Oh. ok

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
Det er bare dig, Con, sagde han engang, det er bare din finurlighed. // En rodet historie med ikke lige lange kapitler, omhandlende Constantina og relationerne i hendes liv.

5Likes
9Kommentarer
921Visninger
AA

11. Overtagelsen

 

"Giv mig en god grund til, at tage med til den fest? ", der vælter røg ud af munden på Simon, lige ind i mit ansigt. Vi står udenfor 'Blomsten'. 

Tom har ikke mange regler vi skal overholde, når vi opholder os i 'Blomstens' lædersofaer, men rygning foregår udenfor. Det havde han understreget den allerførste dag, da Simon slentrede ind af døren med en cigaret mellem fingrene. 

"Fordi du elsker mig og støtter mig i ikke at ligne en idiot foran Sebastian", armene fløj omkring mig, imens jeg snakkede. Han skulle til at pointerer det, men lod så vær. Mange mennesker snakker med hænderne, det er en normal ting, havde jeg altid argumenteret, men det var ikke den diskussion vi skulle have nu. 

"Jeg troede ligesom det løb var kørt. Du flygtede fra ham i en hel uge, hvilket ikke var særlig diskret, vil jeg godt lige påpege", han rullede med øjnene og snakkede i en vrængende tone, der kun var til, for at irriterer mig. 

"Ha, ha ha", jeg gjorde min stemme ekstra monoton, for at understrege hvor ikke sjovt jeg synes min egen elendighed var.

"Kom nuuu, du må tage Marie med", jeg hev let i hans jakkeærme. Han så på mig med løftede øjenbryn og en dyb rynke i panden. "Hvis du mener det seriøst, så okay", han smed cigaretten på jorden. Jeg så overrasket på ham, inden jeg skyndte mig at love ham at han måtte bringe sin kæreste, så vi kunne gå indenfor igen. Det var begyndt at regne, så selvom Simon egentlig ikke var færdig med at ryge, havde han intet imod at gå ind. 

"Gæt hvem der skal til fest på fredaaag", udbrød han, så snart vi trådte ind af døren. Han spredte armene ud, som en stiv efterligning af Jesus hængende på korset, imens han gik med bestemte skridt mod Marie, som så helt glad ud ved synet af ham. Jeg fulgte efter med det hvide hængende ude af øjnene. Det var bestemt ikke med min gode vilje, at slæbe Marie med, men nu var skaden vidst sket. 

"Ej hvor fedt, hvor henne? ", hun slog begejstret hænderne sammen, imens hun rykkede to pladser til siden, så vi kunne komme ned og sidde i den nedslidte stofsofa. 

"Hos Sebastian", han legede let med øjenbrynene og lagde en arm omkring Marie, som fnes højlydt, inden hun kastede et blik på mig. "Uuh, inviterede han dig personligt Con? ", hvinede hun, med sådan en entusiasme, der gav mig lyst til at slå hende. Jeg sendte hende et falsk smil, for at gøre hende opmærksom på, hvor irriterende hun opførte sig. Desuden skulle hun heller ikke kalde mig Con - sidste jeg tjekkede, var vi ikke på kælenavnestatus, og ville forhåbentlig aldrig blive det. 

"Vi arbejder jo sammen", var det eneste jeg svarede, inden jeg lænede mig tilbage i sofaen, som straks gjorde mit hår elektrisk. Marie sendte et skarpt blik til Simon, som blot trak på skulderen, inden han klemte hende endnu længere ind til sig. Jeg lod som om jeg ikke så det, og fandt min mobil frem fra bukselommen. 

Onsdag - kun to dage til fredag. Jesus Christ

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...