Takt og tone

Vi har skrevet en bog som hedder "takt og tone", i vores projektuge. Vi har brugt Emma Gads bog "takt og tone" som inspirationskilde.

2Likes
0Kommentarer
350Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Selskabslivet

Fjerde afsnit

 

SELSKABSLIVET

Selskabslivet havde en stor betydning for de finere kredse i 1918. I dag har vi en helt anden socialkultur, og det er hvad, vi vil uddybe i dette afsnit.

 

Gæstfrihed, er næsten det samme som venskabsfølelse bare med mange flere traditioner, formål, forpligtelser og sidehensyn. Ifølge Emma skal man ikke invitere nogen, hvis man ikke har midlerne til at invitere alle, for man vil jo nødigt støde nogen. Det med at støde nogen havde en stor betydning i 1918. Man gjorde mange ting for andres skyld.  Man inviterede blandt andet folk, også selvom man ikke ønskede deres selskab. Denne tankegang er langt fra den, vi har i dag.  

 

Indbydelselslisten, viser meget konkret, hvad vi lige har skrevet om, nemlig det ikke at støde nogen. I stedet for at lave et fedt selskab, med alle dem man havde lyst til at have selskab af, de sjove, de kendte og de kunstneriske, fordelte man i stedet disse personer ud over mange selskaber, så ingen følte sig ‘stødt’ over ikke at være med i det fine selskab.  Samtidig var invitationslisten en stor opgave for man skulle overveje alt, man skulle invitere lige mange mænd og kvinder, og undgå to som var i uvenskab med hinanden. Det med uvenskab kender vi godt i dag, men i dag behøver der ikke at være en mand til hver kvinde, vi kvinder kan sagtens tage os af os selv. Indbydelserne skulle udsendes cirka 14 dage før selskabet, og blev gerne svaret så hurtigt som muligt. En personlig indbydelse med et par personlige ord, var klart at foretrække, men til tider var det også en god idé at ringe invitationen, da det er nemmere at komme med en undskyldning om ikke at komme over skrift, medmindre man selvfølgelig var en lystløgner. Dette kender vi alt for godt i dagens Danmark.

 

Bordplanen, er endnu en forhindring i at skabe en god fest. Dette kende vi i nutiden blandt andet fra konfirmationer og andre festligheder. Bordplanen er langtfra nær så brugt til små selskaber som i 1918. For dem var det især svært, da der var en masse regler som skulle overholdes.

Værten skulle have den fornemmeste dame til bords.

Vigtigste mand til højre for værtinde, eller pragtfigur af mand har værtinden.

Døtre blev anbragt med husets sønner.

Ministre eller gesandter sad værtinden med.

Hvis ikke bedre måtte værtinden sidde med den herre som var vanskelig at anbringe andetsteds.

Giv ikke en herre den dame som oftere havde haft denne glæde.

Forlovede par skulle altid have hinanden til bords.

Samtalestof gennem fælles interesser var vigtig at tage højde for.

Der måtte ikke sidde 13 til bords.

Ægtepar kunne sættes ved hinandens side hvis man ønskede en munter tone, på denne måde undgik ægtefællerne at være under kontrol fra partnerens blik.  

 

Præcision ved selskaber, var som alt andet omgærdet med en del traditioner, og regler. Nogle af dem var.

Overskrides mødetiden med et kvarter, skulle man komme med en - gerne nytænkende - undskyldende.

20 minutter over tiden kunne værtinden lade gæsterne gå til bords.

Kom du en halv time for tidligt, burde du gå en tur i mellemtiden.

Kunne du pludseligt ikke komme, burde du ringe og fortælle det.

I dag er det en del nemmere, at melde afbud, da man bare kan finde sin mobiltelefon frem og give en besked, det samme kan nemt gøres, hvis man ved, at man kommer for sent. På denne måde, behøver vi ikke på samme måde at holde de øvrige gæster hen.

 

Påklædningen, er en stor del af et godt selskab. I 1918 var det lidt mere en skandale hvis man var enten over- eller underdressed. Det var en pinlighed, man sprang let over.  

 

Præsentation, sker i dag oftest på den måde, at en ven af begge parter hurtigt fortæller hvem begge er hvorefter man giver hånd. Hvis man præsenterer sig selv, siger man sit navn, måske relation til en fælles bekendt. Dette forsegles med et håndtryk.

I 1918 var det som alt andet omgærdet med en masse regler. Nogle af dem var:

Vært, værtinde eller deres voksne børn sørgede for præsentationen.

Den mindre betydelige/yngstes navn nævnes først.

Til store baller måtte gæsterne selv sørge for det.

Henvendte du dig sagde du personens navn og ‘tillad mig at forstille mig for dem’.

Mænd henvendte sig helst ikke til damer.

Opfattede du ikke navnet, måtte du spørge en af de øvrige gæster.

 

Gåen til bords, havde Emma selvfølgelig også nogle råd til.

Ros gerne maden.

Tal ikke om maden, før den var på tallerkenen.

Tal altid med sidemanden.

Mænd skulle hælde lidt vin i eget glas, så damen ved ens side, og til sidst i sit eget igen.

Spis op.

Læg kniv og gaffel ret når du er færdig.

Det kan godt være at disse regler ikke er gældende i dag, men man kan stadig lære lidt af dem, nogle af reglerne vil vise ren høflighed, hvis man benytter sig af dem.

 

Visit, var det kutyme at aflægge værten cirka 14 dage efter et selskab.  I dag bruger vi en ‘tak for sidst’ sms, som vi synes er god kutyme.






 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...