Oh. ok

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2017
  • Opdateret: 7 maj 2017
  • Status: Igang
Det er bare dig, Con, sagde han engang, det er bare din finurlighed. // En rodet historie med ikke lige lange kapitler, omhandlende Constantina og relationerne i hendes liv.

5Likes
9Kommentarer
855Visninger
AA

16. Frokostpausen.

 

2 moduler senere, hvor det har lykkeds Simon at opretholde min irritation mod ham, går jeg på nedslidte hæle ind i kantinen. Marie og Simon går to meter foran mig, allerede på vej hen mod vores stambord. Jeg skal til at følge trop, men bliver så stoppet af en hånd på min arm. 

"Constantina", det er Sebastian og hans forbandede hvide tænder, der hilser på mig. Han har rejst sig fra sin plads, og står med lårene presset mod bordpladen, så han lige akkurat kan være mellem den og den tilhørende bænk. "Vil du ikke sidde her? ", han nikker ned mod bordet, og jeg kigger ikke engang på de andre, der sidder omkring, inden jeg har nikket ja. 

Jeg har det som om, at Simons øjne brænder mig i nakken, da jeg sætter mig foran Sebastian. Med ryggen vendt mod vores sædvanlige bord. Sebastian lægger sin hånd oven på min, og skyldfølelsen forsvinder som dug for solen.

"Nå nå, rygtet sagde at Seb havde fået dame på, men jeg troede sgu ikke på det", vores fredfyldte paradis, bliver afbrudt af en anstødelig, højlydt stemme. Jeg vender blikket fra Sebastian overmod en høj fyr der har en supreme-kasket trukket helt ned i panden. Han ser åndssvag ud, men dette er vist stilen blandt de fleste drenge, har jeg bemærket. 

Sebastian puffer til ham med et drengede smil, som jeg ikke har set før. Det undrer mig, at han ikke bliver pinligt berørt. Men på den anden side, virker han også bare som typen, der aldrig bliver genert eller forlegen. 

"Constantina, Jon - Jon, Constantina", præsenterer han os for hinanden. Jon nikker med hovedet og griner fjoget, mens jeg blot ser forlegent ned i bordpladen. "Hun er da noget for sig selv", han puffer igen til Sebastian, som denne gang sender ham et mere kontrolleret blik. Så stopper pufferiet. 

Jeg har det stadig, som om Simons øjne brænder huller i min nakke.

Pludselig kommer der flere mennesker til bordet, og Sebastians opmærksomhed drukner i al deres snak. Jeg sidder bare tilbage, stikker i min mad og undrer mig over, hvordan jeg overhovedet er endt der, mens Simons øjne brænder mig indvendigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...