derefter ud af hoveddøren.

Småløbende bevæger Liva sig ned ad gaden og hen til busstoppestedet. Hun får øje på bussen, der netop kører rundt om hjørnet. Den evig, gule skolebus. Hvor hun dog hader den.

Liva og bussen når til busstoppestedet samtidig, og Liva hilser kort på buschaufføren, som hun efterhånden har kørt med i over 10 år, da hun også kørte med denne bus i folkeskole. Bagerst i bussen vinker Anna begejstret til hende.

”Hej,” hilser Liva, da hun endelig når ned til sæderne uden at vælte af bussens gyngende bevægelser.

”Hvad så? Er du klar til i aften?” smiler Anna stort. Hendes lange, brune hår er sat perfekt som sædvanlig, og hendes øjne, der lyser af lykke, er dækket af et let lag mascara.

Liva skubber en hårtot, som er sluppet løs af hestehalen, om bag det ene øre. ”Ja, jeg er så klar!”

Liva og Anna sidder og snakker hele turen til skolen, mens de ikke ligger mærke til, hvordan bussen efterhånden bliver fyldt med andre elever.

Bussen stopper op foran skolen, og Liva og Anna rejser sig og følger efter de andre elever ud. Skolen er én stor, rød murstensbygning. Skolen er stadig ny for Liva, og hun er ikke vant til, at der er så mange elever, som man ikke kender.

”Hvad skal du have nu?” hører Liva, Anna spørge.

”Historie…” sukker Liva. ”Hvad med dig?”

”Biologi, så jeg må hellere smutte. Vi ses senere!”

Anna går på den naturvidenskabelige linje, hvorimod Liva går på den sproglige, så de har ikke nogen fag sammen.

Liva kigger kort på uret. Hendes hestehale svinger fra side til side, mens hun med hastige skridt går mod lokalet. Hun har altid hadet historie og glæder sig bare til, at timen er ovre. Heldigvis har hele skolen fri klokken 14 i dag for at de kan nå at gøre klar til festen i aften.

Liva træder ind i lokalet og finder med det samme den velkendte plads bagerst i klassen. På vejen derned hilser hun på nogle få, men da hun får øje på Daniel, der sidder på pladsen ved siden af hendes, smiler hun stort og hilser på ham. Daniel vender sig mod hende og smiler som hilsen, hvorefter han igen vender sig rundt og fortsætter sin samtale med Rasmus.

Timen begynder, og Liva sidder og stirrer tomt frem for sig, mens hun af og til skæver til Daniel. I dag er han iklædt en mørkegrøn sweater, der fremhæver hans grønne øjne. Hans brune hår falder ned over hans øjne, så han en gang imellem kaster hovedet mod siden for at få det væk.

”Har du et bud til det, Liva?” hører Liva pludselig sin lærer sige. Hun har været fuldstændig forgabt i Daniel til at høre efter.

”Undskyld, hvad?” mumler Liva og kan mærke varmen trække op i kinderne.

”Hvad karakteriserede middelalderen?” spørger læreren tålmodigt.

Straks begynder tankerne at flyve frem og tilbage i Livas hoved. Middelalderen. Det havde de om i sidste time også. Var det noget med, at religionen havde en vigtig rolle? Hun var ikke sikker. Og hvad nu, hvis det var forkert? Så ville hun bare virke dum foran hele klassen.

Som sekunder går, føler Liva sig mere og mere fortvivlet. ”Det ved jeg ikke…” mumler hun til sidst som svar.

Livas kinder er nu helt varme, og hun ryster svagt på hænderne. Læreren smiler blot til hende, hvorefter hun spørger en anden. Liva sukker og vender blikket fra læreren og ned i hendes blok, hvor hun begynder at tegne kruseduller.

Pludselig hører Liva lyden af stole, der skraber mod gulvet. Timen må være færdig, uden hun har lagt mærke til det. Langsomt får hun pakket sine ting sammen og begiver sig videre til næste time.

*

Resten af skoledagen gik egentlig rimelig hurtig, synes Liva. I spisepausen sad hende og Anna igen og diskuterede festen sammen med nogen andre piger fra årgangen. De er alle i tvivl om, hvad de skal have på i aften. Livas tanker vender og drejer konstant hendes muligheder. Hvad kan hun tage på for, at Daniel vil ligge mærke til hende?

Liva kommer hjem og finder på bordet en seddel fra hendes mor. Hendes mor skal arbejde igen i aften, så hun har lagt nogle penge på bordet, som hende og Anna kan bestille pizza for. Anna burde komme omkring en time for at de kan gøre sig klar sammen. Klokken er nu 16, så Liva finder rent undertøj frem, hvorefter hun går i bad.

Da hun kommer ud af badet sætter hun musik på og begynder at danse frem og tilbage i værelset. Indtil videre har hun det samme tøj på, som hun havde på i skole. Hun må have Annas hjælp til at beslutte, hvad hun skal tage på til selve festen.

