Second

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2017
  • Opdateret: 15 jun. 2017
  • Status: Færdig
Chris er en 16-årig ung mand, der har en lillesøster, Thea, som er syg med kræft. Chris prøver desperat at skabe en normal hverdag, selvom hans søster er syg. Det går til tider godt, mens det andre gang går helt vildt dårligt.

3Likes
0Kommentarer
1240Visninger
AA

7. 7. Engel

Christopher's synsvinkel

Onsdag 15 Februar 09.37, Solskin - Chris' klasse på Cave High School

Sofia havde ignoreret mig lige siden, jeg var kommet sammen med Kate imorges. Folk havde også gloet en lige smule, fordi jeg fulgtes med hende, men det ragede mig seriøst. De kunne sgu glo, så meget de ville. Det havde været rimelig fucking akavet, da Kate og jeg vågnede imorges efter vores lille hyggestund igår, men stemningen blev ret hurtigt bedre. Uden vi havde aftalt det, så var det bare som om, at gårsdagens lille ting var noget fortroligt, og det passede mig fint.

Jeg kiggede over mod det lille ur, der hang over tavlen og kunne trøste mig med, at der kun var tretten minutter til frikvarter. Sofia sad et par borde væk fra mig med en af hendes trofaste veninder, og man kunne virkelig godt mærke, at de gav mig den kolde skulder, men det var sgu hendes eget problem. Jeg kunne da ikke gøre for, at hun var sur på mig.

"Problemer med damerne?" Jeg rettede blikket mod den hviskende stemme og opdagede, at Brandon havde fulgt mit blik hen på Sofia. Jeg nikkede.

"Nu når du er med på holdet kommer de til at stå i kø for dig, så glem hende der." Med de mente han selvfølgelig pigerne, og jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Det var længe siden, jeg havde været sammen med Brandon, men han var sgu en af mine yndlings at hænge ud med.

Klokken ringede ud og stolene skramlede hen over gulvet. Jeg rejste mig, og skulle til at gå over mod Sofia, fordi jeg ville altså stadig gerne lige snakke med hende, men Brandon trak i min taske.

"Chris, kom nu for fanden, der er sgu andre end hende der" Jeg rystede på hovedet af ham, og fulgte efter ham med et smil.

"Så hvem foreslår du, B?" Spurgte jeg kækt og fulgte trop. Det var noget helt andet at gå sammen med ham, og især efter jeg var kommet på holdet. Det var seriøst sygt, så meget status og hieraki, der var på den her skole.

"Hvad med Jessica?" Han nikkede i retning af en pige med et langt flot krøllet hår, hun var lidt mørkere i huden, men det gjorde bestemt ikke noget. Hun havde noget sydlandsk over sig, der gjorde hun havde en flot krop, samtidig med hun var tynd. Jeg nikkede anerkendende.

"Hun er ret lækker" Brandon grinede, og skulle til at gå ind i kantinen, men jeg fik øje på Sofia over ved hendes skab.

"Jeg kommer lige om to, skal lige fikse noget!" Skyndte jeg mig at sige, inden jeg smuttede fra ham.

"Skynd dig! De hylder os om lidt!" Råbte han efter mig, men det ville jeg sgu skide på. Nu skulle jeg altså lige snakke med Sofia.

Jeg stod og lænede mig op af de blå skabe og kiggede ned på Sofia.

"Vi skal snakke" konstaterede jeg hurtigt, men hun vendte sig bare om mod mig med et køligt blik.

"Der er ikke noget at snakke om." Svarede hun hårdt og vendte sig om for at gå, men jeg tog fat i hendes arm med et hårdt greb.

"Hvorfor er du så, så fucking sur?!" Udbrød jeg frustreret og tiltræk straks opmærksomhed fra de nysgerrige blikke omkring os. Hun fnøs af mig og rystede på hovedet.

"Du seriøst en nar, Chris og ikke en skid bedre end alle andre." Jeg slog opgivende ud med armene, hun talte i fucking gåder. Jeg fattede ikke, hvad hun mente. Hvorfor skulle piger også være så latterligt svære at forstå?

"Hvad snakker du om?" Spurgte jeg opgivende og rystede på hovedet. Jeg fattede virkelig brik af hende, jeg havde jo ikke gjort noget.

"Seriøst Chris? Kan du virkelig ikke se det?" Som om nogle ville kunne det, der var jo ikke nogle, der kunne læse hendes tanker. Jeg stod bare og så blank ud, hvilket fik hende til at fortsætte.

