The new girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2017
  • Opdateret: 8 aug. 2017
  • Status: Igang
Winter Darling, er ny pige i Mystic Fall, eller det tror alle da, men hun har en hemmelighed, kan hun holde den skjult, eller vil hele byen finde ud af hendes hemmelighed, og hvad sker der, når hun hjælper en gammel kending, som alle hader? og hvad sker der når hun falder for "den forkerte"? Eller er det overhoved sandheden, eller ligger der mere bag.

Der er flere synsvinkler i historien, med mindre der står hvis synsvinkel det er, er det Winters synsvinkel, bare for at ingen bliver forvirret over hvis synsvinkel det er.

0Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

10. True Hate

 

Jeg vågnede stille og roligt, men jeg kunne stadig mærke at jeg havde drukket den kamille wiskey, jeg satte mig stille og roligt op, og så at der stod et glas mælk og en tallerken med mad på, og ved siden af tallerknen var der en lille seddel, hvorpå der stod, "Winter, vi bliver nød til at snakke, om det der skete i går, om du har lyst eller ej, spis op, og kom ud i haven, der venter jeg på dig, Damon". Fuck, fuck, fuck, fuck, han vil snakke om i går, han vil sikkert vide det hele, og så vil han hade mig. Nej nu tager du dig fandme sammen, hvis han kommer til at hade dig, rejser du bare tilbage til frankrig, hvor dit slot venter dig. Ja jeg har et slot, jeg er nemlig prinsesse, så fancy. Jeg spiste hurtigt op, drak min mælk, og gik ud af døren, da jeg stadig havde den flotte blå kjole på. Jeg gik igennem døren ud til haven, og så Damon sidde på trappen, jeg gik stille og roligt der hen, og satte mig ved siden af ham, hvorefter jeg kiggede hen på ham, han kiggede bare ud i luften. "Hvad skete der for dig i går?" spurgte han endelig efter lidt tid, jeg kiggede væk og sukkede dybt, "jeg.. det er svært at forklare" svarede jeg og sukkede igen, "prøv" svarede Damon koldt, jeg rejste mig, og begyndte at gå mod enden af haven, jeg kunne høre, efter lidt tid at Damon fulgte efter, "den korte eller den lange version?" spurgte jeg og stoppede op, for at han kunne nå op til mig, "den der passer dig bedst, jeg har al den tid du skal bruge" svarede han kækt, ja ja du er vampyr, det ved jeg godt. Jeg begyndte at gå igen, "okay, omkring midt 1800-tallet, tog du en tur til Frankrig, faktisk flyttede du dertil, du blev forelsket i et udyr, og hun blev forelsket i dig, men så kom Klaus og ødelagde det hele, han fjerne din hukommelse, han fik dig til at glemme at du nogensinde har været i Frankrig, og at du var forelsket i udyrret, du tog tilbage til Mysic Falls, og blev psyko Damon, undskyld udtrykket, det efterladte udyr har derfor altid hadet Klaus, fordi han fjernede din hukommelse, og det med Rebekah, jeg ved det ikke, jeg blev måske bare lidt jaluox, da jeg så at du kyssede med hende" sagde jeg og kiggede ned i jorden, samtidigt med at en tåre løb ned af min kind, hvilket resulterede i, at jeg gik ind i et træ, jeg vendte blikket op igen, og kiggede hen på Damon, som kiggede på mig, "og hvorfor prøvede du så at bide hende?" spurgte han uddybende, og kom hen til mig, og begyndte at undersøge min pande, "fordi min gift, kan dræbe vampyrer, langsommere og mere smertefuldt end varulve gift kan, hun har krydset min vej flere gange, og gjordt mig sur, og jeg tror bare at det var den dråbe, der fik bærget til at flyde over, det var måske også lidt hævn overfor Klaus, for at tage den jeg elsker fra mig" svarede jeg, mens endnu en tåre løb ned af min kind, bare tanken om at han ikke kan huske hvor meget han elsker mig gør ondt og hvor meget jeg elskede ham. Damon kiggede på mig med et blik, jeg aldrig har set før, "er det dig der er udyret, i din lille historie?" spørg Damon igen uddybende, jeg kiggede ned i jorden og nikkede langsomt. 

