Takt og tone

Vi har skrevet en bog som hedder "takt og tone", i vores projektuge. Vi har brugt Emma Gads bog "takt og tone" som inspirationskilde.

2Likes
0Kommentarer
337Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Børnene

Tredje afsnit

BØRNENE

Emma Gad havde nogle meget specielle holdninger til opdragelse, som ligger langt fra hvordan, vi gør det i dag.

 

Meddelelse om barnets fødsel, var i Gads tid noget den nærmeste familie fik først. Herefter var det kutyme, at den nærmeste familie inviterede manden ud, så den nybagte mor kunne få noget tid med barnet, og de stadig kunne få alle detaljerne om den lille ny. I dag kan meddelelsen om barnet sagtens komme over Facebook og bliver herefter ofte efterfulgt af besøg på hospitalet.

 

Småbørn, er noget af en opgave, derfor Emma mente, at noget af det første man burde gøre var at vænne sit barn af med at vække sine forældre om natten. Dette gjorde man ved at lade dem skrige igennem de første par nætter. I dag er det nærmere kutyme, at forældrene ikke får noget søvn, fordi de står op for at amme og passe deres børn op til flere gange om natten. Gad mente dog ikke, at man skulle bruge skræk til at opdrage sine børn, men opdrage dem skulle man. Det var vigtigt at vænne dem til at snakke et smukt sprog, selv fra en tidlig alder.

 

Kælenavne, mente Emma som vi har fortalt tidligere var en uskik. Hun mente, at det var så godt som umuligt at frigøre sig fra det senere, og at det var en ubehagelighed at blive kaldt, Bips, Misse, Tulle eller Tut som passede, dengang man var lille. I dag er der nærmest et fast kælenavn til samtlige navne. Cecilier bliver kaldt Cille, Sofier for Soffe eller Julier for Julle.  

Det større barn, er vigtig at inddrage i en religiøs tro, dette kan man gøre gennem leg, hvor man kan inddrage bibelske fortællinger. Denne form for læring kan også bruges til at indlejre anden form for viden såsom historiske personer. Dette var den måde, Emma mente at man skulle opdrage sit barn.  Indenfor opdragelse af større børn har Emma selvfølgelig også nogle råd, som vi stadig synes er gældende i dag.

Vær selv et godt eksempel.

Svar på alle spørgsmål, barnet stiller.  

Tal om tingene.

Tag altid imod barnets hjælp selvom det med Emmas sprogbrug er ad ‘hekkenfeldt’ til, det giver barnet lyst til at hjælpe senere hen.

Enebørn bør møde andre børn.

 

Barnepigen, var i Emmas tid - i de finere kredse - en almindelighed. I dag sender man sine børn i diverse institutioner. Emma mente at en ældre barnepige var at foretrække og måske en udenlandsk som kunne lære sit barn noget om forskellige kulturer.

 

Opdragelse, er noget som Emma har skrevet en del om i sin bog. Hun mente, at man skulle videregive sine egne erfaringer, så barnet lavede så få ‘fejl’ som muligt. Vi er opdraget på den måde, at vi selv har fået plads til at drage vores egne erfaringer. Emma mente, at det var vigtigt at inkorporere musik og sang i dagligdagen, og lære børnene klaver og noder - også selvom de ikke gad. - Dette ville de takke hende for senere hen. I dag, er det ikke kutyme at lære sit barn noder og klaver, eller i det hele taget tvinge sine børn til at lære noget de ikke lyster. I dag har vi en meget åben opdragning, hvor børn får lov til, at gøre hvad de vil. Dette ses blandt andet gennem, at drenge får lov til at gå i kjoler, og piger får lov til at lege med Marvel-figurer.  Dengang var det meget mere opdelt, og man lærte hurtigt de små piger at redde deres senge og vaske op. Man lærte dem også, at de ikke måtte sladre, men så forbi at drengene slås, - det var jo hvad drenge gjorde. - En anden ting som vi ser meget anderledes på er børns udseende. Emma mente, at man skulle rette så meget som muligt af naturens ‘fejl’, (vorter, modermærker, skæve tænder m. m) mens børnene stadig var små. Hun mente også, at man skulle lære sit barn om vigtigheden af at være smuk. Man måtte aldrig fortælle sit barn, at det var smuk eller dygtig. - Det havde det tidsnok til at finde ud af.

Hun mente, at det var vigtigt at vise barnet, at det at klare sig godt i skole betalte sig. Dette viste hun gennem at give børnene karakterpenge. Altså penge for hvilken karakter de fik.

 

Børns spisning, lagde man en del vægt på i de fine kredse i 1918. Emma mente man skulle lære børnene følgende:

At spise smukt.

Ikke at putte kniven i munden.

Ikke at smaske.

Ikke at tale med mad i munden.

Vis ikke interesse for maden før den ligger på din tallerken.

Ræk ikke foran ‘naboen’.

Drik langsomt.

Ræk andre hvad de har brug for.

Sid rank ved bordet.

Mange af disse punkter er at foretrække at ens barn kan, men mange ser lidt gennem fingre med denne del af opdragelsen. Mange børn lærer det jo alligevel ved at se på andre, når de bliver lidt ældre.  

 

Straf, var stadig relevant i 1918. I dag er det ikke noget vi benytter os af. Emma mente at man aldrig skulle slå større børn Slå når fremmede var til stede eller straffe andres børn.

 

Moderlig forgudelse, lider mange mødre af. Det er når en moder forguder sit barn så meget, at de ikke kan se en enkelt ting, deres børn kan gøre forkert. Emma har selvfølgelig også et par råd til dette emne, som vi stadig synes er relevante i dag.

Pris dem først når de har vist hvad de dur til, eksempelvis når det har bestået.

Tal ikke om hvor kloge dine børn er.











 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...