"Jeg troede, du var anderledes, at du kunne opføre dig bare lidt pænt, men så stopper du med at være en fucking taber og bliver præcis ligesom Brandon, Taylor og alle de andre, der går ud og knepper den første og bedste pige!" Hendes stemme var skinger og man kunne tydelig se, at hun var vred, men det var løgn, det hun stod og sagde.

"Jeg har fucking ikke kneppet nogle?!" Svarede jeg frustreret. Hun havde ligesom selv afbrudt det hele igår, så det burde hun da kunne regne ud.

"Stop dig selv. Jeg ved sguda godt, hvad du lavede med Ka.."

"Vi lavede ikke en fucking skid! Jeg har sgu lavet mere med dig end hende!" Afbrød jeg hidsigt. Det passede ikke helt, Kate og jeg havde kysset, og det havde jeg ikke engang med Sofia, men jeg orkede ikke det her, så det var fint lige at pynte lidt på sandheden og skyde skylden over på hende.

"Så næste gang, tag lige og lyt inden du dømmer" fortsatte jeg irriteret, hvorefter jeg forlod hende for at gå ind til drengene.

Onsdag 15 Februar 21:21 - Brandon's kæmpe villa

Brandon havde insisteret på, at jeg skulle komme til hans 'lille' fest, hvor de nye spillere blev hyldet. Jeg havde egentlig ikke gidet, men han havde sagt, det var obligatorisk. Nu stod jeg så ude foran hans kæmpe store luksuriøse villa og så, hvordan den buldrende musik fik ruderne til at ryste, mens lyset blinkede voldsomt også på en onsdag, var de syge i hovedet? Jeg rystede på hovedet og trak på smilebåndet, inden jeg gik ind af hoveddøren og blev mødt af en masse højtråbende stemmer.

"Der er han jo!" Brandons stemme skar gennem folket, og de vendte langsomt deres øjne mod mig. Jeg kørte en hånd gennem håret, og lavede en akavet hilsen til dem. Jeg var måske lidt rusten, når det kom an på at få opmærksomhed, men jeg skulle nok lære at blive god til at være centrum. Det havde jeg jo været engang. Brandon stak mig en øl, og jeg nikkede som tak.

"Skål" Var det eneste, jeg lige kunne finde på, inden vi begge hældte hovedet bagover og bundede. Det var på en sær måde tiltrængt, og gjorde mig bedre tilpas. Brandon smilede og fyldte op igen.

"Bare slå dig løs, min ven!" Jeg tog imod den røde plastik kop og tog endnu en stor tår, inden jeg kiggede rundt for at se på menneskerne. Jeg fik øje på Kate et sted ikke så langt herfra. Vi fik hurtigt øje kontakt, og jeg løftede en lille hånd til hilsen og sendte hende et skævt smil.

"Det vil jeg gøre" svarede jeg Brandon og besluttede at krydse gulvet for at gå over til Kate.

"Er det ikke lidt voldsomt det her? Jeg mener det er onsdag" Hun slog en lille sød latter op og nikkede.

"Jeg kunne ikke være mere enig" svarede hun. Jeg smilede stort og lagde an til en lille skål.

"Vil du med ud?" Spurgte jeg roligt og stak min frie hånd ned i mine sorte jeans. Kate svarede ved bare at begynde og gå, og jeg fulgte efter. Jeg førte os ud i entréen, hvor jeg nærmest lige var kommet fra og videre ovenpå, hvor musikken langsomt blev mildere. Vi fortsatte ned af en velkendt gang fra gamle dage, og endte ude på Brandons lettere skjulte altan. Musikken var blevet til en stille baggrundstøj, og man kunne kun høre råb fra de få, der var ude i haven.

"Hvordan kender du hans hus så godt?" Spurgte hun og kiggede på mig med et undrende blik. Jeg smilede skævt og kiggede ned i jorden, inden jeg fangede hendes blå øjne igen.

"Brandon og jeg var engang bedste venner" Det var faktisk længe siden, også alligevel ikke. Kate stillede sin røde kop fra sig og gik lidt tættere på mig. Hun lagde sine arme om min nakke og jeg stillede selv min øl fra mig, og placerede mine hænder lidt over hendes røv.

"Er det nu også en god ide, når Taylor er lige nedenunder?" Spurgte jeg stille og lagde min pande mod hendes.

