Depression

Depression. Tabet. Svigt.
Undskyld.

2Likes
5Kommentarer
191Visninger
AA

2. x. Kære N

Hvis jeg fortalte dig, at du var den, der skubbede mig ud i en depression, ville du så have ændret hvad du gjorde mod mig? – højest sandsynligt ikke.

Du havde det skidt. Det er ikke engang sandt. Du fik det skidt. Ved du hvornår du fik det skidt?

Det gjorde du, efter du mødte mig.

To uger efter at vi fandt sammen, begyndte du at cutte.  Det fortalte du mig over en skype samtale. Jeg hadede tanken om det, og fortalte dig det.

Da vi sås igen, bed jeg mærke i de mange, lange sår på dine arme, og jeg havde det skidt. Du bemærkede det snakkede med mig om det, og jeg fortalte om min mistanke om at det var mig der var grunden. Du fortalte mig at det var det ikke – men at du bare overtænkte. Du kyssede mig og fortalte at du elskede mig. Da havde vi været sammen i tre uger. Jeg troede dig ikke, men fortalte at jeg elskede dig. For det tror jeg virkelig, at jeg gjorde.

Hver nat, jeg sov med dig, lagde jeg vågen i mange timer, i angst for at du skulle forlade sengen for at skære i dig selv. Du havde ingen uddannelse, og heller ingen plan om at få en. Kørte på motorcykel uden kørekort. Havde mig bag på en tunet scooter, der ville kunne give os begge to en stor bøde – men hvorfor ikke? Jeg elskede dig. Jeg ville gøre alting for dig.

Jeg var sikker på at du var min eneste ene. Også selvom at du grinede af mig, gjorde nar af mig. Da du var hjemme hos mig i efterårsferien, så vi film dag ind, dag ud. Du var ikke interesseret i noget der havde med mig at gøre – mine heste, min familie. Du ønskede bare at jeg skulle køre hele vejen til Grindsted for at hente din computer, så du kunne downloade via vores internet. Da jeg sagde nej, blev du sur. Selv da jeg fortalte at jeg var bange for at køre bil endnu fordi jeg var usikker. Hvad jeg ikke fortalte dig, var at jeg har selvmordstanker hver gang at jeg kører bil. Du var sur, mente ikke at jeg ville gøre noget som helst for dig.

Dine sår helede. Jeg lagde om natten og holdt om dig, mens du rystede i mine arme, og bad mig sove. Jeg nægtede, så længe du lagde og havde det skidt. Du sad til aftenkaffe inde hos mine forældre, i en t-shirt, prøvede ikke engang at skjule sårene. Mine forældre kommenterede det ikke, men jeg er sikker på at mindst én af dem så det. Du spiste næsten ingenting fordi at du var kræsen. Den nat, forlod du mig, for at tage et glas vand, da jeg døsede hen, efter en uge med næsten ingen søvn. Da jeg vågnede næste morgen, havde du nye sår på armene. Jeg var knust. Du fortalte at du ”bare havde brugt en af de knive, der var blevet brugt tidligere”.

Hvis bare du vidste, at det har gjort, at jeg næsten ikke tør bruge knive i vores køkken længere, fordi at jeg ikke ved, hvilken en du har brugt til at skære din perfekte, lyse hud op med.

Du ringede mig op en weekend jeg var hos min veninde, døddrukken. Fortalte at du elskede mig og at du savnede mig og at vi snart skulle ses igen. Jeg grinte, fortalte at du var fuld og skulle gå i seng. Jeg snakkede med den fulde version af dig, i 10 minutter, selvom min veninde sad ved siden af med en skuffet mine.

Dagen efter skrev du at vi burde snakke sammen. For vi passede ikke sammen.

Du knuste mig – for du havde dagen inden sagt at du elskede mig – og jeg troede på dig.

Du fuckede med mit hoved i 4 dage. Fortalte det ene tidspunkt at du ikke ville det her længere, og at vi ikke passede sammen. Sekundet efter ville du fortælle at vi skulle give det en chance. Derefter havde du svært ved at kigge på mig, og smækkede røret på en skype samtale, som om at du var frastødt ved synet af mig. Da jeg slog op med dig, fik jeg ikke andet end en ændret civilstatus på facebook. Du sagde du elskede mig, men du havde ingen problemer med at ombestemme dig. Du forlod mig derefter, så let som ingenting. Du beholdte min dyne, min koncertbillet, mine penge, og mit hjerte. Og jeg ved ikke hvor jeg skal finde det henne.

Hvis jeg fortalte dig, at du var den, der skubbede mig ud i en depression, ville du så have ændret hvad du gjorde mod mig? – Nej, det havde du ikke. For du havde det nemlig så skidt at det eneste du gjorde, var at trække mig længere ned, uden at vide det selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...