The new girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 feb. 2017
  • Opdateret: 8 aug. 2017
  • Status: Igang
Winter Darling, er ny pige i Mystic Fall, eller det tror alle da, men hun har en hemmelighed, kan hun holde den skjult, eller vil hele byen finde ud af hendes hemmelighed, og hvad sker der, når hun hjælper en gammel kending, som alle hader? og hvad sker der når hun falder for "den forkerte"? Eller er det overhoved sandheden, eller ligger der mere bag.

Der er flere synsvinkler i historien, med mindre der står hvis synsvinkel det er, er det Winters synsvinkel, bare for at ingen bliver forvirret over hvis synsvinkel det er.

0Likes
0Kommentarer
760Visninger
AA

5. The truth

 

Damon's hånd var stadig på min kind, og hans tommelfinger kørte blidt op og ned af den, jeg sukkede dybt og slog blikket ned. "Damon det der lige skete, det var..." mere nåede jeg ikke at sige før jeg duftede en velkendt duft... Elijah, jeg vendte mig hurtigt om, og så ham stå i dørkammen med et utydeligt blik. "ELIJAH" råbte jeg og stormede hen mod ham, men da jeg standsede for at lægge mine arme om ham, stod han lige pludseligt bag mig "Winter, du bliver vel heller aldrig klogere gør du?" spurgte han og gik hen til sofaen hvor han satte sig og klappede på sofaen, som tegn på at jeg skulle sætte mig ved siden af ham. Jeg gik stille hen mod sofaen, satte mig stille ned, og kiggede så på Elijah, "hvad mener du?" spurgte jeg og kiggede undrende på ham, "at bruge Damon til at lokke informationer ud omkring Elena, så min broder kan gøre hende ondt, det er jo det du gør bedst" sagde han ligegyldigt, jeg kiggede hen på Damon hvis øjne kiggede vredt på mig, "hvad fuck er det du snakker om Elijah?" spurgte jeg ham, for intet af det han sagde var rigtigt, altså jeg ville ikke lade Klaus gøre hende ondt.

 

Vi havde siddet længe i stilhed, jeg kunne ikke klare det mere, så jeg rejste mig, men blev stoppet af Damon, "hvor tror du at du skal hen?", hans stemme var så skarp at du kunne skære dig på den, "jeg skal tisse, hvis du ikke har et problem med det" svarede jeg og begyndte at gå, men eftersom jeg havde brugt mine kræfter på at gemme mine katteforbandelse, begyndte alle de sår jeg havde samlet igennem mine mange år på denne jord at vise sig. Jeg faldt sammen på trappen og Damon kom med det samme hen til mig og bar mig hen til sofaen, så jeg kunne ligge og slappe af, Damon trak Elijah over i et hjørne og begyndte at "hviske", ja det er meningen det skulle være gåseøjne der, for de hviskede ikke særlig lavt. "Hvad skete der lige med hende?" spurgte Damon, "har hun ikke fortalt dig det?" spurgte Elijah med fryd over sit ansigt, "fortalt mig hvad?" spurgte Damon mere forvirret end før, "Winter har brug for at slappe af, hver en muskel i hendes krop er spændt op lige nu, jeg ville hente hende et glas mælk, så skal hun nok slappe helt af" svarede Elijah, hvorefter Damon begyndte at gå mod køkkenet, "husk at det skal være sødmælk" prøvede jeg at råbe, men da det krævede for mange kræfter blev det mere til en hvisken, " jaja, et glas sødmælk på vej" svarede Damon ligeglad fra køkkenet af.

 

Efter ikke så lang tid kom Damon tilbage med glas sødmælk, han gav mig det og jeg begyndte at drikke af det, en lille tår ad gangen, jo mere mælk jeg drak, jo mere slappede jeg af, og jo flere af mine gamle sår begyndte at forsvinde. Der var nu kun en lille tår tilbage, og jeg tøvede med at få den ned, for så ville Damon se mig som det misfoster jeg altid har fået af vide jeg var. Jeg kiggede hen på Elijah, som bare nikkede, og derefter på Damon, som kiggede afventende på mig, så jeg tog mig sammen, og drak den sidste lille tår og mærkede hvor godt det føltes, så jeg lukkede min øjne i et kort sekund, indtil jeg tænkte at det var på tide at åbne øjnene, jeg sukkede igen og åbnede mine øjne, og mødte Damon's øjne, som før havde set afventende på mig, så nu på mig, med et bange blik.

 

"Hvad er du?" spurgte han og trak sin hånd til sig, i det sekund vendte jeg mit blik over mod Elijah, men så kun at hvor han før havde siddet lå en seddel, jeg sukkede igen og kiggede på Damon "nogle ville kalde mig en varkat, andre et monster og andre noget helt tredje" svarede jeg og tog fat i sedlen og begyndte at læse den.

 

"Kære Winter, 

når du læser dette, er jeg taget afsted, fordi din ægte kærlighed har set dit rigtige jeg, jeg ved godt du kalder dig selv et udyr, men du er så meget mere, lad ikke Klaus udnytte dig, jeg vil altid være der for dig og hvis du får for mange problemer, har jeg din ryg, jeg er ikke mere end en opringning væk,

Din ven Elijah"

 

Jeg kiggede stift ned på brevet, krøllede det sammen, og smed det ind i ilden, satte mig igen i sofaen og kiggede på Damon, "hvad vil du vide, jeg fortæller dig gerne alt?!" sagde jeg, det her blev en lang aften kunne jeg mærke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...