"Fuck Taylor" Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg synes ikke, at hun behandlede Taylor særlig pænt, men det passede mig fint, jeg kunne ikke lide ham. Desuden var hun god til at kysse, så det var ganske rart bare at stå og kysse med hende. Vores læber passede sammen, og vores tunger legede forsigtigt med hinanden. Kate var virkelig super sød, men hun ville aldrig blive kæreste potientiale, fordi jeg vidste jo, at hun kunne finde på og være utro. Kyssene blev langsomt mere grådige og længere. Jeg skubbede hende forsigtigt op af væggen ved siden af døren, og hun sprang op, så hun sad på mine hofter. Jeg lod mine hænder ligge på hendes røv, der føltes dejlig i mine hænder og jeg blev langsomt tændt. Hun trak sig fra mig og tog fat i min hånd.

"Kom" hun trak mig væk fra altanen og skyndte sig ned af gangen, hvor hun forsigtigt kiggede ind i de forskellige rum, indtil hun trak mig med ind i et af dem. Kate sprang på mig igen, og kyssene blev endnu mere grådige. Jeg fik med lidt besvær låst døren, samtidig med Kate sad på mig. Jeg smed hende i sengen og trak elegant hendes trøje af, hvorefter min egen røg af. Nu skulle der seriøst ikke være noget der afbrød os den her gang, jeg havde fucking meget lyst til hende og jeg behøvede ikke at spille hendes kæreste bagefter, fordi det havde hun jo Taylor til, så det var fandme perfekt det her. Vi fik med snilde hendes bukser af, og jeg lod min hånd køre op langs hendes lår og ind mod hendes trusser. Jeg kunne se, hun blev mere tændt og det gjorde mig ret tilfreds. Hun begyndte at stønne, da jeg stak mine fingre op i hendes hul og fandt ud af, at hun faktisk var ret våd. Jeg kyssede hende igen og skulle selv til at smide mine bukser, da min fucking mobil begyndte at ringe. Igen!

"Du tager den fucking ikke" stønnede Kate forpustet, men jeg trak mig fra hende. Jeg fumlede lidt ved mine lommer, og da jeg endelig fik den ud, så jeg det var min mor? Samtlige følelser skød gennem min krop på en gang, hvorfor ringede hun på det her tidspunkt alle? Hvorfor ringede hun overhovedet, vi snakkede jo ikke? Jeg trykkede svar på den grønne knap og satte nervøst telefonen til øret.

"Ja?" Min stemme lød noget mere rolig og kølig end forventet, men jeg fik straks den sygeste hjertebanken, da jeg kunne høre snøft og gråd i baggrunden.

"Mor?" Pressede jeg på og rejste mig fra sengen, jeg havde det lige pludselig fucking dårligt. Jeg var nærmest panisk og angst for, hvad der skulle ske.

"Det Thea" Fuck. Panikken bredte sig hurtigere end man kunne tælle til tre og jeg greb mit tøj og trak min trøje overhovedet, men jeg hurtigst muligt prøvede at få sko og strømper på.

"Bare kom" Hendes stemme var svag og lille, det var tydeligt hun havde grædt. Jeg nikkede velvidende om, at hun ikke kunne se det.

"Okay" min stemme var hæs af bekymringer. Jeg stoppede min telefon ned i min bukselomme og kiggede hurtigt over på Kate, der nok mest af alt syntes jeg var en idiot. Men jeg havde på ingen måde tid til at tænke på Kate lige nu, jeg skulle hen på hospitalet og det kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg smækkede døren efter mig og satte i løb hen af gangen, inden jeg sprang ned af trappen. Min hjerne arbejdede på højtryk for at finde den hurtigste vej til hospitalet, men jeg var for fuld til at køre, så måske det bare var smartest at løbe. Ja, det var det sgu nok. Jeg begyndte at løbe til jeg ramte et raskt tempo, og valgte at skyde genvej mellem så mange gader og husblokke som muligt.

Onsdag 15 Februar 23:49, Overskyet - Hospitalet

Jeg styrede ind gennem dørene og fik en del blikke fra nattevagterne, men jeg var fucking ligeglad. Jeg skubbede døren til trappegangen op, og tog trappen to trin af gangen, mens jeg hev efter vejret. Det var fandme længe siden, jeg havde løbet så hurtigt. Da jeg endelig nåede den rigtige etage overvejede jeg ikke engang at sænke farten, men fortsatte bare med at styrte frem, som om døden var i hælene på mig. Da gik det op for mig, at det var den også. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så handlede min mors opkald om, at Thea ville dø, inden for de næste timer og det gjorde mig om muligt endnu mere hidsig, at de ikke havde ringet nogle dage før, da de måtte havde vidst, at Thea havde det dårligt. Jeg fandt hendes stue og stoppede forpustet op foran hendes dør, jeg vidste ikke, om jeg havde lyst alligevel. Jeg lænede mig op af væggen og tog nogle dybe vejrtrækninger for at få lidt ro på, men mit løfte til Thea blev ved at vende tilbage oppe i mine tanker og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, jeg skulle ind til hende.