Det ringer på døren, og Liva skynder sig ned og åbner. Anna giver Liva et stort kram, hvorefter de begge går op på Annas værelse.

”Har du fundet ud af, hvad du skal have på?” spørger Liva Anna.

”Ja, jeg tager mine sorte bukser på,” starter hun og klapper sig selv på lårene, hvor hun har sorte bukser på. ”Og så tager jeg den her top på.”

Anna finder en top frem fra sin taske. Den er sort og stram og går ned i et v foran, mens den bagved har et stort hul, hvor man kan se ryggen igennem.

Liva kigger misundeligt på den. Gid hun kunne bære sådan en, men hun er slet ikke lige så slank, som Anna. ”Den er virkelig flot! Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal tage på… Jeg havde håbet du kunne hjælpe?” siger Liva spørgende.

”Selvfølgelig!” svarer Anna, mens hun allerede er henne ved Livas tøjskab, hvor hun langsomt begynder at gå gennem bøjlerne med Livas tøj.

Til sidst finder hun en løs, blå top, der fader ud, så den er hvid i bunden. Den passer til Livas øjne, så hun takker Anna, hvorefter hun skifter til den og stiller sig hen foran spejlet. Toppen passer til Livas øjne, men hun er så irriteret over, at hun aldrig kan bære noget stramt, mens det ser godt ud. Hendes overarme er en smule for store og hendes hofter og lår fylder godt ud i hendes bukser. Liva vender blikket mod Anna, der står og reder hendes hår. Hendes tynde arme, tynde lår og slanke talje går Liva ikke glip af, da hun giver hende et elevatorblik.

Kort efter beslutter Liva sig for, at det er blevet tid til at bestille pizza. Pizzaen ankommer efter en halv time, og de får spist, mens de drikker og diskuterer, hvordan festen mon kommer til at være. Det er kun deres anden fest på gymnasiet, og den første fest gik helt over gevind for mange på deres årgang. Alle kyssede alle, virkede det som.  

Tiden går, og det er tid til at tage af sted. Både Liva og Anna er godt berusede, da de pakker deres ting sammen og finder en jakke. Annas mor kommer og henter dem, hvorefter hun kører dem til gymnasiet.

”Pas nu på jer selv,” råder Annas mor med et smil, hvorefter Liva og Anna bevæger sig op mod indgangen.

Liva og Anna får betalt entre og hænger deres jakker ned i garderoben.

”Se, der er drengene fra min klasse. Lad os gå hen og hilse!” siger Anna med et smil og går hen mod dem. Anna giver dem straks et kram, mens Liva står i baggrunden og ved ikke, hvad hun skal tage sig til. Blandt dem får hun pludselig øje på Daniel. Han står og snakker med en anden dreng, da Anna når hen til dem. Hun giver den anden dreng et kram, hvorefter hun vender sig rundt og smiler til Daniel. Liva har fortalt Anna om sit crush på den her dreng fra klassen, men Anna har ikke fået at vide, hvem det er.

Liva beslutter sig til sidst for at gå hen og hilse på Daniel, nu når Anna også er der.

”Hey,” smiler Liva, da hun når hen til dem. Daniel har netop grinet over noget, Anna har sagt, men vender nu blikket mod hende. Han smiler og giver hende et lille kram.

”Vil du med op og have noget at drikke, Liva?” spørger Anna, som blidt trækker i hende, så Liva egentlig ikke har noget valg. Sammen går de op i baren og får købt to breezers. ”Lad os gå ned til de andre igen,” smiler hun.

Drengene har sat sig rundt om et bord, og Liva og Anna slutter sig til dem. Anna får en ledig plads ved siden af Daniel, mens Liva må sætte sig hen ved siden af en, der vist nok hedder Kevin. Hun er dog ikke helt sikker på, hvem han er.

Musikken brummer højt i salen, så menneskene omkring Liva råber højt for at kunne snakke sammen. Over på den anden side af bordet sidder Anna og snakker med Daniel. Indimellem kan Liva se, hvordan deres skuldre ryster, og læberne skilles i et stort smil, når de griner.

Liva kommer i snak med ham, der hed Kevin. Han går i Annas klasse og virker meget flink. Han fortæller en masse jokes, som får Liva til at grine, så hun for en stund glemmer alt om Anna og Daniel.

Efter et stykke tid rejser Kevin sig op og råber i hendes øre, at han lige skal op og købe noget at drikke. Liva vender blikket mod Daniel og Anna, men nu sidder de ikke længere og snakker. Daniel har lænet sig frem, og hans hånd ligger blidt på Annas lår. De sidder og kysser.

Liva kan mærke en klump i maven. Som en sten, der tynger hende helt ned. Hun kan mærke, hvordan tårerne begynder at dannes. Selvfølgelig får han øjnene op for Anna. Hun er den mest udadvendte, søde og smukke pige, som Liva har mødt. Selvfølgelig er det hende, der får æren af at kysse ham.

Liva stryger hurtigt de få tårer væk og klistrer et stort smil på læberne, da Kevin vender tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...