Oh. ok

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
Det er bare dig, Con, sagde han engang, det er bare din finurlighed. // En rodet historie med ikke lige lange kapitler, omhandlende Constantina og relationerne i hendes liv.

5Likes
9Kommentarer
899Visninger
AA

6. Simon og mig, og Marie.

_

Da jeg møder Simon igen, møder jeg også Marie. Og jeg er langsomt begyndt at indse, at engang var det Simon og mig, nu er det pludselig Simon, mig og Marie. Det er lige en tanke jeg skal vende mig til.

De står presset tæt op af hinanden ude foran klasselokalet, da jeg møder op fredag morgen, ret smadret efter kun tre timers søvn, stadig arbejdsløs.  Tanken om frihed og arbejdsmarkedet, må vente lidt endnu. Jeg hanker op i min taske, ruller med øjnene af Marie, hvortil hun sukker tungt og presser sig endnu længere ind mod Simons brystkasse, inden jeg henvender mig til ham.

”Har du lavet fysiklektierne til i dag? ”, han nikker, inden jeg overhovedet er færdig med spørgsmålet. Det var egentlig også det svar, jeg havde regnet med. ”Må jeg ikke godt få en kopi? ”, mine øjne er bedene og han skal lige til at svare, da Marie afbryder ham. ”I skal sgu da ikke snyde! ”, udbryder hun og spærrer øjnene så hårdt op, at man skulle tro vi lige havde tilstået et mord. Jeg ser irriteret på hende.

Hvorfor fanden blander hun sig?

”Det kan være ret så lige meget, det er ikke noget angående dig”, svarer jeg hende, sammenbidt med rynkede øjenbryn og Simon sender mig et opgivende blik. ”Marie, skal vi ikke gå i kantinen og se om de har noget kaffe? ”, han har allerede trukket hende med væk, før sætningen har fuldt ud forladt hans mund, og jeg bemærker hvordan han sender mig et blik over skulderen. Et vil-du-ikke-nok-please-være-sød-ved-min-kæreste-bare-den-her-ene-gang-blik. Og jeg ruller med øjnene, så det hvide næsten er det eneste man kan se.

Sikke en start på dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...