Oh. ok

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
Det er bare dig, Con, sagde han engang, det er bare din finurlighed. // En rodet historie med ikke lige lange kapitler, omhandlende Constantina og relationerne i hendes liv.

5Likes
9Kommentarer
878Visninger
AA

9. Sebastians konfrontation.

_

Der kommer en dag, hvor man ikke længere kan løbe fra sine problemer. Den dag viser sig så, åbenbart, at være fredag.

Dagen startede ellers ret så fredeligt og normalt ud, med de samme kedelige naturfagligefag jeg ufrivilligt er blevet tvunget til at tage, og latin som valgfag. Men så stødte vi på frokost.

Marie var blevet rask igen, så hun sad selvfølgelig klistret op af Simon, på de blå plastiksæder i kantinen. Jeg sad overfor dem og gjorde hvad jeg kunne, for ikke at kaste min mad op igen. Pludselig henvender Sebastian sig. Han kommer glidende fra det ene bord til vores, og jeg når ikke at udtænke en flugtplan, før han har startet en samtale.

”Constantina, jeg har slet ikke fået sagt hej til dig! ”, han smiler med sine perfekte hvide tænder og de sødeste smilehuller, og jeg får helt kvalme. Pastasalaten er pludselig ikke længere så tiltrækkende. Simon sidder med et stoneface og ser frem og tilbage mellem Sebastian og jeg, mens Marie for én gangs skyld er stille.

”Nåh nej, det har du vidst ikke… ”, jeg ser ned i bordet, mens jeg stikker lidt til salatens slatten pasta.

”Du ser rigtig godt ud”, komplimentere han mig og jeg kigger uheldigvis op, så jeg får øjenkontakt med hans krystalblå øjne.

Åh gud.

”Tak, i lige måde”, Marie er ved at blive kvalt i sit vand, over måden min stemme usikkert hakker igennem sætningen på. Hun synes åbenbart det er utrolig sjovt at se mig kløjes i den. Jeg sender hende et diskret dræberblik, inden jeg vender opmærksomheden tilbage til Sebastian.

Han er blevet brunere og højere. Hans bløde guldlokker er blevet en smule længere, men man kan stadig godt ane hans krøller. Han har fået en fantastisk udstråling, som blot supplere til det faktum at han ser pisse godt ud. Pis også!

"Jeg har hørt du har fået arbejde hos Andersen & Lloyd's forlag", jeg rynker straks på næsen, men skynder mig at rette mit ansigt ud i normale folder igen, da jeg kommer i tanke om at Sebastian rent faktisk kan se mig. Pludselig kan man høre Maries stemme, fra den anden side af bordet. 

"Ja, jeg tænkte jo ikke rigtig at det var en hemmelighed", indskyder hun, imens hun bevæger sig halvt over i skødet på en ret så misfornøjet Simon. Jeg ved nu, at det er hende der har fortalt det videre. Hvorfor skal hun absolut blande sig i alting?

"Nå, men jeg synes altså det er fedt. Så kommer vi til at arbejde sammen", Sebastian klapper mig på skulderen, med en varm hånd matchende hans blændende smil, inden han rejser sig og går tilbage til hvor han kom fra. Der går nogle sekunders stilhed, inden det går op for mig, hvad det egentlig var han lige sagde. Jeg drejer min krop febrilsk mod Simon og Marie, og udbryder med opspilede øjne; 

"Hvad?!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...