Jeg åbnede forsigtigt døren og fik straks øje på mine forældre, der stod og knugede hinanden ovre i hjørnet, og i et kort øjeblik frygtede jeg, at hun allerede var død. Mit hjerte sprang også et par slag over, da jeg så hende, men så opdagede jeg, at hun bare sov og åndede lettet op. Jeg valgte at ignorere mine forældre og satte mig hen til hende. Thea var smuk, selv som skaldet. Hun havde altid været smuk, og det var så uretfærdigt, at hun var blevet ramt af denne modbydelige sygdom. Jeg tog hendes hånd i min og jeg kunne mærke hendes bløde hud mod min ru og uplejede hud. Hun åbnede forsigtigt hendes trætte øjne og et lille bitte smil gled over hendes ansigt.

"Chris?" Theas stemme var lille, hun havde det forfærdeligt, det var tydeligt, men jeg kunne alligevel ikke sætte ord på, hvad der foregik. Det var vel kun hende, der kunne det. Jeg nikkede og sendte hende et opmuntrende smil, selvom jeg var randen til at bryde sammen, hvilket ikke lignede mig.

"Hej prinsesse" hviskede jeg stille og nussede hendes arm. Hun lukkede sine øjne igen og jeg sad stille og betragtede hendes kønne ansigt, der virkede så hærget.

"Jeg gjorde det, jeg kom med på holdet" fortalte jeg stille og satte mig lidt mere tilrette i sengen. Jeg regnede med, at jeg skulle blive her i langtid i aften, det handlede nok kun om timer, måske dage før hun forlod os. Tanken gjorde mig svimmel og skidt tilpas, tanken om at hun ville forsvinde fra jorden, uden jeg anede hvorhen.

"Du skal prøve at vinde" hendes lille stemme hviskede det ud i luften og jeg kunne mærke tårerne, der pressede sig på. Jeg blinkede bare et par gange og rømmede mig, jeg kunne virkelig ikke holde til det her. Hvem fuck havde puttet os i denne elendige situation? Det var ikke en skid fair!

"Det lover jeg" min stemme var hæs og rystede meget. Det fik Thea til at åbne sine trætte øjne, hun lagde sin hånd oven på min og selvom det var mig, der burde støtte hende, så havde hun alligevel overskud til at støtte mig. Hun var virkelig fantastisk.

"Det skal nok gå, Chris. Jeg bliver en engel" Jeg tørrede den første tårer væk fra min kind og smilede til hende. Thea havde ret, hun ville blive den smukkeste engel, og det var det, hun blev, når hun dødede. Hun forsvandt ikke, men blev til en engel. Det var det, jeg prøvede at overbevise mig selv om. Jeg lagde mig op til hende i sengen, det var længe siden, jeg havde været så nær med hende og selvom jeg altid havde vidst, hun ville ende med at dø, så slog det mig alligevel hårdere end jeg havde regnet med.

"Den smukkeste engel med de flotteste hvide vinger og det mest gyldne hår. Du får også din egen sky, så du kan sidde og kigge ned på os" Jeg pegede ud på skyerne, som man alligevel ikke kunne se i mørket, men det gjorde ikke noget, hun forstod, hvad jeg mente.

"Så kan jeg passe på dig" fortsatte hun efter lidt tid, og jeg nikkede stille. Det virkede så mærkeligt at ligge her og tale om hendes død, men på en anden måde så naturligt, som om vi begge havde vidst det ville ske.

"Tak" hviskede jeg stille.

Vi lå her længe og snakkede, men på et tidspunkt blev hun så udmattet, at hun ville sove. Jeg var her hele natten, det var mine forældre også, men jeg talte ikke rigtigt med dem.

Det var først ved morgenstunden, det skete. Hun forlod os stille og efterlod kun sin krop tilbage, mens hun fløj op på sin sky og blev til den engel, vi havde snakket om. Alligevel kunne jeg ikke forstå det, da lægerne begyndte at vrimle ind og min mor brød helt sammen og nærmest skreg det ind mellem marv og ben på os.

Der var intet vi kunne gøre, det var slut.

Thea var død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...