BRUTAL

Agenten Chris Davis, der arbejder hos the Federal Bureau of Investigation, kommer ud for en vanskelig sag, da ham og hans hold skal efterforske et mord i en park. Alting peger på en proffesionel, og mere end nogensinde har Davis brug for støtten fra sit team, af teknikere og agenter, pludselig dukker der en mand op og begynder at ødelægge alt for ham og efterforskningen.

0Likes
0Kommentarer
185Visninger
AA

2. Federal Bureau of Investigation, Washington DC, 6-Juni, 07.05 AM.

Chris Davis trådte ind ad døren til hans skramlede kontor. Og smækkede den endnu mere skramlede dør bag sig. 

Bag ved hans solide skrivebord af fyrretræ hang der på væggen en masse billeder og avisudklip. 

En avis forside prydede midten af væggen.

Med fed skrift stod der trykt: "BRUTALT DOBBELT MORD PÅ NYBAGTE FORÆLDRE."

Datoen oppe i hjørnet viste 13 maj, 1982. 

Agenten slog korsets tegn for brystet og mumlede en svag bøn.

En banken på døren bag ved Davis fik ham revet ud ad sin samtale med gud.

"Hvad?" vrissede han irriterede, uden at åbne døren.

Døren svarede "Et lig oppe i East Meadow Park." Davis tænkte, "vi har ikke noget at gøre der, det må FBI i New York klare."

Døren åbnede bag ham. "Jeg nægter og tale til din dør Davis." 

Agenten vendte sig om mod sin partner der stod i døråbningen.

Han har været Davis ven og makker igennem mange år, lige siden de begge blev udstationeret i Irak sammen.

"Okay, hvad har du, Tom?" Davis begyndte at gå ned mod elevatoren.

"En eller anden er død?" Svarede han spørgende.

Davis stoppede ved kaffemaskinen. "Tak, det havde jeg aldrig gættede, men hvorfor vil de have mig med?"

En mørk kaffe strømmede ned i papkoppen "Hey, du spurgte" gav han igen.

Davis trak på skuldrene, og tog sin kaffe.

"Jeg ved det ikke, det er blevet foreslået fra de øverste chefer at den her tager du.

Han tog en slurk og brændte med det samme ganen. 

Tom grinte, "det er ikke første gang at de vil have dig med på en sag."

Han nikkede hen mod de mange udmærkelser bag ved ham.

Davis slog det hen med hånden.

"Hvordan kommer jeg derhen?" Tom begyndte at gå. "Helikopter, du skulle være derude om 40 minutter." svarede han.

Davis nikkede og så på sit ur, 07.09 AM.

"Vi ses senere Dave."

7.55 AM

East Meadow Park var blevet spærret af, af det lokale politi og FBI. Davis hev sit skilt op og viste det til betjenten der stod vagt. Han nikkede og hev op i den gule tape og lod ham passere. Davis trak vejret dybt ned i lungerne"Herovre sir." Der stod en betjent henne ved et stort træ og vinkede ham hen. Davis kente ham fra en tidligere sag i New York. "Hvad har vi Josh?" Betjenten smilede trist til ham. "Død gut." Davis mumlede noget til skyerne med: "anden gang..Jesus." Davis slog ud med armene. "Må jeg se?" Josh nikkede fortumlet. "Herhenne, sir" Davis fulgte med ham hen til en busk ved siden af et træ. "Wow, blev han brændt?" spurgte Davis og rynkede på næsen Liget lå på ryggen i en busk og maddiker lå og snoede sig i hans tomme øjenhuler. Han var dækket over med en pressening men ansigtet var tydeligt. Staklen var delvist rådnede op. Det lignede han glinsede. "Ser ikke sådan ud sir, men der lugter af benzin." Davis slog korsets tegn for brystet igen. "Enig. Ingen rør noget, jeg ringer efter teknikerne." Han hev sin mobil op. "Smith? Vi har en død gut, tag dit tech hold med," han ventede lidt  "ja, vi er i East Meadow Park." Han henvendte sig igen til Josh. "Hvem fandt liget?" Betjenten nikkede hen mod en bænk hvor der sad en gammel dame med en hund knugede ind til brystet. "Okay ingen forlader parken eller kommer ind ud over teknikerne." beordrede Davis. Josh nikkede alvorligt og greb sin radio fra skulderen. Han gik hen mod kvinden. "Hej." Davis prøvede at sætte sit mest medfølende ansigt op. Han satte sig ned ved siden af hende. Kvinden stirrede skræmt på ham. Hun rystede bemærket han. "Hvad hedder du?" spurgte han hende høfligt med sin mest sukkersøde stemme. Hun så ud som om hun ikke kunne bestemme sig for om hun skulle svare eller ej, så kiggede hun på ham med opspilede øjne. "Ann. Ann Margret." Hun lød skræmt. Davis tog et notat på en noteblok. "Ann, vi har brug for at du fortæller os om hvordan du fandt ham." Hun knugede hunden tættere til sig selv og pressede sine læber til en tynd streg. "Hør Ann. Vi har virkelig brug for at du fortæller os det." Hun svarede ikke men stirrede tomt ud i luften. Davis besluttede at lade hende sidde lidt alene. Han bevægede sig ned mod porten til parken. En hvis varevogn kørte igennem afspærringen og holdt stille. En lav sort sportsbilen rullede op bag ved varevognen. "Elizabeth Smith!" Davis vinkede til en dame i en lang jakke der steg ud af sportsbilen. Han gik hen til hende. Hun rettede sine blå øjne mod ham, og smilede. "Chrisy,  hvordan går det?" Davis smilede igen. "Chrisy? Really?" Hun nikkede smilende, og tog det alvorlige arbejdsansigt på som Davis kendte så godt. "Hjælper du lige med udstyret?" spurgte hun mens hun gik hen og åbnede bagdøren på den hvide van. Døren til førekabinen på den hvide van gik op. En ung fyr med kort mørkt hår steg ud. "Hvem er det?" spurgte Davis ikke helt uvenligt. Hun gik hen og stillede sig ved siden af den unge fyr. "Luke, det her agent Davis fra FBI. Davis det her Luke Cheerstone fra North Carolina, han er biolog og har taget en Ph.d. i menneskets anatomi og han er under oplæring til at være Retsmediciner." Luke stak hånden frem mod Davis. "Glæder mig at møde dig Davis." sagde han høfligt. Davis kiggede ham an, og greb hånden mens han mumlede. "Håber du er noget værd her." Smilet på Lukes ansigt forsvandt og blev erstattet af nervøsitet. "Vil i se liget?" spurgte Davis mens han greb en kuffert som Smith rakte ham.

