farvel til livet

den unge julia har levet hele sit liv under misbrug og grov mobning hun har skiftet skole 4 gange og det har bare ikke hjulpet, efter flere dage, uger, år, i disse forhold er hendes sind begyndt at forme iden om at forlade livet men når hun endelig står der og kigger på togskinderne tør hun så virkelig gør det?

0Likes
0Kommentarer
100Visninger

1. livet?

jeg stod længe og kiggede i spejlet, er jeg mon nu god nok? jeg sukkede og gik ud fra mit værelse. jeg tog min taske og gik mod udgangen lige inden jeg nåde døren blev jeg stoppet af en kraftig arm, åh nej, ikke nu, jeg vil ikke, jeg sank en klump "hvor tror du, du skal hen?" han kiggede på mig "jeg skal i skole" jeg vendte mig om og kiggede på ham. "hmm" han grøntede og slap mig jeg skyndte mig ud og mod skolen ikke fordi den var meget beder en der hjemme men jeg vidste ikke hvor jeg ellers skulle gå hen. jeg drejede ned af en side vej og gik aligevel væk fra skolen jeg gad ikke der hen, jeg kom til en stor brog hvor der lidt nede under lå togskiner jeg blev stående et stykke tid og kiggede på skinerne, jeg ventede, ventede på der skulle komme et tog, jeg ved ikke hvorfor det var så vigtigt for mig at se det skide tog men jeg flødede mig ikke før jeg kunne se forsiden på et tog, det var et gåstog og det havde 14 vogne uden førehuset. jeg kravlede op på gelænderet og sad der et stykke tid mærkede vinden fra toget der kørte forbi neden under mig, det var mærkeligt det fik mig til at føle mig levende at side her og mærke luften. jeg lukede øjne og lænte mig lidt frem, det føltes som om jeg kunne flyve som om vinden trak i mig for at hive mig det sidste stykke ned, måske skulle jeg gøre det, sige forvel til liet og blive glad igen? jeg lænede mig tilbage og åbnede øjne det var blevet grådt og det ville nok snart begynde at regne klokken ringede og 15 minutter og jeg ville helst ikke møde nogle fra skolen så jeg begyndte at gå hjem, efter 3 minutter begyndte det at regne og jeg blev gennemblødt inden jeg nåde hjem, jeg åbnede forsigtigt døren og lukkede den igen jeg kunne ikke høre nogen så jeg satte tasken og gik videre ind, der var ikke nogen i køkkenet eller i stuen jeg gik ud på badeværelset og tog mit tøj af, det var næsten behagligt at stå der under den varme bruser, jeg stod helt i min egen verden og lagde slet ikke mærke til at der var nogen der åbnede døren her ind til. forhænger for badet blev revet fra og jeg skreg af forskrækkelse han slog ud efter mig og ramte min kind "hold din kæft for helvede" han havde taget sit tøj af om trådte ind i bruseren til mig. han misbrugte mig. min stedfar misbrugte mig, og jeg gjorde aldrig noget for at stoppe ham. da han var færdig forlod han badeværelset jeg sad på gulvet i brusern og grad da vandet blev koldt slukkede jeg for det og gik ud. jeg spiste ikke aftensmad den dag men gik direkte op i seng, jeg lå længe og kiggede op i loftet jeg græd mine øjne gjorde ondt og var hævet, til sidst faldt jeg endelig i søvn.

 

jeg vågnede næste morgen og havde ondt over det hele, jeg nærmest skuppede mig selv ud af sengen og over til mit klædeskab jeg tog en sort hættetræje og et par bukser jeg listede mig ud af huset, jeg tog ikke min taske med men huskede mine nøgler jeg gik mod skolen ligsom igår men drejede ned af vej igen hen til broen og satte mig der igen, jeg var træt af livet træt af alt ting, folk, min stedfar, skolen, alt, jeg sad længe og ventede på at et tog skulle komme kørende, det samme gåstog fra igår kom kørende jeg sad et øjeblik bare og kiggede men da det kom tætter på rejste jeg mig op, efter 5 minutter var toget næsten hænde ved mig jeg lukkede øjne sagde farvel til livet og lod mig falde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...