Damon & Elena - End of story.

Stefan er rejst, og Elena er alene med Damon og alle problemerne som stadig er tilbage. Bonnie og Caroline nægter at snakke med Elena, nu hvor hun praktisk talt er en af Salvatore-brødrenes.
Skænderierne dukker op hist og her, men er der en ende eller en udvej på det? Og hvordan? Det vil tiden vise sig.

1Likes
0Kommentarer
95Visninger
AA

1. Damon Salvatore & Elena Gilbert

Elena Gilbert & Damon Salvatore

 

Elena havde surmulet sommerferien over Stefan. Han var taget til Rom for at besøge nogle familiemedlemmer. Det var endt i et stort skænderi, hvori det så bare resulterede i at han rejste. Både fra Damon, men også Elena. Elendigheden var til at gennemskue i hendes øjne hver gang hun snakkede med sine veninder. Bonnie havde opgivet at opmuntre hende, og Caroline havde sagt stop inden de overhovedet havde snakket sammen efter sommerferien.

Elena følte sig mere og mere alene. Hun havde på ingen måder kontakt til Stefan, og det var måske også det bedste, for hun ville ikke undskylde over telefonen, på ingen måder.

 

Da hun havde siddet og tænkt på sit værelse i nogle minutter besluttede hun sig for at tage hen på The Grill. Hun gik nedenunder efter sin jakke og tog den på, hvorefter hun begav sig ud af hoveddøren og gik mod The Grill. Vejret var ikke til at tage fejl af. Blæsten var der sat rigeligt gang i, og det så ud som om at det skulle til at trække sig sammen til et stort uvejr. Herligt! Lige hvad Elena manglede på en så trist dag, som denne.

Hun havde dog lige nået at sætte sin fod i døren, da en velkendt stemme lød i hendes ører. ”Elena Gilbert”, hun kunne genkende stemmen så snart den havde en effekt ved hendes ører. ”Damon?” Spurgte hun tørt om og kiggede i retningen af stemmen. ”Ja, hvem skulle det ellers være? Stefan, måske? Oh, nå nej! Han er jo taget til Rom!” Lød det muntert fra ham, men hun kunne se at han blot var ude for at drille hende.

”Klap i, Damon. Jeg er ikke kommet for at snakke om Stefan”

”Ja så? Hvad er du så kommet for? Dine venner? De ser i hvert fald ikke ud til at kede sig, kan jeg sagtens informerer dig om” han kiggede i retningen mod Bonnie og Caroline, og hun kunne se at de sad og snakkede om et eller andet vigtigt. Elena var ikke en del af det. Hun sukkede og kiggede irriteret tilbage på Damon.

”Okay. Fint. Hvad er det du er ude efter, Damon?” Hun slog sig ned på stolen over for ham, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Og sig ikke, at du er ude efter en du kan trøste dig med, for den har jeg hørt før, og den er dårlig”

”Hvorfor tror du, at jeg er ude efter en at trøste mig med? Jeg har rigeligt med sjov i bare at være her. Ser du, der er mange som godt kan lide bare at have en hyggelig samtale sammen” Sagde han med et slesk smil om læberne og kiggede på Elena. ”Men bare så du er klar over det. Bonnie og Caroline har snakket om dig. De tror du er ved at blive til en af... os.” Han sænkede stemmen idet han sagde ’os’, og hun hævede begge øjenbryn og så hen mod Bonnie og Caroline, men hun himlede så noget tid efter med øjnene, og kiggede på ham. ”Ville du bestille noget til mig, eller hvad blev det til?” Spurgte hun åndsfraværende om og kiggede stadig intenst, men træt på ham.

”Øh. Jo, selvfølgelig. Hvad skulle det være?”

”Hm. Jeg kunne godt trænge mig til noget stærkt. Det er jo alligevel weekend”

Elena smilede til Damon og rejste sig da han gik hen for at bestille til hende, og hun gik direkte med meget tunge skridt hen mod Bonnie og Caroline.

”Hej. Hvorfor ikke bare komme lige til sagen, uden alt det hviskeri om mig? Jeg er ved at blive godt træt af, at I sidder både til frokost, men også i timerne og snakker om mig, eller om nogle af mine andre veninder. Hvornår har det overhovedet sin ende?” Spurgte Elena hidsigt om og hun kiggede på dem med sine arme over kors.

”Elena! Udbrød Caroline, som om hun ikke havde set hun kom gående mod dem.

”Vi snakker da så overhovedet ikke om dig?! Hvorfor tror du dog det? Nå, ja. Du er jo så egoistisk og selvcentreret, at du kun tænker på, hvad andre nu tænker om stakkels Elena, som mistede sine forældre for et år siden!” Udbrød hun vredt og kiggede på Elena med et rigtig ledt blik. ”Og for resten, Elena. Så er det ikke kun dig der har problemer. Min mor er blevet fyret fra sit job, og nu kan hun ikke få et andet, fordi vampyrerne her i byen gjorde det skidt for hende! Hvordan tror du ikke lige jeg har det? Alt skal ikke handle om dig, Damon eller Stefan! For guds skyld Elena”

Da Caroline var kommet med sit udbrød, kiggede Elena blot på Bonnie som sad bum stille, uden at røre på sig, og Elena gav Caroline et hurtigt, men irriterende blik, og så gik hun ellers tilbage til Damon og satte sig over for ham. ”Hvor blev min drink af?” Spurgte hun ham utålmodigt om. ”Hold da op, Elena. Den er her lige om lidt. De skulle først lige lave den, og hvor kommer den vrede fra?” Da han havde sagt det sidste vendte Elena sit blik mod Bonnie og Caroline, og hun kiggede så på Damon noget tid efter. ”Caroline kom lige med et af sine udbrød. Det var ikke pænt at høre på” Sagde hun bare og kiggede dybt ned på bordet. Hun undgik at nævne det Caroline havde sagt om det med at hun var alt for egoistisk og selvcentreret. Det gjorde ondt, at Caroline havde bragt det op nu og her hvor hun var Allermest såret, pga. Stefan.

”Vær så god. Nyd den nu, den er iskold, lige som den skal være” Lød det fra tjeneren som havde serveret Elenas drink.

”Tak, og her er nogle drikkepenge” Sagde hun og gav tjeneren hendes penge. Hun smilede kort, men det var ikke oprigtigt på nogle måder.

”Skål for elendigheden” Damon kiggede på hende, og hun smilede falskt til ham, hvorefter hun slog sit glas mod hans og drak af sit alkohol. Det var lige hvad hun havde brug for. Ikke mere drama. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...