 

Vi gik længe og snakkede, indtil Damon stoppede op og kiggede på mig, "hvordan kender du Klaus, udover det du allerede har fortalt mig?" spurgte han og kiggede meget intenst på mig, jeg gik stille hen til bænken der stod tæt på og satte mig og klappede på bænken ved siden af mig, som tegn på at Damon skulle sætte sig ved siden af mig, "Klaus tænker at siden, du og jeg har en fortid, kan han bruge mig, til at få fat i Elena" svarede jeg ærligt og sukkede, hvorefter jeg forsatte, "men eftersom du ikke kan huske det, så det virker jo ikke rigtigt for han, men selvom..." mere nåede jeg ikke at sige, før jeg blev afbrudt, "SÅ DU VILLE KUN HAVE ELENA, DIN LILLE LUDER, VI HAR TAGET OS AF DIG, JEG TROEDE DU VAR SØD, MEN DU VIL BARE HAVE ERKENDELSE AF DIN LILLE MESTER KLAUS" råbte han, jeg kunne se hans øjne, jeg kunne mærke mine øjne blive våde, så jeg rejste mig, tog fat i min kjole og begyndte at løbe tilbage mod huset. Da jeg kom indenfor, løb jeg hurtigt ovenpå, ind på det værelse jeg havde sovet i natten over, da jeg kom der op, smækkede jeg døren i, og gled ned af den, med tåre løbende ned af mine kinder. 

 

Efter at have grædt i omkring 20 min. tog jeg mig sammen og begyndte at pakke mine ting, han hadede mig sikkert, jeg kunne godt mærke jeg ikke var ønsket her mere, så jeg tager tilbage til Frankrig, hvor jeg kan føle mig elsket af dem der bor på mit slot. Efter jeg havde pakket mine ting ned, undtagen et par bukser og en skjorte, tog jeg kjolen af, og smed den på sengen, hvorefter jeg tog en kuglepen og et stykke papir hvorpå jeg skrev

"Kære Damon,

jeg ved godt det virker som om, at jeg ville give Elena til Klaus, men det var aldrig min intention, jeg hader ham, jeg vil ødelægge ham og hans familie, men hvis jeg ikke fik det til at ligne at jeg prøvede at få fat i Elena for ham, ville han aldrig lade mig få dig tilbage, jeg ville aldrig gøre noget der kunne skade dig, når du læser dette, er jeg rejst og jeg skal nok holde mig væk fra dig, med mindre du kommer og opsøger mig, Bonnie og Elena ved hvor jeg er,

Winter" 

Jeg lagde sedlen på kjolen, og tog mit tøj på, og derefter gik jeg ud i gangen og hele vejen ud på vejen, hvor der holdte en taxa, der skulle køre mig til lufthavnen, så jeg kunne komme hjem til mit slot, men inden jeg stod ind i taxaen, kiggede jeg tilbage mod huset. Jeg fortryder intet og derfor satte jeg mig ind i taxaen. Jeg sad i taxaen på vej til lufthavnene, og skrev til Elena og Bonnie, jeg havde fået deres numre, så hvis jeg kom i problemer, så kunne jeg altid ringe til dem, nå men jeg skrev 

Winter: Hey Bonnie og Elena, jeg har været oppe og skændes med Damon igen og jeg er blevet smidt ud, så jeg tager tilbage til Frankring, jeg har lagt en seddel på den seng jeg sov i, fortæl ham ikke hvor jeg er, før han kommer og spørg jer om det, please lov mig det, forhåbentligt kontakter han Klaus, og hvis han har brug for jeres hjælp, jeg håber i vil hjælpe mig med dette, tak for nu, Winter. 

 

Jeg lagde min mobil i min jakkelomme, og lukkede øjnene, og nød bare at jeg var på vej hjem...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...