"Skarpt trauma mod den højre temporal knogle, muligvis fra et skud, jeg tager en krudtslam test." Smith stod bøjede over liget i busken. Davis stod klar med sin notesblok. "Og igen på normalt sprog." sagde han lettere irriteret. Luke trådte frem. "Han blev skudt i hovedet." Davis nikkede og pegede på ham med sin pen. "Vi skal nok få nytte af dig." Den unge knægt smilte. Davis vendte tilbage til Smith der lugtede til liget. "Han er mand, kaukasisk og cirka 40 år, ud fra tand-slidet." Davis tog et notat. "Han har ligget her mellem fem og seks dage ud fra maddikernes størrelse. "ID?" spurgte Davis klar med pennen. Elizabeth gik igennem offerets lommer, hun kiggede op på Davis, "Intet ID."

"Andet?" Spurgte Davis. Luke rakte hånden op. Davis kiggede på ham og sagde ikke noget. Luke sænkede hånden. "Der er ikke meget blod på jorden og der er INGEN hjerne masse, så han blev nok dræbt et andet sted og så flyttet hertil." Elizabeth nikkede anerkendende. "Godt set Luke." Davis trak bare på skuldrene. "Bodydump, sker hele tiden. Kan du også finde ud af hvorfra han blev flyttet?" Spurgte han sarkastisk. "Luke nikkede." Davis troede han lavet sjov. "Nå. Kan du det?" Den unge fyr foran ham nikkede heftigt. Davis slog ud med hånden. "Værsgo." Luke pegede ned på jorden. "dybe fodspor sat af tunge støvler, millitær udstyr." Davis kiggede ned. Og ganske rigtigt der var de. "Men det hjælper os ikke hvis han blev dræbt uden for parken." Sagde han logisk. Luke rystede allerede på hovedet. "Rigtigt, men det blev han." Han gik hen til liget, da han kunne se agenten var på herrens mark. "Der er græs på maven. Altså han blev dræbt et sted med græs. Og den nærmeste anden park er 4 mil herfra." Davis måbede. Luke ventede ikke på svar men fulgte bare fodsporene. Davis kiggede på Smith der betragtede hendes nyeste medarbejder stirre ned i jorden mens han gik. "Han er klog ikke?" spurgte hun, henvendt til Davis, som bare mumlede noget med begynderheld. Luke stoppede lidt derfra. Han vinkede dem hen til sig." Da de kom derhen sad han på hug og samlede små hjernestumper op og lagde det i en bevispose. Han kiggede op på dem. "Blod, hjerne, knoglestumper. Her er mordstedet." Davis øjenbryn forsvandt i hans korte pandehår, og mumlede et lavt wauw. Elizabeth klappede ham på skulderen. "Godt arbejde Luke, saml alt det her op og tag en blodprøve fra jorden. Imens går jeg tilbage og pakker liget sammen." Luke nikkede og skrapede de sidste stykker sammen. Davis så flere fodspor der førte hen mod en lille klynge træer henne mod gaden, sporene er mindre udtalte. Morderen blev jo tungere hvis han bar et lig tænkte Davis logisk. Davis småløb og fulgte de dybe fodspor hen til klyngen. Fodsporene stoppede henne ved et træ der stod i midten af klyngen. Davis kiggede rundt om træet. Ikke flere spor. Et lysglimt fangede hans opmærksomhed. Der lå noget og glimtede i solen, for foden af træet. Davis tog en lille pind der lå tæt på. "Luke!" råbte han "hent lige sådan en bevispose." Luke kom løbende hurtigt efter med en pose. "Hvad har du funde..." Davis holdt et patronhylster op med pinden. De stod og beundret det lille metalhylster før de lagde det ned i posen. Davis pegede med sin pind op i træet. "Morderen sad her og skød." Luke nikkede. Uden et ord åbnede han sin kuffert og fremdrog en lille tang og en beholder. Han greb fat i nogle af de nederste grene og svang sig op på grenen, han støttede sig op ad stammen med ryggen så han fik frie hænder. Hans skarpe unge øjne gennemsøgte træet for spor. "Aha" udbrød han efter lidt tid og greb sin tang. En stoftråd hang fast på en lille gren lidt højere oppe. Han fik fat i tråden og lagde den ned i sin beholder. Davis stod der nede og kiggede op på den unge videnskabsmand. "Øh.. Davis!" lød der. Chris kiggede op igen og fik solen i øjnene. "Hvad er der, knægt?"

"Der er mange mærker og afskrabninger, jeg tror vi skal have nogle af de her grene med. Davis fløjtede overrasket, og begyndte at bakke væk fra træet. "Okay, det ordner du bare med Elizabeth" råbte han over skulderen mens han gik væk.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...